Dejlig gullaschsuppe
SPONSORERET indhold

Nem & dejlig gullaschsuppe - tilberedt i mikroovn

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Gullaschsuppen er velsmagende og dejligt krydret. Og når du som her tilbereder gullaschsuppen i mikroovn går det hurtigt. Gullaschsuppen er perfekt på en kold vinterdag.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
21. nov. 2019 | Mad | Hjemmet
2 personer | Total: 30 min

Ingredienser

Arbejdstid: 20 min.
Mikrotid: 14 min.
Ikke fryse-egnet

1 lille løg (finthakket)
10 g smør
1 fed hvidløg (knust)
1 tsk paprika
1 skive mørt oksekød f.eks. tykstegsfilet (i strimler)
1 peberfrugt (i strimler)
1 kartoffel (i terninger)
2½ dl vand
1 bouillonterning (f.eks. oksekraft med urter, Maggi)
1 spsk tomatpuré
½ tsk kommen
salt og peber
Tilbehør: brød

  1. Kom finthakket løg og smør i en skål med låg og giv det fuld effekt (600W) i 2 min.
  2. Tilsæt knust hvidløg, paprika og strimler af skært oksekød. Giv det fuld effekt (600W) under låg 6 min.
  3. Tilsæt strimler af peberfrugt, skrællede kartofler i terninger, vand, bouillonterning og tomatpuré. Giv det fuld effekt under låg 6 min.
  4. Rør rundt én gang midtvejs.
  5. Lad suppen trække under låg 10 min., smag til med salt og peber og servér med brød.

Anbefalet til dig