-
Kulde, lugt eller lyde? Her er 8 tegn på, at du bliver besøgt af en ånd
-
Er du bange for spøgelser? Her er 5 tips til at blive venner med åndeverdenen
-
Brug krystaller til at rense dit hjem - sådan gør du
-
Føler du en særlig forbindelse til et dyr? Her er 10 kraftdyr, og hvad de vil fortælle dig
-
Sommerfugle kan være et tegn fra den åndelige verden – her er, hvad de betyder
-
Mangler du ro i hverdagen? Her er 5 meditationer, du kan prøve
-
Modtager du tegn fra den åndelige verden? Sådan tolker du farver, dyr, tal og tarotkort
-
Julehoroskop 2025: Hvordan bliver julen for dit stjernetegn?
Derfor er det sundt at være nybegynder
Hvordan kan et gammelt zen-buddhistisk begreb bruges i sportslig sammenhæng? Begrebet Beginners mind handler om at se verden på ny. For vi udvider ikke bare vores fysiske talent, men også vores mentale horisont, når vi kaster os ud på dybt vand og prøver en ny holdsport eller det dansekursus, vi altid har drømt om.
De seneste års pandemi har på mange måder givet os nye vaner – også sportsligt. Nogle skiftede fitnesscentret ud med en yogamåtte på køkkengulvet, andre droppede turen i svømmehallen til fordel for et dyp i havnebadet. For nogle blev det måske en øjenåbner og et oplagt tidspunkt at prøve kræfter med en ny sportsgren. Og det udvikler os. For når vi bare gør, som vi plejer, går vi nemlig glip af at udvide vores horisont.
Men hvorfor er det så nemt at falde ind i de fastlåste rutiner til at begynde med? Ifølge Janne Mortensen, der er ejer af Mental Motion og har en Master i sportspsykologi, så ligger forklaringen ligefor.
"Det er det nemmeste at fortsætte med det, som du altid har gjort, løbe de samme fem kilometer, følge den samme træningsrutine i fitnesscentret og cykle den samme vej på arbejde. Det ligger i os mennesker, at hver gang vi står ved en skillevej, så vil vi altid vælge den nemmere, mindre ubehagelige vej. Vi skal være langt mere aktive og bevidste, når vi skal vælge en ny vej. Du skal selv få øje på, at dit mønster er uhensigtsmæssigt repetitivt, og først der kan du gøre noget andet," siger hun.
Den nemme vej gør livet sværere
Der skal meget til, før man kaster sig ud i en ny sportsgren som voksen. Et vigtigt led i den proces er derfor at forberede os på vores egen modstand. Vi skal simpelthen analysere, hvad det er for nogle tanker og følelser, der kan tale imod, at vi holder fast i en ny udfordring, mener Janne Mortensen.
"Jo mere forberedt du er på de tanker og følelser, der vil opstå undervejs, jo bedre kan du modstå dem. Og så skal du have et holdepunkt i, hvorfor det er, at du står ved din beslutning om at lære en ny sportsgren eller træningsform. Det er ikke nok, at du vil tabe dig eller være sund; det er for diffust. Du skal finde en mening med, at du gør det."
Sportscoachen forklarer, at det er den indre motivation, der gør, at du finder løbeskoene frem selv i regnvejr.
LÆS OGSÅ: Verdensmester i boksning Sarah Mahfoud: Søvn betyder alt for min præstation
"Hvis du kun er motiveret til at komme afsted for at få anerkendelse på de sociale medier, eller for at du kan passe en str. 36, så bliver det alt for hårdt over tid. Det er en ydre motivation, og de parametre er ikke holdbare. Derfor skal det være den indre glæde, der motiverer dig. At du glemmer tid og sted, når du løber en tur, at du har det sjovt, når du spiller tennis med din veninde eller at zumba-timen flyver afsted, og du bare kan mærke din krop og føler, at du er del af noget større."
Janne Mortensen er fortaler for den såkaldte SDT-teori. SDT står for Self Determination Theory, og den indebærer, at man skal identificere, hvad der driver den indre motivation. Og her er der tre led, som skal opfyldes: Autonomi, kompetence og tilhørsforhold.
"Autonomien handler om, at vi selv har valgt den sport, vi vil dyrke. Det kan for eksempel være, at man hellere vil stå på rulleskøjter et par gange om ugen, frem for at tvinge sig selv til at løbe intervaller. Kompetenceparameteret går på, at vi skal føle en udvikling. Altså at du kan mærke en forskel fra din første løbetur til den femte, du skal opleve, at du bliver bedre, at du kan løbe længere, eller du bliver mindre forpustet. Og så handler det om tilhørsforhold. Du skal føle, at du er en del af noget, der er større end dig selv. At du hører til i et fællesskab, og at du er velkommen. Det er især i tilhørsforholdet, at du bliver udfordret i fitnesscentrene, hvorimod holdsport og træning i naturen med en makker virker så befordrende for den indre motivation."
