ALT tester: Kombikuren i 2 uger

Krokodiller og krydderurter

Hun kalder sig selv for ALT for damernes mindst sporty medarbejder, så det var en stor udfordring for Marianne Tange at teste kombikuren, der kræver, at du dyrker motion seks dage om ugen. Men hun kastede sig over projektet med stor entusiasme og stødte undervejs på både krybdyr, krokodiller, politi og røvere og en del røg i køkkenet.

I hverdagene er det endnu ikke lykkedes mig at blive en madplanstype, og jeg improviserer de fleste af ugens dage ud fra, hvad der nu lige er appetit til, eller om der er madvarer, der skal spises.

Så det er lidt af et vred papirer, der lander på mit bord, og jeg bliver da også et øjeblik overvældet af tanken om, om jeg nu kan leve op til det.

Men en dyb indånding og et kvarter senere har jeg kigget opskrifterne igennem og lagt en plan. Halvanden time senere kommer jeg hjem med lange, trætte arme, der slæber på indkøb til tre dage og tænker, at det vel også er en slags motion...  Jeg er helt klar over, at der ikke må opstå et praktisk problem med, at der mangler ingredienser. Erfaringer fra de gange, jeg har forsøgt at køre med faste madplaner, har nemlig lært mig, at det er nummer et på glidebanen i rækken af afvigelser, der til sidst ender med, at man er så langt fra projektet, at man giver op. Så et stramt indkøbsregime er altså sagen.

Køleskabet knager da også næsten under vægten af diverse grøntsager, og grøntsagsskuffen har bredt sig ud over resten af køleskabet, der er så sprængfyldt af vitaminer, at jeg som det første om morgenen må gribe en squash, der springer ud som en lille kanin. Meget symbolsk.

Det er værre med motionsdelen, for jeg vil til hver en tid hellere campere med en god bog i en lænestol end at være på boot-camp i min fritid, og jeg, der hader at svede, bortforklarer altid kækt min dovenskab med, at jeg er født uden sportsgen. Men nu står der fast motion på programmet de næste par uger, så jeg må pakke de dårlige undskyldninger væk. Den daglige gåtur klarer jeg ved at gå til og fra arbejde. Og den anden del kommer til at foregå på løbebåndet i fitnesscentret og på den meget lidt slidte cross-maskine derhjemme. Så er det heller ikke værre, tænker jeg. Naivt.

Første uge

Den første dag er gået godt – jeg er megasulten, da jeg kommer hjem fra arbejde og har lige overset, at vilde ris skal koge tre kvarter, så aftensmaden trækker lidt for langt ud, og det resulterer i, at jeg næsten ikke kan kapere at få så stor en mængde mad på én gang. Og jeg må da også lige fordøje en rum tid, før jeg sidst på aftenen trækker i træningstøjet og går i gang på cross-maskinen, godt hjulpet af Lucy Ball-show på iPaden, så jeg ikke skal tælle minutterne. Jeg er stolt af mig selv over, at jeg oven i købet har klargjort morgendagens frokost, der griller i ovnen imens. Desværre ender det som noget, der mest af alt ligner mangefarvede bagte regnorme, for jeg glemmer alt om tiden. Suk! Beslutter mig for, at rå grøntsager har den fordel, at de fylder godt i maven. Tager et hurtigt bad og i seng. Glad.

Det går egentlig bare fint, og familien spiser glad med. Særligt mange uhm’er får Sommerlasagnen, som ikke mindst den ældste, der lige er et smut hjemme fra den meget spartanske forplejning (nutella og toastbrød) i lejren på Roskilde, højtlydt komplimenterer og gerne vil have en anden gang. Træningen er lidt træls, fordi jeg simpelthen ikke når den før sidst på aftenen, men det skal blive anderledes i weekenden, tænker jeg. Optimistisk.

Jeg synes egentlig ikke, jeg har fået bedre ben af al den uvante motion. De er trætte og ømme og plager hele tiden om at slappe af, og det får de så lov til hele lørdagen. Søndag er det fantastisk vejr, og nu er benene heldigvis mere med på at komme ud og gå rundt. Vi tager ind til Nyhavn og leger turister for en eftermiddag og tager også en havnerundfart.  Appetitten er dog lille hele søndagen på grund af varmen, og jeg modererer frokost og aftensmad og tænker, at det gør nok ikke det store, og at det i hvert fald er bedre end at springe et måltid over.

LÆS OGSÅ: ALT tester: Stenalderkost-kuren

Politi og krybdyr

Undervejs i forløbet gør jeg mig nogle tankevækkende observationer, som jeg lover mig selv at tage med videre. En aften, hvor jeg har sat mig til bordet med min mad anrettet på en tallerken, og falder helt i staver over hyggesnakken med ungerne, lægger jeg slet, slet ikke mærke til, at højre arm kører som en kran op og ned og hen til munden over fadet med ungernes lidt for lækre ovnbagte kartofler i timianolie. Faktisk er det som om, det er min venstre arm, der til sidst, som en anden Artigfrans, sladrer og spørger, om højre arm godt må lege med maden. Æv. Jeg er blevet overlistet af min krybdyrhjernedel, der nok skal sørge for at få det, den vil ha: Mad!

