Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: Getty Få styr på, hvorfor det er så godt at svømme.

Hvad sker der i kroppen, når du svømmer?

Svømning er en suveræn træningsform: God for hjertet, for musklerne, for humøret og for huden. Spring i, og hør, hvorfor svømning skal være din nye yndlingsmotion.

Hvad sker der egentlig...
… med din puls?
Din puls og dit blodtryk stiger en lille smule, når du går i havvand og gør klar til at svømme. Mere markant er det dog, at du begynder at hyperventilere, da vandtemperaturen i Danmark oftest er under 20 grader. Det går først over, når din krop har været i bevægelse 300-400 meter.
Svømmer du i svømmehal, er der oftest varmere, men du kan opleve den samme tendens, hvis du kommer i køligt klorvand. Typisk ligger temperaturen i bassinet dog på omkring 26,5 grader.
Når du svømmer, stiger din puls præcis som ved anden konditionstræning. Jo mere gas, du giver den, desto højere puls. Holder du tempo og intensitet nede, kan du dog også svømme mere restorativt med lavere puls.

… med din hud?
Det kolde vand får huden og blodårerne til at trække sig sammen for at holde på kropsvarmen.
Saltvand vil rense små sår og rifter, men har du større sår, er det bedst at vente med at gå i vandet, så du undgår infektion.
Efter en svømmetur i saltvand føles huden blødere, som om den har fået en lettere bodyscrub af saltvandet. Tag dog alligevel et brusebad hurtigst muligt bagefter, så du slipper for saltfilmen i ansigtet og på kroppen.

SE OGSÅ: GUIDE: Svøm dig smuk & slank

… med din omkreds og vægt?
Du kan forbrænde helt op til 800 kalorier i timen ved at svømme, hvis du svømmer med høj intensitet. Svømmer du langsommere, forbrænder du ca. 200 kalorier mindre. Hvordan din vægt og omkreds udvikler sig, når du svømmer, afhænger også af, hvor tit du træner, og af hvilke svømmearter du vælger. Sidstnævnte er nemlig afgørende for, hvor mange muskler du sætter på arbejde.

… med dit stressniveau?
For personer, som er vokset op med svømning og er vant til at bevæge sig i vand, vil det være afstressende og for nogle nærmest meditativt at svømme. For andre, som ikke er helt dus med vand eller først skal lære at svømme, kan det derimod være meget stressende og måske nærmest angstprovokerende. Men når du føler dig tryg i vandet, vil du sandsynligvis opleve, at det har en gavnlig effekt på stress.

… når du svømmer i klorvand?
Klorvand fjerner hudens naturlige fedtstoffer og forværrer hudens fugttab. Det er derfor en god ide at skylle dig under en bruser umiddelbart efter, at du har været i poolen for at mindske fugttabet. Og smør huden ind i en fed creme efter brusebadet for at genoprette fugtbalancen.
Klor kan hos nogen irritere huden. Fugter du huden med brusevand, inden du springer i poolen, kan du mindske risikoen for irritation.

SE OGSÅ: Fokus på dit hjerte: Gør din livsstil dig syg?

… når du kommer i havvand?
De flest nyder at svømme i havet og bliver glade i låget af det. Vinterbadere er i særdeles godt humør. Forklaringen er bl.a. den cocktail af endorfiner og adrenalin, de får skudt ud i blodet. Vand er et naturligt element for os. Vi var omgivet af det i hele fosterstadiet og graviditeten. Når vi er i havvandet, bliver huden masseret, og vi får en følelse af lethed og vægtløshed ved at bevæge os rundt. Når du svømmer ude, får du en samlet naturoplevelse med frisk luft og solskin.

… når du svømmer lige efter et måltid?
Som regel vil du slet ikke have den store lyst til at svømme en lang distance på fuld mave − præcis som det gælder for al anden motion. Du risikerer også bare, at maden kommer op igen, når der eventuelt ryger saltvand ind. Men man kan altså sagtens gå i vandet, selvom man har spist for nylig. Den gamle regel om, at man skulle blive på land mindst en time efter spisning, er da heller ikke på Dansk Livredningsforbunds top fem-liste over baderegler længere.

