Pulsen: Er din for høj eller for lav?
Foto: Getty Er din puls for høj eller for lav?

Pulsen: Er din for høj eller for lav?

I det daglige tænker du måske ikke over den. Om den er høj eller lav. Men det er faktisk vigtigt at kende sin puls. Pulsen sladrer nemlig ikke kun om din fysiske form. Den fortæller også noget om din risiko for at blive ramt af forskellige sygdomme.

Der er mange ting, der har indflydelse på dit helbred, og hvor længe du lever. Foruden kost, motion, overvægt, alkohol og cigaretter, så har din puls også betydning for din livslængde. Undersøgelser viser nemlig, at der er en klar sammenhæng mellem din hvilepuls, og hvor gammel du bliver. Pulsen er udtryk for, hvor hurtigt dit hjerte slår, og jo flere slag, jo mere slider det på hjertet.

En høj hvilepuls medfører således en belastning af bl.a. hjertet og blodkarrene, og det er med til at øge risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Heldigvis kan du ved at skrue lidt på bl.a. kosten og dine fysiske aktiviteter sænke pulsen og derved hjælpe dig selv til et sundere og længere liv.

Læs også: Videnskaben har talt: Derfor skal vi lytte til mere musik i hjemmet

Hvad er en puls?

Når dit hjerte trækker sig sammen, bliver der sendt blod ud i kroppen. I den forbindelse udvider blodkarrene sig, og det er det, som du mærker som pulsen. Pulsen er også et udtryk for, hvor hurtigt dit hjerte slår, så hvis hjertet fx slår 60 gange i minuttet, svarer det til at pulsen er 60. Hvilepulsen er udtryk for, hvor mange slag dit hjerte slår i minuttet, når du er i fuldstændig ro.

Kvinder har generelt højere puls end mænd, og for kvinder bør den gennemsnitlige hvilepuls ligge et sted mellem 70 og 90 slag pr. minut. Dette afhænger dog af din kondition, og hvor god fysisk form du er i. Generelt har veltrænede mennesker en lavere hvilepuls end utrænede. Hvis du er fysisk aktiv, skal der bruges mere ilt til musklerne og pulsen stiger. Hvis du er i hvile og sover, falder pulsen derimod.

Læs også: Ekspert: Derfor er det vigtigere end nogensinde at synge på toilettet og i bilen

For høj eller lav? Det skal du være obs på

For høj puls (takykardi)

Er pulsen over 100 i hvile betegnes den som høj. Det betyder, at hjertet slår hurtigt. Det kan opleves i forbindelse med fysisk aktivitet, men i nogle tilfælde kan det skyldes en fejlfunktion i hjertet. Symptomerne kan variere fra person til person, men hold bl.a. øje med:

  • Hjertebanken
  • Trykken, uro, sitren i brystet
  • Åndenød
  • Mathedsfølelse
  • Angstfølelse

Hvis anfaldene gentager sig, varer længere end få minutter, eller du føler dig meget utilpas, bør du kontakt læge eller ringe efter en ambulance. 

For lav puls (bradykardi)

Bradykardi betyder langsom hjerterytme og er defineret ved en puls under 50. Særligt personer, der er i god form har en lav puls, der således ikke behøver være tegn på sygdom. Det bliver først problematisk, hvis hjertet pumper så langsomt, at det ikke pumper tilstrækkeligt blod ud i kroppen. Symptomerne kan variere fra person til person, men hold bl.a. øje med:

  • Træthed og mathed
  • Åndenød
  • Svimmelhed
  • Sortnen for øjnene
  • Besvimelse

Oplever du disse symptomer, bør du kontakte lægen eller evt. ringe efter en ambulance.

Kilder: Hjerteforeningen, altomkost.dk, netdoktor.dk, lunge.dk

Sådan måler du din puls

Du måler din hvilepuls med størst præcision lige efter, du er vågnet om morgenen, og inden du rejser dig op. Bliv liggende stille i sengen og tæl dine pulsslag. Du kan nemmest måle pulsen på siden af halsen, på indersiden af albuen eller på undersiden af dit håndled.

Sådan gør du:

  • Anbring pege- og langefinger på huden og tryk let, så du tydeligt kan mærke pulsen.
  • Tæl hvor mange pulsslag du har over en periode på 10 sekunder.
  • Gang herefter antallet af slag med seks.
  • Det kan være en god ide at tage din hvilepuls 2-3 dage i træk og regne gennemsnittet ud.

8 ting, der kan påvirke din puls

Flere ting påvirker pulsen, herunder overvægt og rygning. Så ligger din puls i den høje ende, er de bedste råd at motionere, undgå rygning og spise sundt.

  • Følelsesmæssige påvirkninger: Er du fx stresset, bange eller glad udskiller kroppen hormoner herunder adrenalin og cortisol, der får hjertet til at banke hurtigere, hvorved pulsen stiger.
  • Overvægt: Er du overvægtig, skal hjertet arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt. Taber du dig, vil puls og hjertefrekvens falde.
  • Varme: Når temperaturen stiger, gør pulsen det samme. Særligt hvis luftfugtigheden samtidig er høj. Det skyldes, at kroppen har brug for komme af med den overskydende varme, og det gør den ved at hjertet slår lidt flere slag for at få pumpet mere blod rundt.
  • Alkohol: Jo mere alkohol du drikker, jo hårdere arbejder dit hjerte, og det får pulsen til at stige.
  • Stimulanser: Kaffe og te indeholder koffein, der øger hjertefrekvensen og får pulsen til at stige.
  • Rygning: Ved rygning kommer hjertet på overarbejde, fordi nikotinen og kulilten får pulsen til at stige.
  • Medicin: Forskellig medicin fx betablokkere, der bl.a. bruges mod forhøjet blodtryk, sænker pulsen, mens andre hæver den.
  • Regelmæssig motion: Jo mere, du motionerer, jo lavere vil din puls være. Det skyldes, at motion styrker hjertet og får det til at arbejde mere effektivt.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sund livsstil og Træning