Hvor bange skal vi være for bakterierne? Få styr på baktusserne her
Foto: Getty Images Få styr på bakterierne og se de værste bakterie-hotspots her.

Hvor bange skal vi være for bakterierne? Få styr på baktusserne her

Der er blevet hanket godt op i hygiejnen, siden coronapandemien ramte verden. Men hvor bange skal vi være for skidt og bakterier? Og passer det, at en vis mængde snavs faktisk gavner vores modstandsdygtighed? Vi zoomer med ekspertens hjælp ind på bakterierne omkring os, på os og i os.

Bakterier er ikke bare bakterier. Helt overordnet findes der nemlig tre slags af dem, forklarer Anders Miki Bojesen, professor i mikrobiologi ved Københavns Universitet og formand for Rådet for Bedre Hygiejne. Allerførst er der dem, der forekommer naturligt i din krop, og som er helt essentielle for din sundhed.

Der findes også dem, som kan blive farlige for dig, og endelig er der dem, som altid er farlige. Den sidste gruppe – de såkaldt strikte patogener – er i virkeligheden ikke ret stor, og bakterier udgør i praksis derfor ikke en stor trussel, hvis du har et almindeligt velfungerende immunapparat, lyder det fra hygiejneeksperten.

“Det er relativt sjældent, at vi bliver eksponeret for bakterier, som giver sygdomme. Og fordi de fleste af os har en god modstandskraft, så bliver vi normalt ikke syge af de bakterier, vi møder i hverdagen,” siger Anders Miki Bojesen.

Er du sund og rask, vil dit møde med de uundgåelige mikroorganismer for det meste maksimalt give sig udslag i en omgang dårlig mave eller forkølelse. Det kan selvfølgelig være slemt nok i sig selv. Og eftersom risikoen for mere alvorlig sygdom er til stede, er det nødvendigt for os alle at have en vis respekt for bakterierne og kendskab til basale hygiejneforanstaltninger, ikke mindst set i lyset af corona.

Læs også: Corona-tip hitter på nettet: Sådan husker du at vaske hænder det rette antal sekunder

Det gælder selvfølgelig i særlig grad, hvis du af forskellige årsager har et nedsat immunforsvar. Lider du for eksempel af luftvejsinfektioner, tarmsygdommen Crohns eller er i kemobehandling, skal du være meget påpasselig med bakterier og altid have en ekstra god hygiejne. Med hvad så med den gamle traver om, at “vi skal have en god portion skidt og bakterier hvert år”. Holder den ikke mere?

“Der er eksempler på, at hvis du bliver stimuleret bredere over for mikrober, så bliver du mere robust og kan have færre allergiproblemer. Men helt overordnet er der altså ikke nogen fordel ved at leve uhygiejnisk. Der er ikke noget som helst belæg for, at det er sundt at spise jord,” slår Anders Miki Bojesen fast.

I den anden grøft kan vores hygiejnefokus og bakterieforskrækkelse dog lige så vel tage overhånd. “Der findes en række desinficerende produkter, som ikke er særlig gode, og bruger man dem regelmæssigt, kan de resultere i allergier.

I nogle tilfælde kan kuren mod bakterier og snavs blive en ulempe,” siger Anders Miki Bojesen og opfordrer til en fornuftig balance, hvor du undgår at bruge unødvendig kemi for eksempel ved at vælge svanemærkede produkter.

Bakterierne følger med dig hjem

Bakterierne – ikke mindst de skadelige – møder du ude i verden. Så længe, du holder dig indenfor hjemmets fire vægge, er det nogenlunde de samme mikroorganismer, du udsættes for. Det er dem, du er vant til og normalt har det fint med.

I hvert fald så længe, du har en basal hygiejne, ordentlige toiletforhold og styr på fødevarerne. “Det er ofte, når du kommer ud, at du bliver eksponeret for noget, du ikke er tilvænnet til, og så kan du bære smitte og mikroorganismer hjem udefra.” forklarer Anders Miki Bojesen.

Du møder oftest bakterierne, når du rører ved ting, som mange andre også rører ved. Det kan være på indkøbskurven i supermarkedet, dankortautomaten, dørhåndtaget på caféens toilet og stopknappen i bussen. I bund og grund alle de steder, som du ikke er den eneste, der har fat i.

Det er med god hjælp fra alle disse kontaktflader, at vi i praksis overfører mange bakterier og smittekilder til hinanden, og det er også med til at gøre din mobiltelefon til en potentiel bakteriebombe.

“Den har de fleste af os fat i hele tiden, også på tidspunkter, hvor vi ikke har mulighed for at vaske hænder eller bruge håndsprit, for eksempel når vi køber ind,” beskriver Anders Miki Bojesen.

“Mobiltelefonen er som udgangspunkt ikke et fantastisk godt sted for mikroorganismer at overleve, men alligevel er der rig mulighed for, at du lige får overført lidt, hver gang du har fat i den. Og du får sikkert ikke rengjort telefonen 100 procent efter hver tur, den er med på.”

Men gør det i det mindste indimellem, lyder rådet. Og vær bevidst om, at du nok ikke har bakteriefrie hænder efter at have tjekket Instagram-feedet eller indkøbssedlen på farten.

Vand og sæbe eller sprit?

Her kommer den gode, grundige håndvask ind i billedet. For med vand og sæbe når du generelt langt. Det fjerner skidt og snavs, og en del vira og bakterier er ligeledes følsomme over for sæbe. Det gælder for eksempel coronavirus, der er en såkaldt kappebærende virus. Andre vira og bakterier tåler dog selv en håndvask og bliver ikke inaktiveret af en omgang vand og sæbe.