Først er jeg forundret og ærgerlig, men så må jeg grine lidt af min indre krokodille. Den er lige så lumsk som den i Limpopofloden i Kiplings eventyr: Kom nærmere, kom nærmere siger den med sin vandede tandede mund. Og jeg lærer lige på stedet ikke at parkere mad, som jeg ikke skal spise, klos op ad min tallerken. Og på den positive side, at der faktisk er en del af mig, der har forstået, at jeg er i gang med noget, der er godt for mig, og som en anden politibetjent proaktivt kan sættes til at holde et vågent øje med min madrøveriske hjernedel. Sejt.

Og jeg har åbenbart brug for hjælp til mere end det. Hensunket i betragtningerne om min hjernes mysterier har jeg nemlig helt glemt, at jeg også lige ville stege kødet til min frokost dagen efter. Bag min intetanende ryg fyldes køkkenet med så tæt en madrøg, at min datter, der sidder over for mig, til sidst spørger, om jeg har gang i noget ude i køkkenet. Arrrgh. Jeg er vist ikke i stand til at overskue for mange nye tiltag på én gang.

Anden uge

Jeg hænger i med motionen, også når jeg bliver afledt af ting, jeg lige kunne ordne i stedet. Egentlig dejligt at mærke, at det, der kniber mest, er at have tid på det tidspunkt, hvor motivationen er størst. Det er lidt som to forskudte sinuskurver, oplever jeg, men sådan er realiteterne jo, når man har familie, og jeg må lade frustrationerne ligge, de kan ikke bruges til noget. Jeg har også helt vænnet mig til at tilberede frokosten om morgenen, for den ekstra tid, jeg bruger, giver bonus senere på dagen. I mit tidligere liv kunne jeg godt gribe et par rugbrødsskiver og en dåse makrel på vej ud ad døren, men det skal for altid være slut med den slags dovne madpakker. På plussiden går det meget bedre med benene, som helt uventet pludselig følger bedre med på cyklen. Utroligt.

Afrunding 

Det kunne have været rart med en indkøbsliste og en rød tråd i brugen af de mange forskellige ingredienser, så man minimerer evt. madspild, hvilket er noget, jeg går højt op i.

Men når det er sagt, så er maden varieret og smager dejligt, og der er så rigeligt af den, at jeg flere aftener haft svært ved at spise op. Det hjælper også, at sanserne bliver mættede af alle de mange smagsindtryk, og jeg vil fremover bruge mange flere krydderier og krydderurter, end jeg plejer.

Rent praktisk har det været godt, at jeg kunne lægge kuren i børnenes skoleferie og derfor ikke skulle tage hensyn til at passe det ind i en hektisk hverdag, men det er måske bare mig, der på ingen måde er god til at følge noget minutiøst i længere tid ad gangen. Fordelene ved planlægning taler dog for sig selv, og der skal klart være mere af det fremover.  

Jeg har også mærket, at jeg ikke har brug for den mængde mad, jeg får, hvis min indre krokodille får lov til at komme til fadet, og at jeg ikke dør af at træne min krop, selvom den prøver at bilde mig andet ind. Heller ikke sent om aftenen eller tidligt om morgenen.    

Den ædleste – og sværeste – af alle discipliner må være selvdisciplinen, og min bliver nok aldrig toptunet, men tror man, som jeg gjorde, at den skal være medfødt, eller værre, at den kun er for mennesker, der er bange for at improvisere og have det sjovt, tager man helt, helt fejl. Det er simpelthen sjovt og lærerigt at udfordre sin selvforståelse. Og selvdisciplin kan vokse frem i alle, ved jeg nu.

Mariannes resultater

Startvægt : 71,6 kg

Nuværende vægt: 70, 1 kg

Vægttab: 1,5 kg

Overarm formindsket: 0 cm

Lår formindsket: 0 cm

Hofte formindsket: minus 3 cm

Talje forminsket: 6 cm

Marianne er tilfreds med resultatet. Hun ville gerne have smidt lidt flere kilo og tabt centimeter omkring overarme, lår og hofte. Men da hun før kombikuren var i gang med De Danske Vægtkonsulenters almindelige program i ti uger og her tabte seks kilo, tager det lidt længere tid at komme af med de sidste genstridige kilo.

Læs videre på næste side om Mette, der også har fulgt kombikuren.

Kampen mod byens fristelser

Selvom Mette Ehrenreich til daglig underviser i sundhed, kan en slankekur sagtens resultere i ny inspiration og nye udfordringer. For hende handlede det især om at holde sig til den sunde livsstil, når hun skulle i byen og blev fristet af lækkerier som vafler med is.

Jeg er super motivet, da jeg går i gang med kuren, for vil gerne tabe de par kilo, der er kommet på i ferien for et par uger siden.  Ved det bliver en udfordring, da jeg går på sommerferie, og skal i byen flere gange samt passe mit reserve-barnebarn. Det kommer til at kræve både planlægning og disciplin.

