Signe Wenneberg: “Pyt være med, om haven er pæn. Den skal være et helle”

Der er sket noget besynderligt. Fra den ene dag til den anden fik vi udvidet vores ordforråd. Der bliver sagt ‘stauder’ og ‘prydløg’ og ‘biodiversitet’, og der bliver købt små skovle, træsko uden hælkappe og blomsterfrø og spagnum på planteskolerne, for vi skal ud i haven og på altanen. Eller bare hen til vindueskarmen og stikke fingrene ned i potteplanterne, vande, trimme og se noget gro. 

“Rigtig mange mennesker har fået øjnene op for deres haver og altaner i foråret, fordi de har været meget hjemme. I alle de år, jeg har skrevet, lavet tv og holdt foredrag om haver, har jeg aldrig nogensinde før fået så mange spørgsmål. I coronakrisens første uge havde jeg over 900.000 eksponeringer på min Instagramprofil og endte med at få tennisalbue af at svare folk,” siger Signe Wenneberg og griner. Hun er journalist, klimaaktivist og foredragsholder og blogger om have og hverdagsaktivisme på Signewenneberg.dk og på @signewenneberg.

LÆS OGSÅ: Rikke Lentz fantastiske have er et eventyrligt paradis

Det er, som om alting går lidt langsommere ude i det fri, hvor bladene rasler, og solsorten synger. Og det giver ro på øverste etage. 

“Det er fundamentalt godt for os at få jordforbindelse. At blive forbundet med naturen, træerne, jorden, komposten, det organiske og det levende. Jorden er meningen med det hele, og alt, hvad vi spiser, kommer dybest set derfra. Jorden og grundvandet er vores overlevelse og vores børns og deres børns overlevelse. Det giver mening at forbinde os med det. Og det virker antidepressivt at kunne se en dybere mening med det hele. Det er derfor, at have- og naturterapi virker,” siger Signe Wenneberg. 

Den er god nok. Haven virker. Også på Instagram. Engang kunne du ikke scrolle uden at blive mødt af minimum tre ‘tilfældige’ blomsterbuketter, og siden blev dit feed overtaget af tørrede kviste. Nu er influencere og andet godtfolk trådt et skridt tilbage og indfanger blomsterne i et større perspektiv. Parker og haver trækker likes. Den svenske Totême-designer Elin Kling poster “daily dose of gardening inspiration,” og Englands sprøde bud på Søren Ryge hedder Charlie McCormick, som du skylder dig selv at følge på @mccormickcharlie. 

Vildt og skrubtudser

Vi skal bruge haven, altanen og vindueskarmen som en legeplads og et åndehul, hvor vi tager en pause fra hverdagen, der har det med at tage pusten fra os. 

“I dag skal en haven afspejle os som personer og ikke bare være et vedhæng til huset. Haven er et sted, hvor vi får lov til at eksperimentere, og hvor det er ok at fejle. Haven skal være det rum, hvor vi lader op. Stedet, hvor du får ting til at lykkes, og lykkes de ikke i første omgang, prøver du bare igen,” siger Bente Yde Enert, der er presse- og kommunikationschef i Haveselskabet. Det er en over 100 år gammel nonprofit-forening med 30.000 haveinteresserede medlemmer, som i den grad mærker interessen for at komme ud i haven. Det sidste halve år har de oplevet en medlemsvækst på 17 procent i forhold til 2019.

Det samme gælder for urtepotter og blomsterbuketter, hvis matriklen ikke indeholder have eller altan. Det skal ikke være pænt. Det skal give glæde. En lille stikling, der får liv fra en solstråle og en sjat vand, kan være ret så livsbekræftende, skulle vi hilse at sige. Du behøver faktisk ikke mere end en tot vat og en håndfuld karsefrø til æggemaden for at tale med om selvforsyning. 

“Pyt være med, om haven er pæn. Den skal være et helle. Og når vi har fundet fred derude under trækronerne, og vores børn har fundet et fristed, kan vi begynde at tale om en spiselig have, som vi faktisk kan hente ret meget mad fra. Også selv om det er en lille urban en af slagsen. Man kan dyrke meget mad på lidt plads, og det kan hjælpe i ethvert budget,” siger Signe Wenneberg. 

LÆS OGSÅ: Stor guide til lavendler på altanen & i haven

Tidligere var haver anlagt i stram stil sagen, men nu skal alt det grønne stritte. Sorterne og dyrearterne skal blandes og græsset have lov til at gro. 

