Giv et blad i julegave. Priser fra 149 kr. Klik her →

Bag en bålkage til sankt hans
Foto: Jes Buusmann

Bag en bålkage til sankt hans - opskrift fra Hendes Verden

Sankt hans: Bag en flot og festlig bålkage

Super fin kage til sankt hans: Har du lyst til at lave lidt sjov sankthansaften, kan du prøve denne kage.

plate Bålkage til 8-10 personer
printer Print

Blåkage til sankt hans

 

3 æg
250 g sukker
100 g smør
200 g hvedemel
4 spsk. kakao
1 tsk. hjortetakssalt
1½ dl mælk


Chokoladecreme:
6 dl piskefløde
250 g mørk chokolade


Desuden:
3 ferskner
250 g jordbær
1 pakke orangestænger
100 g mælkechokolade
sort karton
1 bambusspyd
tape

Sådan laver du blåkage til sankt hans

  1. Pisk æg og sukker til en luftig masse. Smelt smørret, og rør det i. Bland hvedemel, kakao og hjortetakssalt, og vend det i dejen sammen med mælken. Fordel dejen til kagebunden på bagepapir i en bradepande (40 x 32 cm).
  2. Bag bunden ca. 20 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe. Tjek med et spid, om bunden er færdigbagt. Hænger der dej på, skal den bage lidt længere.
  3. Bring fløden til kogepunktet, og tag gryden af varmen. Hak chokoladen, og rør den i fløden, så den smelter.
  4. Kom blandingen i en skål, og stil den i køleskabet, til den er helt afkølet, gerne natten over. Pisk massen til cremet skum med en håndmikser.

Sådan opbygger og pynter du bålkagen:

A. Sådan skærer du bunden ud
Start med at skære bunden midtover på tværs. Den ene del skæres i 2. Den anden del skæres i 4, hvoraf den ene skæres i 2.

B. Sådan starter du opbygningen
Læg en af de store rektangler som bund på et kagefad. Kom lidt chokoladecreme på, og læg den anden store bund over, lidt forskudt.

C. Sådan får du højde på kagen
Fortsæt nu opbygningen med de næste 3 bunde, som du igen forskyder og samler med creme. Slut med de 2 mindste rektangler.

D. Sådan færdiggør du kagen
Fordel resten af cremen ud over kagen med et par skeer eller en kagesprøjte. Placer tern af ferskner og jordbær over kagen og herefter orangestænger og spåner af høvlet chokolade. Tegn en heks på kost på sort karton og klip den ud. Sæt den på et bambustræspyd med tape, og stik heksen i kagen.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sankt hans, Kage og Dessert