Lagkage med kanelbagte blommer og creme
SPONSORERET indhold

Lagkage med kanelbagte blommer og creme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lav en dejlig lagkage med sæsonens smagfulde blommer. Du kan sagtens lægge kagen sammen, dagen før den skal serveres, og du kan bage kagebunde og blommer endnu en dag i forvejen.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
09. sep. 2019 | Opskrift | Hjemmet
1 kage

Ingredienser

Kagebunde: 

3 æg
¼ tsk. salt
100 g sukker
100 g hvedemel
15 g smeltet smør

Kanelbagte blommer:

500 g blommer
75 g sukker
2 tsk. stødt kanel

Creme:

¼ liter cremefraiche 38 %
¼ liter piskefløde

Pynt:

3 spsk. flormelis
1 tsk. stødt kanel
evt. frisk mynte

Sådan gør du:

  1. Smør en lille springform (18 cm) med smør
  2. Kagebunde: Pisk æg, salt og sukker med en håndmikser i 5-8 min., til det er en tyk og luftig creme.
  3. Sigt melet, og vend det forsigtigt i dejen ad et par omgange. Tilsæt smeltet smør, og hæld dejen i formen.
  4. Bag kagen midt i ovnen ved 175 grader i ca. 35 min. Tjek med et træspyd, at kagen er gennembagt, og sæt den til afkøling i formen i 5 min. Tag så kagen ud af formen, og afkøl på en rist.
  5. Kanelbagte blommer: Skyl blommerne, udsten dem, og skær dem i tynde både. Bland dem med sukker og kanel, og bred dem ud i en bradepande med bagepapir.
  6. Bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 20 min., til de er møre, men ikke udkogte. Afkøl blommerne, dryp dem af i en sigte, og gem saften.
  7. Creme: Pisk cremefraiche og fløde til tykt skum, og vend de afkølede blommer i. 7. Del kagen i 3 bunde, og dryp dem med saften fra blommerne. Læg dem sammen med cremen i den rengjorte form, og dæk den med film.
  8. Sæt kagen i køleskab i mindst 3 timer, og gerne til næste dag.
  9. Tag kagen ud af formen, og drys overfladen med sigtet flormelis og kanel (blandet). Pynt evt. med mynteblade (evt. hakkede).

Anbefalet til dig