“Tendensen går mod mere vilde haver. Med plads til biodiversitet, bier, insekthoteller, kompostbunker og bunker af kvas til pindsvin og fugle. Haverne bliver udlagt til levesteder for de dyr og de arter, der er fortrængt i det meget dyrkede landskab. Og det hjælper faktisk at skabe levesteder og gøre vores haver mere vilde. Folk vil have blomster og skærehaver, og det bliver mere og mere populært med køkkenhaver, urtehaver og høns,” siger Signe Wenneberg. 

Biodiversitet er en vigtig pointe i den nye havelingo. Det betyder, at der skal være forskellige planter og dyr i haven. 

“Det er ikke alene dejligt for dyrene og de mange plantearter, som jeg opdager i min tidligere græsplæne, der nu er en vild eng, det er også rigtig godt for os. For haven kan altid ses som et spejl som på noget større. På verden. Og verden er ikke stram og med skarpe kanter og store grupper af helt ens blomster. Verden består jo af stor forskellighed,” siger Signe Wenneberg. 

Det er ikke kun mange slags planter, der kan kalde forskellige dyrearter til sig. Også skygge og fugtige steder og varme og tørre områder i sol kan tiltrække insekter, fugle, pindsvin og skrubtudser. Og det har en ekstra fordel.  

“Med et rigt dyreliv kan du mindske mængden af skadedyr i haven, fordi du tiltrækker skadedyrenes naturlige fjender, og samtidig kan der skabes levegrundlag for en lang række sjældne planter og dyr,” siger Louise Møller, landskabsarkitekt og havefaglig redaktør i Haveselskabet. 

Du skal fejle og tage det roligt 

Det lyder enkelt at gå til: en masse forskellige strittende planter, lidt sol, lidt skygge, vand. Men så står du dér på planteskolen og skal købe ind og bagefter foran jorden og skal have planterne arrangeret og passe på dem. Den velkendte angst for at fejle melder sig. Det er der ingen grund til. 

“Det er vigtigt at sige, at en have er i evig forandring og aldrig bliver helt færdig, og du behøver ikke lave det hele på én gang. Når du er havemenneske, nyder du at se haven udvikle sig over tid, se planterne blive store og hele tiden lave små justeringer. Plante nyt og skære ned, hvor nogle planter fylder for meget. Prøve igen når noget mislykkes og afprøve nye metoder eller dyrke nye ukendte planter,” siger landskabsarkitekt Louise Møller. 

Det samme gælder for dem uden have og altan. En samling af urtepotter i vindueskarmen kan agere verdens mindste og mest overskuelige have. Indenfor er faktisk et godt sted at starte sin nye grønne hobby, have eller ej.

“Du begynder med at læse noget om det, du ikke ved noget om. Havebøger er billige i antikvariater og fås også på biblioteket eller kan gå i arv, fordi de jo ikke rigtig bliver forældede. Derefter googler du i en uendelighed, når du møder en blomst, du ikke ved, hvad er for en. Du skriver “gul blomst juni”, og så finder du ud af, hvad den hedder og husker det. Spørg alle, der ved noget. Måske en nabo eller din mor. Min erfaring er, at jo ældre folk er, jo bedre er de til have,” siger Signe Wenneberg og kommer vores præstationsangst i møde. 

“Den største fejltagelse, nybegyndere begår, er, at de tager alt for hårdt fat fra starten, før de har lært haven at kende. Den ødelæggelse, der finder sted, når nye haveejere flytter ind i gamle haver, er ofte uoprettelig. Du skal respektere gammel beplantning og gamle træer. Der er som regel en mening med det hele.”

LÆS OGSÅ: Sarah og familien bygger selv ting til haven: Du vil elske ’pølsevogns-huset’ lavet af en gammel blomstervogn

Hvis du har brug for at starte på en frisk, kunne gode bud på nye planter, der er gode for øjet og sjælen, være nogle med smukke blade i forskellige farver, størrelser og teksturer. 

“Det kan fx være hosta, bregner og græsser eller hortensia, som i flere år har været en af de mest populære. Der kommer hele tiden nye sorter til, og vi betages af de underskønne blomsterhoveder i changerende farver, som både er smukke i krukker og i havens bede,” siger Louise Møller, havearkitekten. 

Så en efter en dukker vi op ude i haverne, på altanerne og henover potteplanterne som muldvarper med smalle øjne og ser lyset. Og vi planter bregner, og der skal være rabarber og jordbær til hjemmebag, nu hvor coronasurdejen er begyndt at lugte af fodboldstrømper, og skal vi ikke også så persille, det må vi da kunne finde ud af? Og så skal vi sidde udenfor under de kulørte lamper med blomsterbuket af egen avl på bordet med udsigt til viltre planter. Vi ses i haven.