Vi skal øve os i at fejle
Janne Mortensen arbejder med professionelle topatleter og har tidligere været tilknyttet flere landshold, samtidig med at hendes arbejde er fokuseret omkring den unge sportsudøver og familien.
"Mit fokus har ændret sig markant, siden jeg startede min egen praksis. I dag handler det meget lidt om kun at hjælpe med at præstere. Det handler i langt højere grad om, at styrke det ståsted det enkelte menneske har i sig selv, ved at hjælpe dem til at lære sig selv bedre at kende, så de dermed kan træffe flere bevidste valg."
Derfor er hun også fortaler for, at vi træner vores beginners mind, altså nybegynderens mindset:
"Det udvikler vores accept af at fejle. At det er en naturlig del af livet og af at lære. Børn har naturligt et mindset, hvor de går til livet med en nysgerrighed og uforbeholden tro på, at alt er okay. Det er det, vi skal tilbage til. Vi er alt for meget i vores hoveder, hvor vi er travlt beskæftiget med analyser, evalueringer og forbehold i én stor tanke pærevælling. Vi skal tilbage til at have kontakt til her og nu, og aktivt beslutte os for at kaste os ud i noget nyt," forklarer Janne Mortensen.
"Men jo mere åbne vi er overfor nye ting, og jo mere villige vi er til at prøve en ny, sværere sportsgren af, jo større sandsynlighed er der for, at det også bliver nemmere for os at håndtere, når noget ersvært i andre af livets sammenhænge."
LÆS OGSÅ: Frida Hallqvists bedste træningstip: "Det er dér, du bliver god og mærker resultater"
Zenbuddhismens mesterlære
Begrebet beginners mind kommer fra den afdøde, buddhistiske munk Shunryū Suzuki, som levede i starten af 1900-tallet. Han rejste fra Japan til USA, hvor han var med til at udbrede zenbuddhismen og gav en række forelæsninger, der blev samlet af hans elever i bogen ”Zen Mind, Beginners Mind.” I bogen beskrives det, hvordan vi alle fødes med en beginners mind, men igennem sociale og kulturelle påvirkninger aflærer vi os det igen.
Thilde Vesterby er cand.mag., forfatter, uddannet i MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction) fra Aarhus Universitet og yoga- og meditationslærer. Hun arbejder også med beginners mind-begrebet. Og for hende starter træningen af det mindset ikke på løbeturen eller i dansesalen, men oppe i hovedet:
"Når du går til verden med en beginners mind, så lever du samme liv, som du har været i hele tiden, men du er pludselig til stede i det på en ny måde. For mig er det ikke vigtigt, at man laver den ene eller den anden sportsgren, men at man skifter linsen ud på sine mentale briller," siger hun.
"Når vi går til verden med nysgerrighed og uden fordomme, får vi flere tangenter at spille på. I mindfulnesssammenhæng er beginners mind én ud af syv attituder, som vi kan øve os i. I meditation handler det om at opleve dit åndedræt, som var det første gang, når du mediterer. Den uformelle praksis sker, når vi er væk fra meditationspuden, når vi prøver at se på og opleve verden, som var ethvert indtryk det første nogensinde."
Hold fast i legen
Eksperternes bud lyder jo enkle og tiltalende. Men hvad siger Janne Mortensen til myten om, at vi skal bruge 10.000 timer på at blive gode til noget, at øvelse gør mester og alt det der? Giver det ikke mening at blive bedre til den sport, jeg kan i forvejen, fremfor at starte på en ny?
"Min erfaring er, at den legende og undersøgende tilgang til sport er det vigtigste. Jeg har arbejdet meget med børn, der dyrker sport på eliteplan, og jeg kan se, hvad der sker med de unge, når de specialiserer sig i en sport meget tidligt. Så mister de deres beginners mind og grundtroen på, at de kan meget mere end det, de har bevist. Jeg siger altid, at de skal give plads til andet i livet end svømning, ridning eller fodbold.
Man kan risikere at miste interessen ved at presse sig selv for hårdt. Vi skal forberede vores børn på livet, ikke på livet som verdensklasseatlet. På samme måde skal vi ikke fokusere på træningen i sig selv, men på den glæde og de indsigter en ny sport beriger vores tilværelse med."


