5 opture og 5 nedture fra Copenhagen Fashion Week

Men det er ikke dem, det skal handle om nu. Det skal nemlig handle om de danske designtalenter, der – unge som gamle – forsøger at sætte deres præg på modebranchen og skabe kollektioner, som ikke bare vil sælge, men også skabe en forandring. Enten for det brand, designeren kommer fra, for forbrugeren eller for begge.

I foråret gav vi dig en samlet potpourri af 7 opture og 3 nedture fra Copenhagen Fashion Week, men denne sæson har vi skåret ind til benet og samlet de 5 største opture og 5 værste nedture fra de mange smukke shows og præsentationer. Dem får du her.

5 opture fra Copenhagen Fashion Week

De nye unge talenter

Det tager lang tid at få anerkendelse i mange kreative miljøer, men for Margrethe Hjort Hay, Laura Meier Hagested, Cecilie Jørgensen og Emilie Helmstedt bliver gennembruddet i en ung alder – de unge kvinder er nemlig allerede ved at etablere sig godt i den danske modebranche.

Margrethe Hjort Hay og Laura Meier Hagested havde begge bidraget med henholdsvis brodering af perler til Cecilie Bahnsen og print til Oh! by Kopenhagen Fur, hvor begges kreationer nærmest var omdrejningspunkt for hver deres kollektion, og Cecilie Jørgensen – som du måske kender fra Cecilie Copenhagen – og Emilie Helmstedt skabte hver deres brand – Icon Visions og Helmstedt – med kampklare universer i fantastiske print og seje snit.

Lokationer, der blæste os bagover

Indrømmet. Hvis der er noget, vi elsker ligeså højt som mode, så er det arkitektur og kunst. Og netop de to var kombineret på hver sin vis hos både Ganni, By Malene Birger, Résumé, Saks Potts, Stine Goya og Freya Dalsjø, hvis lokationsvalg faldt på store haller pyntet med kunstinstallationer, der passede til den givne kollektions udtryk. Fantastisk, at man både kan se nytænkende tøj, smuk kunst og lære førhen uopdagede bygninger at kende på én og samme tid.

Kom, lad os danse!

Selvom det kun er andet show fra det bæredygtige, danske mærke, Blanches, side, så er det allerede blevet tradition, at musikken sætter gang i publikum og gør den oplevelse, det er at se et modeshow, endnu federe. Og det samme gjaldt for Saks Potts, Lovechild 1979 og Designer’s Remix, der alle gav os lyst til at danse med gode, gamle og dansable numre. Der var særligt gang i festen til Designer’s Remix, hvor det gamle Marie Frank-nummer ”Under The Water” fra 1999 spillede højt til modellernes catwalk under Nykredit-bygningen ved Kalvebod Brygge.

En tur i bjergene

Praktisk fodtøj, reb og bøllehatte var brugt som krydderi hos mange af de danske designere, der har fanget 2017’s helt store trend – ”gorpcore”. En trend, hvor essensen er farverig fleece, dun, velcro, regntøj, bæltetasker og andet, der kan hjælpe dig med at overleve i naturen.

Hos Cecilie Bahnsen var de skulpturelle balkjoler akkompagneret med Teva-lignende sandaler, og hos Ganni var det satinkjoler med vandrestøvler og reb, der blev brugt som bælter. Sidstnævnte så vi også hos Hofmann, men her var de tilsat bølgehatte i neonfarvet plast og praktiske sandaler, der kunne ligne nogle, du havde fundet hos Ecco. Hos Holzweiler var det ikke bare fodtøjet, men også farveskalaen, der gjorde det umuligt at blive overset i den varme, fantastiske orange farve.

”Man er, som man er, det ska' ikke laves om”

Selvom det er et ord, vi er ved at være godt trætte af, fordi det burde være hverdag og ikke noget, der konstant skal italesættes, så var det rigtig rart at se diversitet på catwalken. Den var der desværre ikke i ligeså storstil som forrige sæson, men den var der. Nogle af repræsentanterne var Marianne Schrøder, Amina Adan, Vincent Beier, Grethe Nielsen og Christine Sofie, der alle repræsenterer en side af modebranchen, man ikke ser til hverdag, og som var iklædt seje farver og silhuetter, der gjorde os håbefulde og glade.

5 nedture fra Copenhagen Fashion Week

Når stylingen tager overhånd

En god stylist er ofte den, der kan tage en kollektion op til det næste niveau og gøre den helt magisk. Men det er en hårfin balance, for stylingen kan let tage overhånd og ”skygge” for selve kollektionen, og det gjorde den til flere shows i år.  Her taler vi blandt andet om et overforbrug af Balenciaga-referencer med smalle solbriller, jakker, der sidder på skuldrene, og grove sneakers. Også overforbruget af cykelshorts og jeans, der ikke bliver en del af kollektionen, fjernede fokus og tog de ellers utroligt hverdagsvenlige og smukke beklædningsgenstande lidt for langt væk fra kundens hverdag og blev lidt for søgte.

Hvor er makeuppen?

Selvom de skandinaviske kvinder sjældent bruger meget mere makeup end en god mascara og lidt blush, så savner vi de kreative makeupartisters kreationer, når catwalken betrædes i ekstravagante klæder. Det bliver ensformigt og ikke så gennemtænkt, som det for eksempel var dengang, hvor Stine Goya iklædte modellernes ansigter glimmer eller Saks Potts gav modellerne grønne øjenlåg. Overrask os!

Kopimaskinen kører stadig...

Forrige sæson var dette punkt også at finde på listen, og der skrev vi følgende: ”Der er et ordsprog, der går på, at: ”Imitation is the sincerest form of flattery that mediocrity can pay to greatness” – altså at efterligning af andre er den største kompliment, man kan give dem, der er dygtigere end én selv,” og det ordsprog er fortsat relevant i år.

Vi forstår godt, at de internationale modehuse er en stor inspirationskilde, men når vi præsenteres for direkte Balenciaga- og/eller Céline-looks, så knækker kæden for os, og magien går af en kollektion, der ellers har haft mange gode ting at byde på. Vi ved, I kan, og I skal bare tilbage til jeres kerne, kære designere – det er dér, I brillerer.

”These boots weren’t made for walking”

Hvor længe kan vi blive ved med at give dårlige, tårnhøje og alt for store/små stiletter til de unge, smukke og nyudklækkede modeller? Det gør intet for tøjet og fjerner samtidigt fokus derfra, når kollektioner tilsættes stiletter så høje, at selv den bedste catwalker ville have svært ved at gå i dem. Lad det være slut. Nu.

Fænomenet ”street style” er dødt

Vi elsker den personlige stil, som vi ser på de heldige, der har en hverdag i modebranchen og derved har mulighed for at få fingrene i de helt eksklusive, begrænsede sager, vi andre kun kan drømme om. Men når de selv samme mode-personligheder ankommer i fulde looks fra et tøjmærke, der ovenikøbet har betalt dem for at have det på, så er det som om, at det bare ikke er det samme. Vi savner dengang, hvor street style handlede mere om at være velklædt og have stil - og ikke hvem personen, der bær tøjet, er.

Tak for i år og på gensyn til næste modeuge!