-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Nordisk stil: Jul i naturens blide farver
Pia Hutters har pyntet sin gamle murermestervilla smukt op til jul med lyse nuancer og materialer fra naturen. Kom med indenfor i Pias varme, indbydende og hyggelige hjem.
På en hyggelig villavej i en københavnsk forstad bor Pia Hutters med sine tre børn, Nikolaj på 12 år, Josefine på 17 år og Frederikke på 19 år, i en dejlig gammel murermestervilla i røde sten fra 1924. Rummene er meget lyse og luftige, men huset er også blevet renoveret to gange. Første gang blev flere mure i underetagen flyttet, fordelingen af rummene blev ændret og spisestuen udbygget for at skabe plads til et stort køkkenalrum. Og de fleste døre i stueetagen blev skiftet ud med palædøre i glas, så lyset kan strømme frit fra morgen til aften. Samtidig blev familiens store ønske om åben ild opfyldt, for der er nu pejse i både spisestue og opholdsstue. Husets anden renovering foregik for nogle år siden, hvor loftet blev sat i stand. Resultatet blev et ekstra værelse med en smuk udsigt ud over kvarterets tage og trætoppe.
De bedste minder
Det nye store køkkenalrum er nu centrum ikke kun for madlavningsaktiviteter, men også for masser af gæster, middage og fester – og børnenes lektielæsning. Det er også fra dette rum, at Pia har sine bedste minder, især familiens juleaftensmiddage foran pejsen. Pia Hutters bruger sit talent for at indrette i sit arbejde som indretningskonsulent i møbelforretningen 1000Chairs, men hun er også en dygtig kunstner og keramiker. Når hun laver sine skulpturer, har hun brug for masser af naturligt lys, og hun står gerne i sit yndlingsrum, køkkenalrummet, og arbejder, for her falder lyset smukt ind fra alle sider. Pias kvindefigurer er ofte meget blide og tænksomme i deres udtryk, mens mandefigurerne er mere karakterfulde og stærke, og blandingen af blidt og stærkt går igen i hendes indretning. Den finder hun ideer til på forskellige måder, bl.a. gennem sit arbejde som indretningskonsulent. Men også rejser, magasiner og bøger er kilder til inspiration.
Klassisk med personlighed
Den klassiske nordiske indretningsstil, som præger huset, er et resultat af Pias evne til at blande bløde linjer med moderne lamper med et stramt formsprog og ting fra naturen, f.eks. gevirer og træstubbe. Pias egne skulpturer står i de fleste af rummene og giver det hele sjæl og personlighed. Pia bruger ofte materialer som stof, træ, rustfrit stål, skind og sten, når hun indretter, og hun vælger de samme materialer og farvetoner, når hun pynter sit hjem til jul. Så harmonerer det nemlig med den stil, der er i huset i forvejen.
IDE
Lav en julevase med kanelduft i stil med Pias trævase. Lim kanelstænger med limpistol uden på et cylindrisk glas/lille vase helt tæt sammen hele vejen rundt. Voila! Materialer fås i Panduro Hobby.
Fyrregrene i en gulvvase, en stjerne af pinde og et fad fyldt med mos og levende lys – så er der dømt julehygge i den lyse stue med de behagelige k klassiske sofaer fra Ikea. Gulvlampen er fra Rubn. Puffen er hjembragt fra New York. Puderne er fra I Rosens Navn.
Pias og gæsternes foretrukne juledrink er en Cranberry Cosmopolitan. Den dekorative juletræskage er en tranebærkrydderkage. Opskrifterne på Cranberry Cosmopolitan og juletræskagen kan du se her.
På bordet og i den indbyggede reol i den lyse stue står flere af Pias skulpturer fremme. Bordet er Bowl Table fra Mater og er købt hos 1000Chairs. Bordlampen er fra Rubn. Billedet på væggen er af Maria Marstrand.
I køkkenet er husets oprindelige træloft bevaret. Kogenichens bordplade er af Cascais Azul kalksten, og de varierede materialer giver lidt varme til det ellers meget hvide rum. Lamperne er mini PH lamper.
Pia har fyldt et gammelt tinfad med pudemos, fyrfadsstager, kogler og sølvpynt. Og hun har selv lavet englen, der holder øje med det hele.
Gennem årene har Pia samlet bunker af julepynt, både nyt, hjemmelavet og gammelt. Her ved trappen hænger en pompon fra Ikea side om side med en antik glaskugle.
Et smukt og lyst hjørne af spisestuen med indbyggede reoler og fløjdøre ud til terrassen. Terrassen er bygget i samme niveau som huset, så den om sommeren føles som en udvidelse af spisestuen.
Den store hvide lænestol er Pias – og kattens – yndlingsmøbel. Her kan man sidde mageligt henslængt, endda flere på én gang. Stolen er fra Ikea. Lammeskindet er fra 1000Chairs. Adventskransen er bundet af grene og kan bruges igen og igen. I år er den kommet op at hænge i smukke brune velourbånd. Lignende krans og bånd fås i Panduro Hobby.
Frederikke på 19 år nyder sit værelse med den rå væg. En sølvstjerne på væggen er eneste julepynt her.
IDE
Du kan nemt lave en stjerne til væggen af sølvpiberensere. Du skal bruge 5 stk. Læg dem sammen formet som en stjerne på et bord. Vikl dem nu forsigtigt sammen, hvor de krydser hinanden, og vikl til sidst enderne sammen to og to.
For nogle år siden blev husets loft sat i stand, og det kom der dette fine rum ud af. Herfra er der en smuk udsigt over nabolagets tage og trætoppe. Sengetæppe og puder er fra I Rosens Navn.
Naturens materialer er Pias foretrukne julepynt. Her et fint koglehjerte, der hænger på terrassedørens håndtag i en grov snor med et rosa velourbånd.