Kyllingegryde med abrikoser og mandler
SPONSORERET indhold

Kyllingegryde med abrikoser og mandler

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En lækker vinterret med kylling

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
05. feb. 2014 | Opskrift | Hjemmet
(4 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 1 time
Koge/stegetid: 1 time
Fryse-egnet
1 kylling eller hane
1 spsk olivenolie
1 spsk garam masala (se tips)
1 tsk groft salt
2 løg eller rødløg (både)
4 fed hvidløg (finthakket)
2 cm frisk ingefær (finthakket)
100 g tørrede abrikoser (halve)
1 spsk konc. tomatpuré
½ l hønsebouillon
50 g smuttede mandler
frisk koriander
1 usprøjtet citron
Tilbehør:
couscous, bulgur, ris eller kartofler.

  1. Skær kyllingen i 8 stykker (halve lår og halve bryststykker). Rør olie og krydderier sammen i en skål, vend kyllingestykkerne i, og lad dem marinere i 15-20 min.
  2. Pil løgene og skær dem i både. Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint. Skær skrællen af ingefæren og hak den fint. Brun kyllingestykkerne i en varm stegegryde og tag dem op. Steg løgene bløde 5-8 min. og tilsæt hvidløg, ingefær og abrikoser. Rør tomatpuré i og tilsæt bouillon og kyllingestykker. Lad retten simre under låg i ca. 30 min.
  3. Rist mandlerne gyldne på en tør pande. Skyl og tør korianderbladene. Vask citronen og riv skallen fint. Smag sovsen til med citronsaft, salt og peber og drys med mandler, koriander og citronskal. Servér med det valgte tilbehør.
  4. Tips: Garam Masala er et indisk blandingskrydderi, som du kan købe. Bland din egen Masala af 2 spsk korianderfrø, 1 spsk hel spidskommen, 10 hele kardemommefrø, 2 cm kanelstang, 10 sorte peberkorn og 6 hele nelliker. Rist alle krydderierne et par min. på en varm pande. Stød krydderierne i en morter eller brug en krydderikværn.