Er perleplader ikke noget, man laver på rød stue? Ikke hvis du spørger Elin...

Færdig med prinsesser

Der lå de og samlede støv i hukommelsens gemmer, indtil pandemien ramte landet i foråret 2020. Elin, der er selvstændig grafiker og forlægger, fik som så mange andre pludselig tid til overs, og en dag fandt hun perlerne frem igen. Gensynsglæden var stor.

– Når man laver perler, træder man ind i en boble, hvor tiden forsvinder, siger Elin.

– Når man kigger op, er der pludselig gået to timer. Det er ligesom, når man forsvinder ind i en god bog eller beskæftiger sig med noget, man godt kan lide. Det er nærvær og tid til sig selv.

Hun blev dog hurtigt træt af at perle disneyprinsesser og søde bamser og opdagede, at det var svært at finde motiver uden for børneuniverset. Børnemotiver er hyggelige og sjove, men jeg er for gammel til at sidde og lave bamser, griner Elin.

– Men heldigvis er jeg grafiker og har mit eget forlag, så jeg kunne jo bare selv lave en bog med perlemotiver for voksne.

Som sagt, så gjort.

LÆS OGSÅ: Julepynt: 23 julemotiver med hama perler

Forstørrede bellis

Elin gik på jagt efter former, figurer og billeder, som hun fotograferede og lagde ind på computeren, hvor hun forstørrede dem så meget, at de pixelerede. På den måde kunne hun omdanne dem til mønstre.

– Jeg har altid mit kamera med, når jeg går tur med min hund, og en dag fik jeg øje på en klynge bellis, som jeg zoomede ind på og lavede til et perlemotiv. Mange naturoplevelser er perleegnede, forklarer Elin.

Hun har været vidt omkring for at finde den rette inspiration, hvilket både kan være en pude med et håndbroderet rosemotiv fra en genbrugsbutik, forsiden på en kærlighedsroman og et sort-hvidt fotografi af en undergrundsstation i London. Elins hund, Chilli, der har ”temperament som en kat og hader regnvejr”, optræder også i perleværkerne.

– Motiverne får deres eget liv, når de bliver omsat til perler, for så får de en anden form, siger Elin.

– Jeg kan godt lide, at man begynder med én lille perle, som bliver til noget større; en rose eller et smukt mandalamotiv.

Hun har skabt 20 mønstre, som man kan lade sig inspirere af, og opfordrer andre til at bruge dem som udgangspunkt for at udvikle deres egne unikke mønstre.

– Jeg kan godt lide, at man leger med motiverne og gør dem til sine egne, som hun siger.

Ikke et håndarbejde

Elins perlebog har titlen Pauserier med perleplader, for den er tænkt som et afbræk i en travl hverdag.

– Vi skal alle forholde os til 10.000 ting hele tiden, så vores hjerner bliver konstant afbrudt. Jeg har selv et hektisk liv som selvstændig og mor til to, og så er det ren meditation at sidde og fylde felter ud med perler, forklarer Elin.

– Det er, ligesom når man broderer, og hjernen koncentrerer sig om at følge et mønster. Den er aktiveret, uden man tænker på noget bestemt. Perleplader er rigtig godt mod myldertanker.

Elin betragter perlepladerne som et kreativt alternativ til at lægge puslespil eller samle lego snarere end som et håndarbejde, for straks hun er færdig med et værk, er hun videre til det næste.

– Jeg stryger mine motiver og nyder at se dem færdige. Nogle bruger jeg som farvepift under en vase, men de fleste ryger hen i en stak, fortæller Elin.

– Det er processen, der er sjov, ikke det færdige resultat. Man hænger jo heller ikke et puslespil op på væggen.

Træner hjernen

Elin kalder processen, hvor tankerne flyder, mens hænderne arbejder, for ”at perle” og håber, at andre vil genfinde glæden ved de farvede plastikrør.

– Min mor på 80 år er blevet bidt af at perle, og hendes veninder spurgte lidt nedsættende, om hun var gået i barndom, fortæller Elin.

– Det er synd, at mange synes, perler kun er for børn, for man træner både sin hjerne og sin finmotorik, når man perler, siger Elin og slutter af med at citere dronningen for den kendte sentens: ”Det er godt en gang imellem at lave noget unyttigt.” – Det giver energi og overskud at lave noget kun for fornøjelsens skyld, siger hun og slår dermed til lyd for, at perlepladerne forlader rød stue og bliver til glæde for alle os andre.