Første uge

De første to dage er svære, og sulten melder sig flere gange. Jeg tager i legeland med Vida, mit reserve-barnebarn, hvor der bliver købt både is og slik. Men har forberedt lækkert frugt i poser hjemmefra og køber to gange en dejlig cappuccino. På den måde føler jeg, at jeg også har fået lidt lækkert. Anden dag besøger jeg min mor, og vi tager til stranden. Har her taget både egen frokost og mellemmåltid med, så jeg overholder kuren!

Fredag skal jeg igen i byen og spise. Denne gang på restaurant, så her bliver jeg nødt til at vælge fra menukortet. Efter at have tjekket buffeten ud, vælger jeg den. Her kan jeg nemlig få grillstegt laks og salat. Men i aften springer jeg altså over kurens menu. Jeg føler mig alligevel lidt god, for jeg takker nej, da de andre får vaffel med is! Heldigvis spiste jeg så meget salat, at jeg er mæt.

Lørdag skal jeg igen i byen. Denne gang hos min søster. Siger jeg selv tager mad med, men hun foreslår, at jeg faxer opskriften, og så laver hun det samme til os alle sammen. Sådan skulle alle familier være, så vil det være nemt at gå på kur. Og så har hun købt jordbær og ananas til dessert. Skønt at have sådan en søster!

Ny (mad)inspiration

Jeg involverer mine omgivelser og forklarer, at det er vigtigt for mig at overholde denne kur. Gør jeg ikke det, ved jeg, at det ikke lykkes. For det kan være svært for andre at forstå, at jeg ikke kan spise deres ellers sunde mad, men når jeg forklarer, hvad jeg er i færd med, er forståelsen stor.

Jeg har helt sikkert fået mig nogle favoritopskrifter i løbet af første uge. Sommerlasagnen, Clubsandwich og flere af salaterne smager super godt og vil fremover indgå i mine retter.

Frokostopskrifterne kræver mere arbejde end vanligt. Jeg er nødt til at tilberede dem aftenen før, hvis jeg skal ud af døren næste morgen. Min mand er med på kuren (og taber sig fire kilo!), og han har ikke ferie, så vi laver næste dags morgenmad og frokost klar om aftenen. Det tager lidt tid, men til gengæld får han nye og meget lækre madpakker med.

Mange af opskrifterne kræver indkøb af nye krydderier og grøntsager, men til gengæld har vi fået ny inspiration, så opskrifterne skal nok blive brugt fremover også.

LÆS OGSÅ: Er dette verdens bedste kur?

Anden uge

Anden uge var lige så udfordrende, da jeg igen skulle i byen flere gange og tilmed skulle arrangere grillaften. Så det blev igen fornuften, der styrede med valg af magert kød (mørbrad) og masser af salat og frugt og DDV-is til dessert – i stedet for det, der stod på menuen.

Det er lidt svært at følge en helt fast kur, når man skal meget i byen, men ikke umuligt. Det hindrer mig jo ikke de øvrige dage og gør, at jeg fokuserer endnu mere på at holde igen, når jeg er i byen.

Afrunding

Nogle dage har det været nemmere at bytte om på frokost og aftensmåltidet. F.eks. på ottende dagen, hvor der er pizza til frokost og salat til aften. Så har vi lavet pizzaen til aften, hvor der var mere tid til køkkenarbejde.

Der er helt sikkert kommet nogle favoritopskrifter fra anden uge også. Hot tortillasandwich og Calzone med spinat skal helt sikkert gentages, når kuren er slut. Ligeledes er det skønt at få nye idéer til mellemmåltider, så det ikke kun bliver til et stykke frugt. Om aftenen er der tid til at lave en lækker dessert og dermed føle, at man ikke bliver helt snydt for lækkerier, og der er jo både isdesserter og lækre smoothies.

Jeg er vant til at spise mange grøntsager (300 gram til hvert måltid), så har manglet flere grøntsager, og har godt kunnet mærke sulten flere gange. Men samlet set har det været en både inspirerende og givende kur. Det er meget nemmere at være disciplineret, når man følger en fast plan og får alle måltider "serveret" med spændende og varierede opskrifter.

Man har jo en tilbøjelighed til at spise det samme uge efter uge.

Med hensyn til den kære motion må jeg indrømme, at jeg ikke har fulgt programmet. Jeg har i stedet holdt mig til mit eget særlige løbeprogram. Første uge kom jeg ud at løbe fire gange og ikke seks gange, som kuren foreskriver. Til gengæld løb jeg mere end en halv time ad gangen, og jeg kastede mig også over intervalløb, hvor intensiteten er højere. Desuden har jeg hund, så jeg går også en halv time hver dag.

Mettes resultater

Startvægt: 71,6 kg.

Nuværende vægt: 68,8 kg

Vægttab: 2,8 kg.

Overarm formindsket: 0 cm

Lår formindsket: 1,5 cm

Hofte formindsket: 2,4 cm

Talje formindsket: 3,5 cm

Den første uge tabte Mette to kilo, så hun havde forventet at tabe mere end 800 gram i ugen efter. Overordnet set er hun dog rigtig godt tilfreds med et vægttab på 2,8 kilo på 14 dage.

Gå ikke glip af de seneste artikler! Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev her.