Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Sunde pandekager

Opskrift på sunde pandekager

Kostblog: Sunde pandekager med chokoladecreme

Vores kostblogger Pernille forkæler os med opskriften på disse lækre pandekager. Giv dig selv en god start på dagen eller nyd dem til dessert.

Jeg har lavet det lækreste pandekagetårn med den vildeste chokoladecreme. Og du tror det næppe ved første øjekast, men jeg kan med stor begejstring fortælle, at alle ingredienserne er sunde og nærende. Jeg har hverken brugt mel eller sukker, ej heller tilsat nogle kunstige sødemidler eller lignende.

Pandekage-opskriften:
2 æg
1 banan
125 g hytteost (et halvt bæger)
½ dl havregryn

Ingredienserne blendes sammen, og steges på panden til små, gyldne pandekager. Jeg stegte dem i kokosolie. Dette er min absolutte yndlingsopskrift på sunde, proteinrige pandekager. Hytteosten giver en perfekt og luftig konsistens, og bananen giver en lækker sødme.

Chokoladecremen:
1 banan
1 avokado
4 dadler
1 spsk usødet kakao (bagekakao)
1 lille tsk vaniljepulver
½ – 1 dl almindelig mælk, soyamælk, mandelmælk eller kokosmælk.

Alle ingredienserne blendes grundigt sammen til en cremet, ensartet masse. Helt uimodståelig!

Hvis du ønsker et højere indhold af protein, kan der tilføjes lidt proteinpulver til både pandekagerne og eventuelt også chokoladecremen. Jeg anrettede pandekagerne med chokoladecreme imellem, et drys kakao og chokoladecrunch.

Jeg er helt pjattet med denne fortryllende fristelse, som kan nydes med god samvittighed, selv om det smager som en syndig dessert. Spis dem som dessert, en skøn morgenmad i weekenden, en aftensnack, en lækker postworkout – eller blot på en helt almindelig hverdag.

Find flere opskrifter på bybjorklund.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Kostblog og Pandekager