Margit lider af mangel på B12: Tænk, at et vitamin kan betyde så meget

I foråret 2015 begynder Margit Beuschau Lindstrøm at få det dårligt: Hun kæmper med migræne, blærebetændelser og smerter i hoften. Samtidig er hun mere træt end ellers. Lægen konstaterer, at hun har en betændt slimsæk i hoften – de andre symptomer slår Margit hen.

To år senere har hoften det bedre, og hun er igen i gang med at træne til halvmaraton.

"Men selvom jeg træner og træner, bliver mine tider bare dårligere. Hvor jeg før har løbet let og energisk, føles det nu enormt tungt. Jeg tænker, at det må være min alder og bliver småfrustreret over det," fortæller 49-årig Margit.

I løbet af sommeren går det dog op for hende, at det ikke udelukkende kan være alderen, der trykker.

Hun får gentagne svampeinfektioner, forkølelsessår og en tunge, der brænder – hun tror først, det skyldes, at hun har skoldet sig på en kop varm kaffe.

"Og så er der trætheden. Jeg er totalt udmattet og begynder også at blive depressiv," siger hun alvorligt.

Margit, der er mor til tre og bor i Brabrand ved Aarhus, opsøger lægen. Han tager en masse blodprøver og sætter hende på en intensiv svampekur, der dog ikke har den store effekt:

"Jeg har altid været typen, der tog trappen i løb. Nu er det pludselig en kæmpe udfordring, og jeg føler mig som en 80-årig. Mine muskler er ømme, og jeg støtter mig ofte til væggen, når jeg går. Jeg forstår ikke, hvad der er galt med mig."

Margit ender i et langt udredningsforløb, blandt andet for kræft. Men hver gang lyder konklusionen, at det heller ikke er det, hun fejler.

"Jeg burde jo egentlig være lettet. Heldigvis har jeg ikke kræft. Men på den anden side trænger jeg så meget til at få en forklaring på, hvad der er galt med mig. Både så jeg kan få den rigtige behandling, og så jeg kan få bekræftet, at jeg ikke er hypokonder," fortæller Margit, der også begynder at glemme dagligdagsting og have synsforstyrrelser.

Alligevel formår hun at holde fast i sit kontorjob og få familielivet med mand og børn til at hænge nogenlunde sammen.

"Det lykkes kun, fordi jeg har et stillesiddende arbejde. Jeg kan intet fysisk holde til," siger hun.

Far har svaret

Da Margit fortæller sin far om symptomerne, udbryder han: ”Du mangler jo B12-vitamin. Du har nogle af de samme symptomer, som jeg havde.”

Margits far har i 25 år fået injektioner med vitaminet, efter han fik konstateret blodmangel. Lidelsen kan være arvelig, men da Margits blodprøver umiddelbart ser fine ud, og hun heller ikke har blodmangel, slår lægen det hen.

"Men i efterårsferien maler jeg sammen med min datter hendes værelse. Det er tre timers arbejde fordelt på fire dage. Her får jeg det virkeligt dårligt. Mit hjerte galoperer afsted, jeg er ekstremt udmattet og tør faktisk ikke lægge mig til at sove af frygt for, at jeg ikke vågner."

Hun kontakter igen lægen, for nu skal der ske noget. Sammen bliver de enige om, at hun alligevel skal prøve injektioner med B12-vitamin, selvom lægen er skeptisk.

"Stort set med det samme får jeg det bedre. Pludselig kan jeg sove en hel nat uden at blive vækket af muskelsmerter. Før måtte jeg tage smertestillende for bare at kunne sove et par timer. Jeg bliver også gladere og får mere energi. Det er en kæmpe lettelse," fortæller Margit, der dog oplever, at det etablerede system ikke ved ret meget om B12-mangel, og hun derfor hele tiden selv skal indhente oplysninger.

Hun finder fx ud af, at man for at optage B12 ordentligt også skal have de andre B-vitaminer, og da hun kommer i gang med dem, kan hun pludselig løbe igen.

"Mit energiniveau er ikke, som det var engang. Men nu kan jeg løbe fem til seks kilometer et par gange om ugen. Det betyder enormt meget for mit velbefindende."

Stor støtte

Margit får også sin læge til at kontakte Ebba Nexø, der er ekspert i B12-mangel på Aarhus Universitetshospital. Hun forklarer, at alle Margits symptomer sandsynligvis skyldes, at hun har manglet det livsvigtige vitamin, siden de første symptomer dukkede op i 2015. Og at blodprøven sagtens kan snyde. Selvom den viser, at du ikke mangler B12, kan du mangle det stof, der gør, at du optager vitaminet. Hun opfordrer også til, at Margits injektioner sættes op efter behov:

"Jeg lærer at selvinjicere og gør det nu én til to gange om ugen. Det betyder så meget. Både, at jeg kan få det vitamin, jeg mangler, når jeg føler behov for det, men også, at en ekspert tror på mig og bakker mig op."

Margit finder også stor støtte i Facebook-gruppen ”B12 mangel (Danmark)”. 

"Da jeg læste om de andres oplevelser, græd jeg. Du kan nemt komme til at føle dig ensom og alene med sygdommen, når det etablerede system ved så lidt om B12-mangel," siger hun.

Selvom Margit stadig kæmper med tunge ben og et svingende energiniveau, har hun, med sine egne ord, et godt liv i dag.

"Men tænk, at et vitamin kan betyde så meget. Og tænk, at man kan blive så syg af at mangle det."