Mikkel Kessler: "Sund kost reddede min karriere"

Har du tænkt på, hvor meget det, der foregår inde i en boksering, egentlig ligner det, der foregår ude i livet? Svaret er en hel del, hvis du spørger Mikkel Kessler. Og det er lige til at kopiere. F.eks. hans erfaring om, hvad der virker positivt – og negativt – i mødet med en modstander:

– Du skal tænke. Ikke på, hvad han gør, men hvad du skal gøre. Hvis dit fokus er på ham og det, du forventer, så er du afhængig. Hvad nu, hvis han ikke gør det, du tror? Så er det ham, der styrer kampen. Og det er dig, der skal styre kampen. Hvis han rammer… så læg afstand, så du kan komme ind i en rytme igen. Din rytme.

Uden at „psykolisere” alt for overdrevet minder det meget om, hvordan du med fordel kan tackle en relation med potentiale for konflikt f.eks. med din mor, din kæreste eller din chef. Nemlig: Bliv nu „hjemme” hos dig selv, og lad være med at lade dig rive med af dine følelser og den andens agenda. Få afstand og overblik, hav styr på dine følelser, vær åben for at ændre dine planer, og vær mentalt stærk.

Og dét er præcis, hvad verdens allerbedste boksere kan og er, siger 34-årige Mikkel Kessler.

Han er selv én af dem. Fem gange verdensmester. Med 46 sejre ud af 49 kampe i sin professionelle karriere – 35 af dem på knockout. Den mand kan slå dig i gulvet. Faktisk alene med sit glimt i øjet og en udstråling, der oser af: ro, selvtillid, sikkerhed og en varm, venlig „her til og ikke længere-” grænse. Specielt i forhold til hans privatliv – og hvad han gider stille op til af klovnerier i det mediecirkus, der omgiver en bokser af hans kaliber.

Mikkel Kessler ved godt, hvem han er. Han ved også godt, hvad han vil. Og ikke vil. F.eks. vil han ikke reklamere for en fastfoodkæde som McDonald’s. Uanset antallet af nuller på checken, der følger med. De har spurgt. Ganske insisterende endda. Nærmest fornærmede over at blive afvist.

– De sagde: „Du har jo ikke engang hørt, hvad vi vil betale, det er jo forretning.” Og jeg sagde: „Jeg er fuldstændig ligeglad, det kommer aldrig til at ske.”

– Prøv at tænke på, hvor mange unge drenge der ser op til mig, og som vil æde burgere hele tiden, hvis jeg står og reklamerer for en boksermenu eller sportsmenu, fordi: „Den spiser Mikkel Kessler – så må den være okay.”  Hvordan kan jeg så bagefter kunne fortælle dem om alt det, jeg lever for – sundhed og ren, økologisk kost. Det kan jeg ikke. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan gå på burgerbar en sjælden gang imellem, når jeg har tømmermænd. Jeg vil bare ikke opfordre nogen til det. Ligesom jeg heller ikke vil reklamere for lightprodukter og sodavand. Aldrig nogensinde. Jeg lever så sundt som overhovedet muligt

Vi sidder i spisekøkkenet i en stor bygning på kanten af en mark langt ude på Amager. Der dufter af et sammensurium af krydderier og grønsager fra wokken, der står og damper af på kogeøen. Det er Mikkel Kesslers træningscenter, hvor en fast kok laver mad efter de principper, som har været med til at cementere hans plads i den absolutte verdenselite. Kessler ejer stedet sammen med sin fysiske træner Thomas Macon, hvis stemme buldrer et sted længere nede ad gangen. Og det var mødet med Macon for ti år siden, som blev det første vendepunkt ud af en række radikalt anderledes beslutninger i Mikkel Kesslers liv og boksekarriere. Hvor sundhed på alle planer, mentalt og fysisk, spiller en afgørende rolle.

– Jeg havde to diskusprolapser i ryggen, og alle sagde, at jeg skulle opereres og var færdig som bokser. Så blev jeg sendt til Macon, som var fysioterapeut nummer 79 eller deromkring. Han sagde: „Spiser du sukker? Hold op med det. Helt op. Ikke den mindste lille smule. Uden de hurtige kulhydrater heler du dobbelt så hurtigt, din inflammation forsvinder dobbelt så hurtigt, og du har kun halv smerte.”

