citronkager med peber og glaze
SPONSORERET indhold

De fineste små citronbomber

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Små citroneksplosioner med sort peber - spejlblanke, gule citronkugler med fuld smæk på syren og strejf af pirrende peber. Geniale som ganerensere eller lille, kæk dessert. De kræver lidt at lave, men jeg lover til gengæld grin og begejstring ved kagebordet!

Af: Maja Ambeck Vase Foto: Fra bogen Majas kager
09. apr. 2019 | Opskrift | ALT for damerne
30 minikager | Total: 2 timer

Ingredienser

Mørdej:
125 g hvedemel
25 g mandelmel
50 g flormelis
75 g smør
1 knivspids salt
½ æg

Citronmousse:
2 blade husblas
65 ml citronsaft
65 g sukker
125 ml piskefløde
75 g græsk yoghurt 10 %

Glaze:
6 blade husblas
150 g hvid chokolade, gerne Ivoire 35 % fra Valrhona
100 ml piskefløde
50 ml vand
150 g sukker
150 g glukosesirup
1 vaniljestang, korn heraf
1 knivspids gul pastafarve

Pynt: gule skovsyreblomster evt. friskkværnet sort peber

Sådan laver du citronkager med glaze

Mørdej:

  1. Kom hvedemel, mandelmel, flormelis, smør og salt i en blender, og blend det hurtigt sammen.
  2. Saml dejen med ægget. Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir, og lad den hvile i køleskabet i mindst 1 time.
  3. Stik små cirkler (4 cm i diameter) ud med en rund kageudstikker, og læg dem på et stykke bagepapir eller en silikonemåtte.
  4. Bag bundene i ovnen ved 175 grader i ca. 10 minutter, til de er fint gyldne, og lad dem køle af.

Mørdejscirklerne er her bagt på en "air mat" silikonemåtte, heraf det fine mønster.

Citronmousse:

  1. Udblød husblassen i koldt vand. Bring citronsaft og sukker til kogepunktet i en lille gryde, og tag gryden af varmen.
  2. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme citronsirup. Lad siruppen køle af til håndvarm. Pisk fløden til let skum, og vend yoghurten i.
  3. 'Vend først lidt af skummet i den håndvarme citronsirup og derefter forsigtigt resten.
  4. Fordel moussen i små halvkuglesilikoneforme (3 cm i diameter), og kom dem i fryseren i min. 3 timer.

Glaze:

  1. Udblød husblassen i koldt vand. Hak chokoladen fint, og kom dem i en plastikkande.
  2. Bring fløde, vand, sukker, glukosesirup og vaniljekorn til kogepunktet i en gryde, og tag gryden af varmen. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme flødeblanding.
  3. Hæld fløden over chokoladen og stavblend glazen. Rør pastafarven i. Dæk overfladen med film, og lad den køle ned til ca. 30 grader.

Samling og pynt:

  1. Saml de frosne moussehalvkugler to og to, og stik en tandstik ned i hver kugle.
  2. Dyp kuglerne i den ca. 30 grader varme glaze, lad glazen dryppe en smule af, og placer dem på bundene.
  3. Lirk forsigtigt tandstikkerne ud af kuglerne igen.

Anbefalet til dig