KETO aftensmad: Cheeseburgerfad

Foto: Columbus Leth Få den lækre opskrift på en KETO-klassiker, nemlig cheeseburgerfadet...

KETO aftensmad: Cheeseburgerfad

Det populære cheeseburgerfad er ugentlig på menuen i mange KETO-hjem. Nemt at lave og smager fantastisk. Her får du opskriften på KETO-klassiker, nemlig cheeseburgerfadet:

Det populære cheeseburgerfad er ugentlig på menuen i mange KETO-hjem. Nemt at lave og smager fantastisk. Her får du opskriften på KETO-klassiker, nemlig cheeseburgerfadet:

star star star star star
(12) Bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
preparation Tilberedelsestid: 20 minutter
cooking Arbejdstid: 15 minutter
totaltime Total: 35 minutter
plate 4 personer

Det skal du bruge

  • 100 g bacon
  • 400 g hakket oksekød 10-12 %
  • 50 g løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk worchestershiresauce (kan udelades)
  • 3 æg
  • ½ dl piskefløde
  • 1 spsk koncentreret tomatpuré
  • 140 g ost, fx cheddar
  • 20 g smør til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • SALAT:
  • 100 g romainesalat
  • 100 g tomater
  • 200 g agurk
  • 50 g løg
Energi pr. person:
547 Kcal
Fedt:
40 %
Protein:
40 %
Kulhydrat:
7 %

Sådan laver du et KETO cheeseburgerfad:

  1. Opvarm ovnen til 200 grader.
  2. Skær baconen i tern. Opvarm smør på en pande og steg bacon heri. Læg til side på et stykke køkkenrulle et øjeblik, men behold stegefedtet på panden.
  3. Hak løg og hvidløg fint. Varm en pande op med smør og svits løg og hvidløg, til de er klare. Tilsæt kødet og brun det godt af.
  4. Tilsæt worchestershiresauce og lad det svitse med i et par minutter. Kom nu de stegte baconstykker i og vend det hele godt sammen.
  5. Fordel kødblandingen i et smurt ovnfast fad.
  6. Pisk æg, fløde, tomatpuré, salt og peber sammen og hæld det over kødet.
  7. Drys med revet ost. Sæt fadet i ovnen og bag i ca. 20 minutter, til osten er gylden, og æggemassen er fast.
  8. SALAT: Snit salaten. Skær tomater og agurk i skiver eller tern. Skær løget i tynde skiver.
  9. Server salaten til cheeseburgerfadet.
star star star star star
(12) Bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

OPSKRIFTEN er fra bogen KETO PÅ 4 UGER af Jane Faerber

KETO på 4 uger er en nem og praktisk guide til KETO. Jane Faerber viser dig, hvordan du ved hjælp af både kostplaner til hele dagens måltider og praktiske retningslinjer kan lykkes med dit vægttab, uden at du behøver at tælle hverken kulhydrater eller kalorier.

keto-4-uger-bogforside.jpg

KETO er en kost, der sigter efter at få kroppen til at skifte fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding (ketose). Det er et metabolisk skifte, der sker, når man spiser meget få kulhydrater. Den fedtforbrændende tilstand har en appetitdæmpende virkning, der betyder, at du kan spise dig mæt men stadig gå ned i vægt.

OM FORFATTEREN JANE FAERBER er 43 år og forfatter til flere bøger om LCHF og KETO. Herudover driver Jane online vægttabsforløb og blogger på Danmarks største sundhedsblog, Madbanditten.dk, der hver måned besøges af mere end 350.000 danskere.

Se, hvad vi ellers skriver om: Keto, Burger, Oksekød og Hovedret