– Jeg havde ondt i ryggen, kunne næsten ikke slå, var ude af form og havde en stor kamp forude. Macon fik mig i form, så jeg kunne bokse den kamp i 12 omgange, hvor jeg vandt stort på point, og vi har arbejdet sammen lige siden. Han er ekstrem, han ved alt om sundhed og har lært mig, hvordan jeg skal spise og leve, hvordan jeg får energi, hvornår jeg skal have proteiner, hvornår jeg skal have kulhydrater.

– Dén effekt, som kosten havde på mig, fik mig til at begynde at kigge på andre ting i mit liv: Var der andet, jeg skulle ændre? Arbejdede jeg sammen med de rigtige mennesker, kunne jeg gøre tingene på en anden måde? I begyndelsen var jeg jo en glad, dum knægt, der bare gerne ville bokse – og folk snød og tog røven på mig. For jeg vidste ingenting om forretning.

– Boksemiljøet er ofte hårdt, fattigt. Det er ikke millionærsønnen

med den lange uddannelse, der kommer i træningscentret. I hvert fald ikke der, hvor jeg voksede op. Men min mor og jeg har talt om, at den disciplin, jeg lærte der, har været afgørende for, at jeg er nået så langt og blev verdensmester.

– Men for også at blive her skal jeg give mig selv de bedste forudsætninger. Der er meget stor forskel på at være nummer et og to på det her niveau. Nummer to går på burgerbar, nummer et lever helt anderledes. Jeg har haft et mål om at være det bedste, jeg kan være – og få det bedste ud af mig selv. For at gøre det er jeg nødt til at leve så sundt, som overhovedet muligt. Og fuldstændig økologisk. Undgå alt, jeg overhovedet kan af pesticider, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer.

Jeg er glad for min barndom på Bryggen

Mikkel Kessler er i det hele taget en mand, der trives med at sætte mål. Efter én gigantkamp har der altid været en ny modstander, han har kunnet slå. Efter en verdensmestertitel har der været endnu én at gå efter. Han er konkurrencemenneske – men han er også en positiv perfektionist. I den forstand at det er fint at fejle – så længe han bare lærer af det.

– Hvis vi skal løbe om kap, så vil jeg gerne komme først. Det kan godt være, at jeg ikke gør det. Men til næste gang vil jeg helt sikkert have undersøgt, hvad jeg kan gøre anderledes – så det bliver mig, der vinder. Du kan overføre det til alle mulige andre ting: Okay, det var en dårlig dag på jobbet. Okay, vi havde en diskussion. Okay, den opgave gik lidt galt. Det skete – og nu sletter vi det og kommer videre. Flytter fokus fra det, der ikke virker til det, der faktisk gør. Det opsummerer med få ord Mikkel Kesslers tilgang til – ikke bare boksning – men livet: Hvad kan jeg lære? Hvad kan jeg gøre, der virker (endnu) bedre? Hvad er mine muligheder? I virkeligheden mestrer han helt naturligt det, som andre går til coach for at få hjælp til.

– Hvordan har du lært at være så målrettet og samtidig så åben for andre strategier?

– Sådan har jeg altid været, men det er blevet tydeligere.

Det er en kombination af alder, erfaring og min natur, tror jeg. Jeg havde en meget fri opvækst. I hvert fald hos min mor, min far var mere kontant. Min mor var selv blevet meget strengt opdraget, så hun havde besluttet at gøre det modsatte med sine egne børn. Jeg kan huske, at jeg sagde: „Hvornår skal jeg være hjemme?” Så svarede hun: „Du kommer bare, når du har lyst.” Så sagde jeg: „Aj, sig lige hvornår.” „O.k., så vær hjemme kl. 21.” „Okay,” sagde jeg så. Det passede mig fint. For mine venner skulle være hjemme kl. 19.30 – og i virkeligheden kunne jeg være blevet ude til kl. 23.

Mikkel Kessler smiler, der kommer det glimt i øjet igen. Han er omgærdet af en myte eller historie om hans „stakkels” opvækst i værtshusmiljøet på Bryggen. Sådan ser han det ikke selv.

– Jeg er glad for den barndom, jeg har haft på Bryggen. Jeg måtte mange ting, men det var jo ikke totalt grænseløst. Min mor sagde bare aldrig: „Nej, det må du ikke.” Heller ikke til overnattende venner, jeg havde altid en seks-syv kammerater, der sov hos mig. Jeg hyggede mig – og så opsøgte jeg nok selv den disciplin, jeg ikke fik hjemme. Den fik jeg, da jeg begyndte at bokse, og det var sådan: „Hvad er det for en tid at komme på? – 20 armbøjninger!”