… med din tissetrang?
Når vandet er koldt, og kroppen nedkøles, vil de fleste føle en større tissetrang. Det har endda et navn: „Immersion diuresis”. Den helt korte forklaring er, at vandets temperatur og tryk påvirker blodkarrene, blodtrykket og hormonproduktionen, og den cocktail får nyrerne til at øge produktionen af urin. Der er altså en helt naturlig og meget god forklaring på, at du har behov for at suse på toilettet umiddelbart efter en svømmetur.

SE OGSÅ: Rikke Hørlykke: 6 øvelser til stærke arme, stramme balder & flad mave

… når du har menstruation?
Hvis du har en relativ normal menstruation, er det ikke noget problem at gå i vandet imens. Det kan tværtimod føles behageligt at få bevæget mavemuskulaturen og lændemuskulaturen og derved løsne op for menstruationsspændingerne.

... når du svømmer brystsvømning?
Når du svømmer, bruger du mavemuskulaturen, lændemusklerne, de øvre rygmuskler, balderne, haserne, skuldermuskler, biceps og underarmsmusklerne. Når du svømmer brystsvømning, den teknisk mest krævende disciplin, er det især brystmuskulaturen, den brede rygmuskel, baldemusklerne og den firhovedede knæstrækker, der aktiveres og trænes.

… når du crawler?
Crawl aktiverer primært dine skuldermuskler, mavemusklerne, forarmsmusklerne, den øvre ryg og hoftebøjerne. I rygcrawl bruger du de samme muskler som i crawl, men du strækker brystmuskulaturen mere ud og har brug for at aktivere den nedre mavemuskel endnu mere.
Butterfly er den mest fysisk krævende svømmedisciplin. Den kræver en stærk nedre lændemuskel og en meget stærk øvre ryg. Svømmer du butterfly regelmæssigt, bliver skuldrene og ryggen bredere.

SE OGSÅ: 3 øvelser: Styrketræn i vand

… når du sprinter?
Det kræver meget eksplosiv træning og rigtig god teknik at kunne svømme hurtigt. Hjertet skal kunne pumpe derudad med høj puls, så det kræver et veltrænet hjerte og kredsløbssystem. Muskulaturen skal være god til at træne anaerobt og undvære ilt.
Når du sprinter, dannes der meget hurtigt mælkesyre i musklerne. Det giver en brændende fornemmelse. Kroppen vil have en meget høj energiomsætning. Som med anden træning, hvor du træner intenst og i nærheden af din maksimale ydeevne, vil du meget hurtigt blive forpustet og træt.

… når du svømmer langt? Det kræver en stor udholdenhed og tålmodighed at svømme langt. Det træner og styrker dit kredsløbssystem og gør det bedre til at transportere ilt ud til musklerne, dvs. arbejde aerobt.

5 TIPS TIL AT BLIVE EN BEDRE MOTIONSSVØMMER
1. Slap af, og nyd at være i vandet.
2. Lær den rigtige teknik, f.eks. fra en svømmetræner.
3. Træn gerne to gange om ugen.
4. Svøm med korte svømmefødder, hvis du vil lære crawl og rygcrawl.
5. Lav en svømmeaftale med en ven eller en veninde, så du kommer af sted og har selskab før, undervejs og efter.

SE OGSÅ: OL-svømmer Lotte Friis: "Jeg elsker at vinde"

SE OGSÅ:  8 tips, der rykker sin form & figur

EKSPERTEN

Susanne Nielsen er sportscoach og svømmetræner. Har vundet VM, EM og gennemført syv ironmen. Se ironmancoach.dk
Se, hvad vi ellers skriver om: Træning, Træningsprogram og Svømning