Gun-Britt Zeller
SPONSORERET indhold

Gun-Britt Zeller ramt af overset sygdom. Men frisøren har fundet en løsning

Knogleskørhed bliver kaldt den oversete folkesygdom, fordi den ikke giver symptomer, før et knoglebrud opstår, men også fordi man ikke taler så meget om den. Men det gør Gun-Britt Zeller nu, hvor hun løfter sløret for, at netop knogleskørhed er en af grundene til, at hun træner så meget.

Af: Marie-Louise Truelsen og Susanne Knutzen Foto: Franne Voigt
05. jan. 2023 | Sundhed | Fit living

For omkring seks år siden sagde Gun-Britt Zellers mand, at han syntes, hun var begyndt at gå anderledes. Men hun slog det hen, for der var ikke noget galt med hende. Men Torben holdt fast.

”Han syntes, jeg var begyndt at gå sådan lidt sammenfaldet. Jeg kunne godt se, at jeg kunne have en tendens til det, men jeg tænkte også, at det var mit arbejdes skyld. Som frisør står man meget foroverbøjet hele tiden. Men Torben blev ved med at tage det op, og det var godt, for jeg er rigtig dårlig til at gå til lægen. Jeg tænker altid: ”jeg fejler ikke noget”, men det gjorde jeg. Det viste sig, at jeg havde haft et sammenfald i lænden, og at jeg havde knogleskørhed i ret svær grad. Jeg havde bare aldrig mærket noget til nogen af delene,” siger Gun-Britt Zeller i det nye FIT Living.

At knogleskørhed er en usynlig sygdom, er netop det lumske ved den, og et sammenfald i ryggen, som faktisk er et brud på en ryghvirvel, er ofte det, der fører til, at sygdommen bliver diagnostiseret, fordi det medfører smerter. Det gjorde det altså bare ikke for Gun-Britt. Og det tror hun selv skyldes træningen, for den 72-årige frisør træner fast fem morgener om ugen.

”Jeg kommer hele kroppen igennem hver dag, fordi det er vigtigt for mig at være stærk i min muskulatur og knoglebygning. Særligt nu, hvor jeg ved, at jeg har knogleskørhed. Min farmor havde det også, så det ligger i familien.”

Nej tak til rollator

Gun-Britt Zeller træner fem morgener om ugen i PWR.8 Studio - hun har sat træningen i system, så hun er sikker på, at hendes krop er i orden. Derudover får hun bisfosfonat som indsprøjtning i armen en gang om året. Og så spiser hun de anbefalede kalkpiller og D-vitamin.

”Jeg har det minus med mig, at jeg gik meget tidligt i overgangsalderen, jeg var ikke mere end 36-37 år, og det var, fordi jeg fik fjernet min livmoder og kun har en kvart æggestok tilbage. Mangel på østrogen gør, at knogletabet går hurtigere, så man skulle nok allerede dengang have kigget på mit behov for kalk.”

Hvad tænkte du, da du fik diagnosen knogleskørhed?

”Jeg tænkte, det skal jeg nok få styr på. Det gav mig virkelig ekstra motivation til træning. Før trænede jeg mest reformer, men jeg fandt ud af, at jeg var nødt til at træne meget mere med vægte på grund af min knogleskørhed, og så begyndte jeg på det.”

Til dagligt synes Gun-Britt Zeller ikke, at hun har gener, men hver gang hun kommer på hospitalet, konstaterer de, at hun har et sammenfald i ryggen.

”Jeg har aldrig mærket det, og lægen siger, at det er træningen, der gør, at jeg har det så godt i forhold til mange andre. På hospitalet sidder jeg jo sammen med andre kvinder, som ikke er ældre end mig, men som nærmest går med rollator. Og der har jeg bare besluttet mig for, at rollator altså skal være så sent som overhovedet muligt i mit liv, hvis jeg da ikke helt kan undgå det. Man kan jo ikke selv bestemme den slags fuldt ud, men jeg gør i hvert fald meget for at undgå rollator, og træningen er som medicin for mig."

Hun har dog ikke kunne undgå at blive lidt lavere.

"Torben og jeg griner lidt af det, for før i tiden var jeg 170 cm høj, nu er jeg kun 167 cm. Man skal huske på, at jeg er på vej mod de 73, så det er måske meget naturligt, men vi går meget op i det oppe i Tisvilde, hvor Torben sætter sådan nogle streger på væggen og siger: ”Hvor er du altså blevet lille. Så siger jeg: ”Det er du også.” Vi driller hinanden lidt med det,” afslutter Gun-Britt Zeller.

Læs hele interviewet med Gun-Britt Zeller her, hvor hun også fortæller om sin barndom, sit arbejde og fremtiden.

Anbefalet til dig