Giv et blad i julegave. Priser fra 149 kr. Klik her →

Mistelteen
Foto: Getty Images Ingen jul uden en mistelten.

Hvorfor kysser vi under misteltenen?

Mistelten og decemberkys hænger uløseligt sammen, og de fine grene med små hvide bær er efterhånden blevet et hyggeligt og romantisk symbol på jul i mange danske hjem. Men hvad er egentligt historien bag et kys under misteltenen?

Et kys under misteltenen hører som bekendt julen til, og selvom den hyggelige tradition gennem de seneste år for alvor har taget om sig herhjemme, så er det hverken en dansk eller moderne tradition. Op gennem historien er misteltenen blevet betragtet som en hellig plante.

Nogle mener, at den har rødder tilbage til den nordiske mytologi, andre til den keltiske folketro. Især i Frankrig og dele af Belgien brugte præsterne planten som lægeplante og som et frugtbarhedssymbol, der blev forbundet med uskyld og renhed. De mente også, at mistelten ville beskytte hjemmet mod onde ånder, og derfor pyntede de deres huse eller hængte den op i døråbningen, så den kunne holde ondskab og ulykke væk.

Men kyssetraditionen, som vi kender den, opstod formentligt først i den sene middelalder og var meget populær i det puritanske og sippede victorianske England, hvor man på den måde kunne få lov til at kysse, når man stod under en mistelten, selv i fuld offentlighed.

LÆS OGSÅ: 20 smukke adventskranse

Tag misteltenen i ed

Når vi herhjemme taler om at tage misteltenen i ed, så henviser det til den nordiske mytologi. Balder, retfærdighedens gud, havde ofte mareridt om sin egen død. Og da hans mor Frigg hørte om det, tog hun dyr, sygdomme, træer, buske, ild og vand i ed og fik dem til at love, at de ikke ville dræbe ham. Men den luskede Loke fandt ud af, at den eneste plante, som Frigg ikke havde taget i ed, var den undseelige mistelten, som hun ikke mente kunne gøre nogen fortræd. Loke skar derfor en pil af den, og dræbte Balder med pilen.

I starten var det i Danmark kun på juleaften, man måtte kysse, og hvis pigen ikke blev kysset, skulle hun ikke regne med at blive gift det første år. Men heldigvis har traditionen udviklet sig, så nu om dage bliver der kysset under misteltenen i hele julemåneden – endda på munden, og så mange gange, som der er bær på planten.

LÆS OGSÅ: Pas på havens giftige bær. Disse bær skal du passe på, hvis du har små børn

5 ting, du (måske) ikke vidste om mistelten

  • Misteltenen er en stedsegrøn plante, der blomstrer omkring solhverv, dvs. på årets længste dag i december. Planten vokser i andre træer og kaldes en halvsnylter, da den sender sine rødder ind i ”værtsplanten”, hvor den stjæler vand og næringsstoffer.
  • Mest udbredt er misteltenen i Sydtyskland og Frankrig. I Danmark er den ret sjælden, hvilket formentligt skyldes, at misteldroslen, der spiser og spreder misteltenens frø, ikke er så udbredt herhjemme.
  • I England kaldes misteltenen for ”the kissing bush” – kyssebusken
  • Misteltenen har oprindeligt ikke noget med jul at gøre. Den har fra gammel tid været brugt til at afværge brande og dårligdom samt kurere sygdomme. Desuden mente man, at det bragte lykke og frugtbarhed, hvis man stod under planten eller rørte ved den.
  • Indianerne brugte tidligere mistelten til abortmiddel. Planten bruges stadig i nogle lande mod forhøjet blodtryk, åreforkalkning, overgangsaldergener, nervesygdomme og kræft.

Tips: Sådan julepynter du med mistelten

De fine grene med de små hvide bær er smukke og dekorative og kan bruge på mange måder.

  • Hæng misteltenen op i loftet eller i en lysekrone. Eller pynt døråbningen mellem fx to stuer med en mistelten og en fin lyskæde. Det giver lys og skaber julestemning.
  • Brug mistelten som enkel og smuk bordpynt. Tag mindre kviste af mistelten, bind evt. et lille guldbånd forneden på grenen og læg kvisten rundt omkring på julebordet eller på tallerkenen.
  • Lav dine egne bordkort eller til-og-fra kort af hvidt karton og pynt kortene med lille kvist eller blad fra mistelten. Super dekorativt og enkelt.
  • Selvom man sædvanligvis hænger misteltenen op i døråbninger, så egner den sig også fint til buketter, kranse og dekorationer. Brug små kviste sammen med fx juleroser, gran og andre af vinterens blomster og grene.

Mistelten er en giftig plante

Når du står under misteltenen, skal du holde dig til kysseriet og ikke spise bærrene fra planten. Både stængler, blade og de små hvide bær er nemlig giftige – særligt for børn, men også for hunde – hvis man spiser dem, og de kommer ind i blodomløbet. Vil du undgå, at særligt børn og hunde kommer i kontakt med planten, er det en god ide at sørge for, at blade og bær ikke falder ned på gulvet, hvor misteltenen er ophæng til pynt.

Symptomerne på forgiftning er opkast og diarré, og skulle skaden være sket, skal man drikke rigeligt og kontakte Giftlinjen på 82 12 12 12.

Kilder:
Haveselskabet, Bolius og Giftlinjen.

Se, hvad vi ellers skriver om: Jul, Planter og Julepynt