Løgsuppe med rosmarin og kødboller
SPONSORERET indhold

Løgsuppe med rosmarin og kødboller

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Klar, men kraftfuld suppe med fiberrige kødboller, der mætter længe.

Af: Majbritt Louring Engell Foto: Maria Nørregaard
08. nov. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

[400 kcal pr. portion]
500 g hakket oksekød 3-7 %
1 æg
10 g havreklid
salt og peber
3 løg
1 spsk olivenolie
1 glas hvidvin
1 l hønsebouillon
3 kviste rosmarin
2 laurbærblade
50 g frosne sojabønner
citronsaft og -skal fra 1 økologisk citron
4 fuldkornstortillaer

Sådan laver du løgsuppe:

1/ Rør kødet sammen med æg, havreklid, salt og peber. Form massen til kødboller. Kog dem i vand, til de efter 3-4 min. flyder ovenpå.

2/ Pil løgene, og skær dem i tynde skiver. Kom olivenolie i en gryde, og steg løgene ved svag varme, til de er møre. Tilsæt hvidvin, lad det simre nogle min., og hæld hønsebouillon ved.

3/ Tilsæt rosmarin og laurbærblade, og lad suppen koge i 35-40 min. Tilsæt de frosne sojabønner efter ca. 15 min. Smag til med citronsaft og -skal.

4/ Hæld suppen i skåle, tilsæt kødboller, og pynt med frisk rosmarin. Servér evt. med en lunet tortilla.

PRØV OGSÅ: Ingefærsuppe