– Jeg kan jo godt lide disciplin. At vide, at hvis jeg gør dét og dét, så får jeg det resultat, jeg vil have. Op til en stor kamp er alt sat i system: Min amerikanske træner, Jimmy Montoya, flyver ind fra USA og bor sammen med min kæreste Lea og jeg i tre måneder. Hjemme hos os. Så træner vi, forbereder os og lægger strategi – laver mad og hygger os sammen. Sådan har det kørt op til alle kampe i ca. fem år.

– I bor sammen alle tre? Ja, vi har 110 kvadratmeter. Det fungerer fint.

Jeg vil møde min overmand

Før jul fik Mikkel Kessler en ny titel. Han blev far for første gang. Og med et venligt smil holder han døren til det private liv lukket, selv om der bliver banket på. Han vil bare ikke snakke om det. Han twitter heller ikke eller lægger bidder af sit liv på facebook. Han har helt enkelt ikke behovet for at dele det private med resten af verden.

– Der er du ikke som din familie?

– Nej. Min søster elsker at være på tv. Jeg har slet ikke lyst til det. Men du kan ikke overføre det til min mor. Hun forstår faktisk ikke helt, hvad der foregår. Hun tror, at det kun er folk på Bryggen, der kan se hende i fjernsynet.

– Ser du „Familien på Bryggen”? Så kommer glimtet igen:

– Nej, jeg kender dem jo. I det hele taget ser jeg sjældent tv. Jeg kan ikke holde reklamerne ud. Og alle realityprogrammerne. Jeg er selv blevet spurgt om en milliard ting fra reklamer og „Vild med dans” til T-shirts og bøger. Og jeg har sagt nej til alt. Det er ikke mig. Til gengæld vil Mikkel Kessler gerne give sine egne erfaringer videre. Det foregår på hans hjemmebane i træningscentret.

– Vi har personlig træning her, bl.a. for andre elitesportsudøvere. Og vi har lige åbnet for et nyt firmakoncept, hvor en virksomhed kan booke en hel dag her hos os i træningscentret til en gruppe medarbejdere på maks. otte personer. Så fortæller jeg om kost, sundhed, mentaltræning, og de redskaber, der har virket for mig. Vi spiser den mad, vi får her. Vi træner sammen – og alle får en omgang i ringen sammen med mig.

– Man bokser mod Mikkel Kessler?

– Ja, og det er ret interessant. For de tilsyneladende mest seje krudtugler er dem, der ingenting tør, når vi står i ringen, og jeg siger: „Nu er det alvor.” Så reagerer de med: „Ikke for hårdt, undskyld, undskyld.” Men en sjælden gang er der også én, der virkelig prøver. Slår, rammer måske ikke helt, prøver igen. Hvor jeg kan se, at personen har besluttet at give den én over nakken.

– Det tolker jeg som et menneske, der har den samme energi på andre områder af sit liv, dvs.: „Hvis jeg fejler, så prøver jeg igen”. Det har jeg respekt for. Tidligere sagde jeg altid selv, at jeg ikke stopper som bokser, før jeg har prøvet at tabe.

– Du ville møde din overmand?

– Ja, jeg ville se, hvor langt jeg kunne køre den. Nu har jeg vundet verdensmesterskabet to gange, tabt og vundet igen. Det sværeste er faktisk ikke at vinde bæltet, men at miste det – og vinde det tilbage igen. At kunne tage nederlaget og komme tilbage igen er det rigtig hårde. Men hvis du skal prøve alt – så skal du jo også prøve at tabe.

Mine 5 leveregler

1. Jeg spiser… Altid økologisk. Masser af grønsager og protein. De rigtige kulhydrater.

2. Jeg slapper af… Når jeg ser en god film. Favoritten er „Shawshank Redemption” med Tim Robbins og Morgan Freeman.

3. Jeg træner… Fem gange om ugen i en time. Alt fra crossfit til løb, boksning og styrketræning. I de tre-fire måneder, hvor jeg træner op til en kamp, er træningen langt mere intensiv.

4. Jeg bliver glad… Hver dag faktisk. Når jeg kommer hjem til en glad kæreste efter en dag med træning og arbejde. Når jeg har gjort det, jeg gerne ville.

5. Jeg undgår… Alle lightprodukter og kunstige sødemidler. Jeg får kun ganske lidt sukker.