Anne Louise Hassing var 12 uger i helvede: ”Det var som om, der blev smidt en bombe i mit liv”
Der er langt fra hyggelige gåture og stræk på yogamåtten til at dyrke benhård pulstræning flere gange om ugen. Det måtte Anne Louise Hassing sande, da hun i TV-programmet ’12 uger i helvede’ fik lagt sin træning fuldstændig om.
”Fuck man, dét kan jeg ikke, og dét kan jeg ikke, og dét kan jeg heller ikke”
Der løb mange tanker igennem hovedet på Anne Louise Hassing, da hun fik præsenteret det benhårde træningsprogram, hun skulle kæmpe sig igennem i ’12 uger i helvede’.
Hvor træningen ellers før har stået på hyggelige gåture, yoga og reformer, stod den nemlig nu på kropshævninger, mavehjul, elastikker og hurtige power-walks.
Vi har taget en snak med skuespilleren om hendes tanker op til TV-programmet ’12 uger i helvede’, hvorfor det var nu, hun skulle være sund, og om omstillingen til det nye træningsprogram.
Seks kendte danskere har sagt ja til et 12 ugers eksperiment, hvor de skal træne og spise sig sundere.
Deltagerne er Anne Louise Hassing, Iben Hjejle, Signe Lindkvist, Simon Jul, Cutfather og skuespillerne Esben Dalsgaard.
Tor Andersen, træningsekspert og indehaver af træningsstudiet Powerhouse Cph, har planlagt de 12 uger.
Deltagerne skulle bl.a. powerwalke 60 minutter og følge et tætpakket styrketræningsprogram.
I forhold til kosten startede alle deltagerne med den samme diætplan, som tog udgangspunkt i periodisk faste med et spisevindue på 8 timer, som de selv kunne fordele.
Hvad betød sundhed for dig før programmet?
”Jeg har det bedst, når jeg er forholdsvis sund, så sundhed har fyldt meget i mange år. Sundhed er for mig mere end bare at spise sundt – det er også mental sundhed og være i balance med sig selv.
Jeg har egentlig lidt af en on-going passion for sundhed og har også taget nogle uddannelser i den retning. Jeg er komplementær hormon terapeut og har også uddannet mig inden for healing. Lige nu er jeg også i gang med en yogauddannelse.”
Hvor sund / usund har du været før programmet?
”Jeg følte, jeg var ret sund, og det var jeg faktisk også. Jeg har været veganer i mange år – ikke at det er lig med, at man er sund, men jeg synes egentligt, at jeg havde ret godt fat i den lange ende i forhold til sundhed, idet jeg spiste virkelig mange grøntsager.
Men en af grundene til, at jeg sagde ja, var, at jeg simpelthen trængte til et spark i røven i forhold til at få pulsen op. Jeg var landet trygt og godt i min comfortzone i forhold til at gå nogle dejlig lange ture og lave noget yoga. Det er i hvert fald 10 år siden, jeg har været ude i noget cardio, så jeg kunne helt klart mærke, at der skulle noget til for at få mig ud af min comfortzone.”
Hvorfor var det nu, du skulle være sund?
”Når vi kvinder går i overgangsalderen, sker der en mange hormonelle ting, som ændrer lidt på vægten hos mange. Man får en kvindedelle, kan vi kalde den, på maven.
Jeg kunne se, at der begyndte at ske nogle ting, og det begyndte at gå lidt i den forkerte retning, uden jeg spiste usundt. Det var bare noget, der skete.
Så jeg tænkte, at det var simpelthen nu, jeg skulle have knækket kurven. Så det kom virkelig som en gave til mig, at de ringede. Perfekt timing.”
Gjorde du dig nogle særlige tanker op til programmet?
”Jeg har altid været meget fascineret af transformationsbilleder og har længe tænkt, wow, hvis bare jeg kunne få nogle muskler og føle mig tonet.
Men jeg var også i tvivl, om jeg ville gennemføre for at være helt ærlig. For jeg har aldrig kunne gennemføre sådan et forløb her.
Så der var en masse tanker, der kørte rundt, men jeg var også tændt, fordi det kom på et godt tidspunkt, hvor jeg var klar til at lave nogle ændringer.”
Var der noget, du var bange for i forbindelse med forløbet?
”Jeg vil ikke sige, jeg var bange, men jeg var spændt på, hvad konceptet gik ud på. For jeg vidste godt, at der ville komme til at ske nogle store ting i min hverdag i forhold til vaner. Så jeg var megaspændt.
Men da konceptet blev introduceret den første dag, tænkte jeg bare ”fuck man, dét kan jeg ikke, og dét kan jeg ikke, og dét kan jeg heller ikke” i forhold til fastevinduet og den hardcore muskeltræning.
Jeg var ekstremt skeptisk i forhold til konceptet, fordi det stred meget imod min egen erfaring med blandt andet at komme i balance hormonelt. Jeg synes, det var helt tåbeligt, at vi alle skulle have den samme kost- og træningsplan. Mænd og kvinder i forskellige aldre – det holder ikke.
I starten tænkte jeg ofte, at jeg slet ikke kunne holde til det. Jeg er en kvinde over 50, så det er slet ikke det her, der passer til mig. Så tankemæssigt var der meget modstand i starten.
Men så havde jeg heldigvis min coach at snakke med, og min egen jyske jernvilje fik mig til at gå all in. Jeg tog det som et eksperiment for at se, hvad det kunne.
Men jeg synes bestemt ikke, det var fedt til at starte med. Overhovedet.”
Var der nogle tærskler, du skulle overskride?
”Jeg skulle virkelig sparkes bag i for at komme op i gear. Jeg blev meget provokeret af min coach, fordi han sagde, jeg skulle gå hurtigere på min power-walk. Jeg synes overhovedet ikke, han skulle bestemme, hvordan jeg gik. Jeg gik fint!
Jeg skulle også udover en tærskel i forhold til at give mig hen til projektet. At nu skulle jeg prøve det, selvom jeg havde en vis skepsis.”
Da du så træningsprogrammet, fik du en form for mental blokering. Kan du fortælle mere om det?
”Jeg synes, det var megakedeligt og alt for mande-hardcore. Sådan noget med at hive sig op i sine arme i en stang. Det, tænkte jeg, er virkelig ikke til kvinder. Det var bare slet ikke mig.
Det var nærmest, så klappen gik ned, og jeg tænkte, ”Det der, det kan jeg ikke”. At stå og trække i en elastik i halvanden time, altså… Og så det hjul der… Det var nogle totalt hardcore ting.
I starten fik jeg hold i ryggen tre gange, fordi vi blev smidt hjem med alle mulige ting, som vi skulle navigere i. Det var virkelig overvældende at få sådan en kasse med hjem med hjul og stænger, og så lå man der og skulle prøve at finde ud af, hvad man skulle bruge til hvad. Det var lidt vildt.
Så det tog mig lang tid at give mig hen til træningsplanen, og der gik i hvert fald en måned, før jeg begyndte at blive nogenlunde dus med den.”
Hvad har været det sværeste?
”Alle de nye omlægninger i hverdagene. Der var en madplan, hvor man skulle måle og veje sin mad. Den var meget restriktiv, og det var heller ikke mange kalorier, vi skulle have.
Og den nye træning, som jeg kaldte for rigtig mande-træning: hardcore muskeltræning, hvor man står og træner sine biceps i en halv time. Det var fucking kedeligt, og slet ikke noget for mig. Jeg er jo meget yoga-typen, der har lavet meget reformer og flows. Så det var virkelig udfordrende.
Det var som om, der blev smidt en bombe i ens liv, og de første tre uger var ret vilde.”