stærke thai fiskefrikadeller
SPONSORERET indhold

Spicy thaifiskedeller

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Krydrede fiskefrikadeller med masser af hvidløg og ingefær.

Af: Camilla Plum og Susanne Knutzen Foto: Anne-Li Engstrøm
02. jan. 2015 | Opskrift | Fit living
5-6

Ingredienser

800 g kogt/bagt fisk uden ben og skind
1 spsk groft salt
1 æg
1 spsk hvedemel
½ portion grøn thai currypaste (se opskrift herunder)
3 spsk fishsauce
4 spsk fløde
jordnøddeolie til
stegning
GRØN THAI CURRYPASTE:
1 spsk korianderfrø
1 tsk spidskommen
1 tsk gurkemeje
4 cm frisk ingefær
4 fed hvidløg
3 stilke citrongræs, kun det møre hvide
5 røde chilier
3 tsk rejepasta (kan undværes)

Sådan gør du:

Start med currypaste: Rist korianderfrø og spidskommen hver for sig, til det dufter. Knus i krydderikværn sammen med resten af currypaste-ingredienserne.
Bland det hele sammen til farsen, det skal ikke være en rørt fars, kun en fars, der netop hænger sammen. Lad farsen hvile lidt, form til flade deller med hænderne og steg dem sprøde tre minutter pa hver side i meget varm olie. Spis med asiatisk salat, peanutchutney og masser af frisk koriander og lime til at dryppe over.

Opskifterne er fra Camilla Plum's kogebog, Abracadabra, Politikens Forlag, 416 sider, 300 kr.