GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Myter om radon
Foto: PR Læs med, når radon-ekspert Torben Valdbjørn Rasmussen afliver fem myter om radon i hjemmet.

Er der radon i mit hus? Derfor skal du vide det

En ny undersøgelse viser, at hver tredje husejer IKKE ønsker ikke at teste om der er radon i deres hjem - og selvom det langt fra er alle husejere, der har forhøjede koncentrationer af radon i boligen, kan det bestemt være relevant for dig. Især hvis du er ryger...

Du tænker måske, at det der radon ikke rigtigt har noget med dig at gøre, og det kan meget vel være. Men før du afskriver det helt, så læs lige med her, hvor radon-ekspert Torben Valdbjørn Rasmussen afliver de fem meste almindelige myter om radon i hjemmet. For for meget radon i indeklimaet i din bolig forøger nemlig risikoen for at udvikle lungekræft. Og er du ryger er risikoen 25 gange højere for end for personer, der aldrig har røget.

Myte #1: ”Jeg skal ikke teste, fordi der ikke er radon i mit område”

Radon er en naturlig gasart, der findes overalt i undergrunden og i luften omkring os. I nogle områder findes der mere radon i undergrunden end andre, men selv om ens område generelt set har et lavt niveau af radon, kan der være lokale geologiske forhold, der betyder, at ens hus er placeret lige over et sted, hvor radon siver op. To huse på samme villavej kan have vidt forskellige niveauer af radon. Det skyldes, at radonniveauet også afhænger af husets konstruktion mod jord, tilstand, ventilationsforhold, og hvordan man bruger det.

Myte #2: ”Man får hovedpine, hvis der er for meget radon i hjemmet”

Det er ikke dokumenteret. Vi kan kun påvise, at radon er sundhedsskadeligt, når man udsættes for det gennem mange år. For meget radon i boligen er ikke sundhedsskadeligt nu og her som f.eks. en skimmelsvamp, der kan give indåndingsproblemer og hovedpine inden for kort tid.

LÆS OGSÅ: 5 ting du skal vide om radon

Myte #3: ”Man kan se på huset, om det har et radon-problem”

Man kan hverken se, lugte eller føle radon. Radon kan kun måles. Men der er nogle tegn, man kan kigge efter. Hvis der er sprækker eller revner i konstruktioner mod jord, f.eks. i kældergulvet eller åbninger, hvor kabler og rør føres ind i huset nede fra jorden, kan det være et sted, hvor radon trænger ind. Hvis man har en tilbygning eller en udestue, er der også større sandsynlighed for, at samlingen i fundamentet ikke er tilstrækkelig lufttæt, så radon kan trænge ind i boligen. Men vil man vide, om huset har et radon-problem, så skal det måles.

Myte #4: ”Alle skal teste for radon”

Forskning peger på, at ca. hvert femte danske enfamiliehus har mere radon end anbefalet. Men her er der tale om boliger, der har konstruktioner mod jord. Hvis du bor i lejlighed i en etageejendom, er der lille sandsynlighed for, at der er radon i indeluften. Der er blevet lavet undersøgelser i etageejendomme, men her har vi ikke fundet boliger, som har haft et forhøjet radonniveau.

LÆS OGSÅ: 7 tips: Sådan slipper du for skimmelsvamp

Myte #5: ”Det er dyrt og svært at komme af med radon i hjemmet”

Det afhænger af, hvor højt et radonniveau man har. I mange tilfælde er det hverken dyrt eller besværligt. Ligger man på et radonniveau mellem 100-200 Bq/m3 i indeluften, vil man ofte kunne løse problemet ved at tætne revner og sprækker i husets konstruktion mod jord eller med ventilation. Det kan f.eks. være en god ide at etablere ventilationsspalter i sine vinduesrammer eller få en ventilationsrist i husmuren, så man får et konstant luftskifte, der kan ventilere radon ud og sikre et sundt indeklima. Har man et radon-niveau på over 200 Bq/m3, kan disse metoder også løse problemet, men det kan også være, at man er nødt til at få etableret et radon-sug, som typisk er dyrere.

Hvad er Radon?

  • Radon er en radioaktiv gasart, som dannes naturligt i jorden.
  • Undersøgelser peger på, at ca. hvert femte danske enfamiliehus har et niveau af radon, som overstiger det nationale referenceniveau.
  • Radon er den næststørste årsag til lungekræft efter aktiv rygning. Radon i boliger er en medvirkende årsag til omkring ni procent af alle nye tilfælde af lungekræft i Danmark, men risikoen for udvikling af lungekræft, hvor radon er en medvirkende årsag, er 25 gange højere for rygere end for personer, der aldrig har røget.
  • Referenceniveauet for koncentrationen af radon i indeklimaet er i Danmark sat til 100 Bq/m3
  • En radonmåling tager mindst to måneder.
  • Man kan billigt teste sin bolig for radon med dosimetre, som kan bestilles på nettet hos firmaer og målelaboratorier, der tilbyder radonmåling.
  • En radontest af et enfamiliehus koster typisk mellem 500-1.300 kroner.
  • Et radon-sug koster alt efter arbejdets omfang typisk mellem 2050.000 kroner.
Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning og Boligkøb