Opskrift på daddelkonfekt
Foto: John Bendtsen Daddelkonfekt

Opskrift på daddelkonfekt

Daddelkonfekt

Til 9-12 dadler:
120-150 g Grand Cru marcipan
1-2 tsk revet skal af usprøjtet citron eller appelsin
evt. et par dråber rosenvand (fås hos en etnisk grønt handler)


Pynt:
100 g Grand Cru chokoladeknapper
50 g hvid chokolade
syltesukat og hel pomeransskal


Lav et snit i hver daddel, tag stenene ud, og erstat dem med en klump marcipan, æltet sammen med revet frugtskal og evt. rosenvand. Tryk de fyldte dadler i facon igen, og stik en træpind igennem hver frugt.
Smelt de to slags chokolade hver for sig. Kom en klat af den hvide chokolade oven på den mørke, træk en pind igennem, så blandingen marmoreres, og dyp dadlerne heri.

Sæt dem på bagepapir, og pynt evt. med blade, skåret af sukat og pomerans.

Se, hvad vi ellers skriver om: Jul, Julebag, Konfekt og Julemad