-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Pariser stemning i københavnerlejlighed
Jette bor med sine to teenagebørn i en parisisk drøm af en lejlighed i hjertet af København, indrettet med små historier i alle hjørner.
Bag den dekorative yderdør gemmer Jette Svanes skønne lejlighed sig.
– Jeg elsker Paris, sådan er det bare, fortæller Jette. Hun og teenagebørnene, Robert og Nanna, bor dog i hjertet af København. De bruger området omkring Nansensgade hver eneste dag, kender de fleste butiksindehavere og er på fornavn med alle cafeejerne. Pariserstemningen opstår, når de går en tur i gaden. Og døren til Jettes opgang er en tro kopi af en parisisk gadedør, mens lejligheden er indrettet i samme ånd.
– Da jeg gik i gymnasiet, var min store drøm at flytte til Paris, sidde i en vindueskarm og spise croissanter, drikke vin og ryge cigaretter i skumringen. Det har jeg stadig til gode, siger Jette med et smil.
Lille Buddha
Men det er ikke kun Paris, der fascinerer Jette, der også er inspireret af et helt andet verdenshjørne. Da Jette første gang rejste til Indien med sine børn, blev sønnen Robert kaldt for Little Buddha af inderne, for Buddha havde også krøller og lyst hår, da han var på samme alder. Familien endte med at tage både små Buddhaer og den medfølgende livsfilosofi med hjem fra Indien. Stuen domineres af en stor smuk Buddha-statue i keramik, som Jette dog ikke har hentet med hjem fra Indien, da den vejer meget. Derfor flyttes den også kun rundt i lejligheden meget sjældent, og når den endelig gør, bidrager den til mere smuk patina på det rustikke plankegulv.
Glæde i alle rum
Jette flytter planter og bruger og kombinerer alt på nye måder i et langt flow for at skabe glæde i alle rum. Og rundt omkring finder man også små altre. Det gør lejligheden hyggelig med masser af liv og historier overalt. Samtidig indretter Jette sig med personlige ting, som taburetten i køkkenet, der minder Jette om hendes mormor, som sad på stolen foran sit køkkenvindue og holdt øje med, hvad der skete ude på gaden. Jette bliver konstant inspireret af alt, hvad hun ser.
– Jeg lægger mærke til farvesammensætninger, strukturer og kombinationsmuligheder, siger hun. Næsten dagligt giver nye indtryk hende inspiration til at lave om på noget derhjemme, men soveværelset er fredet lige nu. Jette fortæller med et glimt i øjet, at der gerne skal herske ro, renhed og regelmæssighed i lige netop det rum.
– Her skal jeg kunne ånde, og det er vigtigt, at det sidste, øjnene ser, inden de lukkes, er noget fint.
I soveværelset hersker der rene linjer på den feminine måde. Det blanke sengetæppe er fra H&M Home. Den grønne plante er hjembragt som et lille skud fra et besøg hos en ven, der har et hus i en dal i Slovenien.
2 tips fra Jette:
• Elsk, hvad du har, eller smid det ud!
• Sørg for et flow i indretningen. Det skal være let at bevæge sig fra et rum til et andet.
Et udsnit af Jettes smukke fund, der ligger på kommoden.
På væggen hænger et litografi, som Jette fandt hos en antikvar. Hun kunne ikke stå for det på grund af motiverne af havskildpadderne, der svømmer rundt bag en rude i et rum. Det mindede hende om, da hun i et par år sad bag computeren og tegnede fisk til en opgave for Den Blå Planet.
TIP
Miks tunge mørke møbler med lette hvidmalede for et balanceret udtryk.