Grevinde Alexandra i mørk jakke på våd bygade ved Parkinson Unity Walk 2025
Grevinde Alexandra til Parkinson Unity Walk i 2025

Grevinde Alexandra i stor sorg: Har mistet sin onkel

Familien tog sidste måned afsked til et nært medlem.

logo herognu HER&NU HN

Den 10. januar blev 61-årige grevinde Alexandra og familien ramt af en stor sorg, da hendes onkel, diplomingeniøren Heinz Nowotny, gik bort.

Det skriver Billed-Bladet.

Han døde i en alder af 89 år og ville være fyldt 90 på onsdag den 25. februar.

Artiklen fortsætter under videoen...

Heinz Nowotny, der er bror til grevindens mor Christa Manley, er stedt til hvile samme sted som grevindens forældre på familiegravstedet på kirkegården Liesing, der ligger i Wien, hvor Heinz boede frem til sin død.

Grevinde Alexandra mistede sin far, Richard Manley, i 2010, da han var 85 år, og hendes mor gik bort i 2023.

Christa Manley døde som 89-årig, i samme alder som sin lillebror, da hun sov stille ind i sit hjem i Wien, og et par måneder senere satte grevinde Alexandra ord på tabet til HER&NU.

– Hun var næsten 90 år, og hun døde af alderdom. Det var en meget smuk død. Hvis der er en ting, vi kan være sikre på i livet, er det, at vi alle sammen skal sige farvel til det her sted. Og hvis man kan ønske sig en skøn død, så fik hun den. Uden smerter og med familien omkring hende derhjemme, sagde Alexandra.