Flot sweater i retriller fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Flot sweater i retriller

Diva de Lux-garnet rummer et væld af farver og lidt metalglimmer, så der skal ikke så meget til, før resultatet bliver superflot.

Af:: Lene Holme-Samsøe Foto: Jacqueline Fluri
27. aug. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

**

Sweater i retriller

 

Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: 82 (90) 98 (106) cm.
Hel længde: Ca. 64 (65) 66 (67) cm.
Garn: Diva de Lux, 12 (13) 14 (15) ngl grå/pastel meleret (fv 03) fra Permin.
Kvalitet: 49 % uld/48 % akryl/3 % polyester. 50 g = ca. 50 meter.
Pinde: Nr. 8, rundp nr. 7 (40 cm) og nr. 8 (80 cm).
Strikkefasthed: 11 m i retstrik på p nr. 8 = 10 cm i bredden. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r. Overtrækningsindtagning (oindt): 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftrukne m over.
Bemærk: Retstrik strækker sig en del i længden, så mål arb, når det holdes lodret, da blusen ellers nemt bliver for lang. Bemærk desuden, at garnet Diva de Lux har en tilfældig striberapport, således at farverne og striberne viser sig forskelligt fra nøgle til nøgle, alt efter hvilket arb og str. der strikkes.

Sweater i retrillerRyg: Slå 51 (56) 60 (65) m op på p nr. 8, og strik r på alle p. Når arb måler 20 cm, tages ind i hver side fra r-siden af arb således: 1 r, 2 r sm, strik videre, til der mangler 3 m, 1 o-indt (se Overtrækningsindtagning), 1 r. Gent indt, når arb måler 37 cm (= 47 (52) 56 (61) m. Når arb måler 40 cm, lukkes 4 (5) 5 (6) m af i begyndelsen af de 2 næste p. Lad derpå de resterende 39 (42) 46 (49) m hvile, mens forstykke og ærmer strikkes.

Forstykke: Strikkes som ryggen.

Ærme: Slå 25 (26) 26 (27) m op på p nr. 8, og strik r. Tag 1 m ud i begge sider, indenfor yderste m (se Udtagning), når arb måler 12 cm og derpå med 7 (6) 5 (4) cm’s mellemrum i alt 5 (6) 7 (8) gange (= 35 (38) 40 (43) m på p). Når ærmet måler ca. 46 (45) 44 (44) cm, lukkes 4 (5) 5 (6) m af i hver side. Lad de resterende 27 (28) 30 (31) m hvile, og strik et ærme magen til.

Raglan og halskant: Sæt alle dele over på rundp nr. 8, og fortsæt rundt over alle 132 (140) 152 (160) m – bemærk, at da der nu strikkes rundt, strikkes skiftevis (1 omg vr, 1 omg ret) for at danne riller. Beg omg ved en samling på ryggen. Tag ind til raglan på første ret-omg således: * 1 r, 2 r sm, strik, til 3 m før næste samling, 1 o-indt, 1 r *. Strik fra * til * i alt 4 gange (dvs. der er 2 r mellem indt ved hver samling). Tag ind således på hver 2. omg i alt 2 (3) 3 (4) gange og derefter på hver 4. omg over resten af arb. Fortsæt således, til der skal tages ind til raglan for 8. (9.) 10. (11.) gang. Lad de midterste 13 (16) 16 (17) m foran hvile til halsudskæring, og strik færdig frem og tilbage på rundp. Fortsæt med at tage ind til raglan som hidtil, men luk nu samtidig 3 m af i begyndelsen af hver p (dvs. i halssiden), til der er taget ind til raglan i alt 11 (12) 13 (14) gange (pga. aflukningerne i halssiden vil der til slut ikke være plads til raglan-indt foran). Lad de resterende m hvile. Strik derpå med rundp nr. 7 m op langs halsrundingen, inkl de hvilende m, i alt ca. 64 (64) 68 (68) m. Strik (1 omg r, 1 omg vr), til der er 2 riller. Luk af.

Montering: Sy ærme- og sidesømme. Sy sm under ærmerne – gerne med et tyndere garn og så yderligt som muligt, så sømmen ikke bliver for voldsom i det kraftige garn.

Hendes Verden nr. 35/2013

► SE OGSÅ:  Strik selv: Smuk patentsweater 

► SE OGSÅ:  Grøn sweater med struktureffekt

► SE OGSÅ:  Lækker sweater med snoninger