Her er det hovedsageligt den “mekaniske” rengøring – at du gnubber skidtet væk – der gør tricket. Skal jobbet gøres effektivt, skal du sørge for at “skrubbe” hele vejen rundt mellem fingrene, oven på hånden, under og op til håndleddet. Efter sådan en tur har selv de mere hårdføre bakterier trange kår.

Vand og sæbe bør altid være din førsteprioritet, når det handler om håndhygiejne. Sprit kan bruges som alternativ, men den virker typisk bedst, hvis hænderne i forvejen er rene. Den skal du derfor mest af alt se som en glimrende nødløsning, når du er på farten, og indtil du igen har adgang til vand og sæbe. Og så kan sprit også lejlighedsvis bruges som supplement i en to-trins-rengøring, hvis du indimellem har behov for en ekstra effektiv desinfektion, lyder det fra Anders Miki Bojesen. Men alene er den knap så god.

Læs også: Mundbind: Sådan bruger du det korrekt

Fjern det usynlige skidt

Formålet med god hygiejne er netop at forhindre spredning af bakterier, vira og dermed sygdom. I praksis har vi tit fokus på det synlige snavs og æstetikken, når vi gør rent i de små hjem. Men egentlig kunne vi roligt skrue lidt ned for støvsugningen og vinduespudsningen til fordel for en afspritning af håndtag, kontakter og andre steder, hvor vi tager fat, trykker og rører i dagens løb.

“Det er jo ikke særligt vigtigt for dit helbred og spredning af bakterier, at gulvet er helt rent. Vores traditionelle rengøring går allermest på, at det ser pænt og rent ud og ikke så meget den hygiejniske funktion. Hvor mange tørrer håndtagene af ret tit?” spørger Anders Miki Bojesen og fortsætter:

“Støvsugningen er meget mere synlig og det, vi er vant til, hører til rengøring. Det skal se pænt ud og dufte godt, så man har en fornemmelse af, at der er rent, frem for at det rent faktisk er det.”

Præcis hvor meget og hvor tit du bør gøre rent, er svært at sige noget generelt om. Det afhænger blandt andet af, hvor mange I bor under samme tag, hvor meget I går ud, og hvor mange I har på besøg. Men uanset hvad, så gælder det, at det er kontaktfladerne – særligt dem, man er i nærkontakt med, når man kommer udefra – der er væsentlige at få renset regelmæssigt.

På arbejdspladsen er det også tit udseendet, der er fokus på, frem for kontaktfladerne. Men begge – og alle andre – steder bør man i stedet koncentrere sig om en risikofokuseret rengøring, hvor det mere er de smitte- og sundhedsmæssige overvejelser, der gør sig gældende. I hvert fald i højere grad, end man typisk har nu.

“Og lad være med at fare rundt i hele beboelsen, når du kommer udefra, så du får spredt, hvad du måtte have samlet sammen på turen. Hvis du følger det råd, er risikoen for bakterie- og sygdomsspredning allerede mindsket meget,” siger Anders Miki Bojesen.

I det hele taget skal der ikke store indsatser til at skrue din eksponering for fremmede bakterier ned på et minimum. Vænner du dig til altid at vaske dine hænder grundigt, når du kommer hjem udefra, efter toiletbesøg og før, du sætter dig til bordet for at spise, og til at holde kontaktfladerne i dit hjem ordentligt rene, er du godt på vej. 

Anders Miki Bojesen

Anders Miki Bojesen er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet og formand for Rådet for Bedre Hygiejne. Se Bedrehygiejne.dk

De værste bakterie-hotspots

  • Håndtag – både hjemme, men selvfølgelig i særdeleshed ude, hvor mange bruger dem. Og vi snakker både håndtag på døre, låger, skuffer og også køleskabet på kontoret. Derhjemme er det især dem omkring indgangen og toilettet/håndvaske-faciliteterne, hvor du rører, når du kommer udefra, der bør renses ofte.
  • Knapper – Vi er i nærkontakt med dem i elevatoren, i bussen, ved dankortterminalen og mange andre steder. Brug eventuelt en nøgle til at røre med, så du undgår den direkte kontakt med dem. Og giv hænderne en gang sprit bagefter, hvis håndvasken ikke lige er inden for rækkevidde. Psst! Har du rengjort din fjernbetjening for nylig, eller har dens mange knapper samlet bakterier, lige så længe, du har haft fjernsynet? Eller dit tastatur på computeren for den sags skyld?
  • Gelændere, stolper og stropper – Gelænderet i opgangen eller ved trapperne på metrostationen er lige som de stropper og stænger, som vi tager fat i for at holde balancen under køreturen i bussen, også steder, hvor bakterier vandrer fra hånd til hånd. Giv gerne hænderne en gang sprit efter afstigningen, hvis håndvasken ikke er lige inden for rækkevidde.
  • Tablets – Du møder dem for eksempel i daginstitutionen og på arbejdspladsen, hvor de bruges dagen lang af mange forskellige hænder. Ideelt set bliver de rengjort dagligt med en fugtet klud, men uanset kan de stadig overføre bakterier, smitte og andet. Husk at det samme gælder din private tablet og telefon, hvis du har den med dig og tit bruger den i det offentlige rum, hvor hænderne ikke altid er 100 procent nyvaskede.
  • Affaldsspande – Affald i det offentlige rum kan i sig selv give grobund for bakterier og tiltrækker desuden ofte insekter, fugle og rotter, som bidrager yderligere til hygiejneudfordringerne. Undgå derfor at røre affaldsspande i det offentlige rum, og afsprit/vask om muligt hænderne efter nærkontakt.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sund livsstil og Bakterier