Kaffe
SPONSORERET indhold

Derfor skal du komme salt i din kaffe og 4 andre kaffetricks, du skal kende

Her er løsningen på et klassisk problem, når du drikker kaffe.

Af: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: Mint Images/REX/Shutterstoc
20. feb. 2017 | Mad | Eurowoman

Kaffe og sukker går hånd i hånd, og nu tror du måske, vi er tossede at foreslå dig dette, men et nip salt i den varme drik kan gøre underværker for din kaffe. Læs her hvorfor, og få også fire andre tricks til din kaffe. Se mere i videoen nedenfor.

1. Lav mælkeskum i en mikrobølgeovn
Du behøver ikke et særligt piskeris eller en mælke-steamer for at lave skum til din kaffe. Kom mælk i en beholder, f.eks. et syltetøjsglas, og ryst den, til mælken skummer. Varm det derefter i mikrobølgeovnen i 30 sekunder. Varmen gør skummet stabilt, så det ikke falder sammen igen med det samme. Brug en ske til at øse skummet oven på din kaffe.

LÆS OGSÅ: Top 6: Her er den sundeste kaffe, du kan drikke

2. Kom salt i kaffen
Var vandet for varmt, da du hældte det over bønnerne, eller fik du trykket stemplet ned for sent, bliver kaffen bitter og for nogle nærmest udrikkelig. Det er der heldigvis råd for. Tilsæt en knivspids salt, ikke for meget, og voila: Bitterheden forsvinder.

3. Frys din kaffe
Elsker du iskaffe, og synes du også, det er irriterende, at den bliver mere og mere vandet efterhånden, som isterningerne deri bliver til vand? Tricket er at lave isterninger af kaffe. På den måde bliver din iskaffe ved med at være lige så stærk, selv om isterningerne smelter.

4. Lav din egen to-go-kaffe
Kom lidt kaffepulver i et kaffefilter, luk filteret sammen om kaffen og bind f.eks. et stykke kødsnor omkring det, for at den lille pakke ikke åbner sig. Nu har du en smart to-go-kaffe. Du lægger blot den lille kaffepakke ned i en kop og hælder vand over. Præcis, som når du laver te med et tebrev.

5. Lav en kaffestencil
Dekorer din kaffe inden servering ved hjælp af en stencil, dvs. en lille skabelon, du selv laver i pap. Skær eller klip et mønster ud i pappet, hold skabelonen hen over kaffen og drys så med kanel, kakao eller muskat efter eget ønske.

Se videoen med de smarte kaffetricks her.