En kvinde i 40'erne sidder med lukkede øjne. Hun holder et glas med vand. Hun har langt, brunt hår, og en kakigrøn skjorte på.

Jeg lever i skyggen af min narcissistiske far

En læser blev nærmest udstødt af sin familie, da hun blev gravid med sit første barn. Udstødelsen hænger stadig fast, og hun ved ikke, hvad hun skal gøre. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Jeg er en kvinde sidst i 40’erne, gift på 20 år med en dejlig mand, som jeg har to børn med. Vores forhold startede kaotisk, da jeg meget tidligt blev gravid med vores første barn. 

Vi var ikke i tvivl om at kærligheden kunne holde, men min families reaktion var voldsom. 

Min forhistorie er, at jeg mistede min mor som ganske lille og med årene fik rollen som min fars lille hjælper. Jeg tog mig således af alt det praktiske derhjemme, samtidig med at min far behandlede mig nedladende. ”Familiens Askepot” kaldte et nært familiemedlem mig engang.