Opskrift på calamari med aubergine og hvidløg
SPONSORERET indhold

Calamari med aubergine og hvidløg

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Anders Christophersen, Branko, Erik Söderberg, Scarpetta/Cofoco
27. jun. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

500 g calamari (til opskriften har vi brugt kroppen, også kaldet ”røret”. Tal med din fiskehandler)
1 dl olivenolie af god kvalitet
5 aubergine
3 skalotteløg
10 fed hvidløg
rosmarin
1 lille bundt persille
1 citron.

Sådan laver du calamari med aubergine

  1. Start med at ordne ”sprutterne”. De deles på langs i to stykker og ridses på kryds og tværs på ydersiden. Dette hindrer dem i at krølle sammen når de bliver grillet.
  2. Sprutterne marineres i god olivenolie med salt og peber og det ene af de 10 hvidløgsfed. Skyl auberginerne under koldt vand og tørres godt af. Skær dem i 2 cm tykke skiver. De drysses med lidt salt og stilles til side i en halv times tid.
  3. Derefter skal de grilles evt. i ovnen ved 250 grader . Det gør ikke noget de bliver lidt sorte her og der. Det giver en super god smag.
  4. Skalotteløg og hvidløg hakkes groft og disse steges gyldne i en gryde ved svag varme. Rosmarin tilsættes og ristes nænsomt i et par minutter. Når auberginerne er klar tilsættes de i gryden og der steges til det bliver en tæt og lækker kompot.
  5. Auberginekompoten kan med fordel laves et par dage inden servering, da smagen bliver bedre når kompotten har trukket en stund... Tænd op i grillen, og når den når til det varmeste punkt ligges ”sprutterne” på. De skal have utrolig højvarme i kort tid. Krydr dem godt med salt og peber.
  6. Tag dem af grillen og dryp med lidt citron saft og oliven olie.
  7. Servér oven på auberginekompotten med citron skåret i både og masser frisk persille...


Se også opskrift på insalate caprese