Har du også svært ved at slippe bekymringerne? Sådan tackler du din uro

Når store omvæltninger ryster verden, er det let at føle sig urolig og stresset. Hvad vil der ske nu? Hvordan vil det påvirke mig? Og hvad sker der med krop og sjæl, når angst næsten overtager ens liv?

– Vi mennesker er biologisk programmeret til at reagere stærkt på fare, men vores kroppe skelner ikke mellem en reel akut trussel og en konstant strøm af nyheder om kriser. 

LÆS OGSÅ

Amalies mand levede et dobbeltliv i flere år: ”Jeg har valgt at bruge sorgen til noget godt”

Mens Amalie Mathiassen kæmpede for sit ægteskab, levede hendes mand et spektakulært dobbeltliv med bonusbørn, parmiddage og ferier med to forskellige kvinder gennem to år. I dag har hun besluttet sig for at bruge det jordskælv, der ramte hende, til noget godt. Hun er derfor aktuel med en bog om fænomenet dobbeltliv.

Hele systemet kører for fulde omdrejninger, kortisolniveauet stiger, og vi kan få svært ved at sove, miste fokus, blive mere irritable og mangle energi til at gøre det, vi normalt gør, siger Fredrik Livheim, der er autoriseret psykolog, læge og forsker ved Karolinska Institutet.

Der er tre ting, der stresser alle: Det, der er nyt. Det, der ikke kan kontrolleres. Og det, der er uforudsigeligt. – Det vigtige er at begynde at lytte til stresssignalerne. Når vi ignorerer dem og bare fortsætter, risikerer vi at gøre situationen værre. Vi tror ofte, at vi skal arbejde os ud af stress, men det har som regel den modsatte effekt.

Fredrik Livheim siger, at forskning viser en klar stigning i psykisk sygdom, især blandt unge. Der er endda store internationale undersøgelser, der viser, at mange mennesker i dag vokser op ret ulykkelige, og at det ikke er givet, at deres liv bliver bedre, når de bliver ældre. Det finder han alarmerende.

Lyt til følelserne

Så hvordan håndterer vi en usikker og langvarig situation, der ikke ser ud til at komme en klar løsning på i den nærmeste fremtid? Fredrik Livheim peger på noget enkelt og samtidig svært, nemlig accept.

– At indrømme over for sig selv, at det er svært, uden at dømme sig selv, er det første skridt. Samtidig kan vi midt i vores uro tage små skridt mod det, der er meningsfuldt for os. Det kan være en daglig rutine, en gåtur, et øjeblik i naturen eller en samtale med en ven.

Det er i disse små, tilbagevendende øjeblikke, vi finder fodfæste. Og det er her, vi kan begynde at øve os i at lytte til det, vi føler, uden at blive overvældede. Ligesom en muskel kan vi træne vores evne til at bære følelser, trin for trin. 

LÆS OGSÅ

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

I lang tid troede både Jane og hendes læge, at hun var udbrændt, men grunden til, at hendes krop lukkede ned, viste sig at være noget helt andet.

Han beskriver det som at skabe et indre gæstehus, hvor alle følelser – frygt, tristhed, vrede, glæde – er midlertidige gæster.

– Vi behøver ikke at lukke det ubehagelige ude, men snarere give det lov til at eksistere. ”Velkommen. Jeg ser, at du er her nu.”

Det betyder også, at vi ikke behøver at handle på alle de følelser, der opstår i os. Nogle gange er det nok at sove på det, tage en dyb indånding eller sætte ord på det, vi føler. Først da kan vi vælge en velovervejet retning i stedet for at handle impulsivt.

Midt i denne indre proces er der også et ydre behov for kontakt. Fredrik Livheim minder os om, at vi mennesker er flokdyr.

– Vi er ikke skabt til at klare os alene. Små sociale interaktioner, som at sige hej til en nabo eller sende en sms til en ven, er meget vigtigere, end vi ofte tror. De minder os om, at vi hører sammen, at vi ikke er alene.

Men hvor går grænsen mellem en normal krisereaktion og en situation, hvor vi har brug for professionel hjælp? Fredrik Livheim siger, at det ikke altid handler om, hvor slemt det er, men om hvorvidt vi sidder fast.

– Hvis vi mærker, at vi ikke kan komme videre, at vi trækker os tilbage, føler håbløshed eller mister livslysten, så bør vi søge hjælp. Det er ikke et tegn på svaghed, men på mod. Og vi behøver ikke vente, til det bliver rigtig slemt.

Find balancen

Krisereaktioner er dog ikke det samme som sygdom, tilføjer han. Kun i undtagelsestilfælde fører kriser til mere alvorlige psykiske lidelser. Stress i en begrænset periode er heller ikke farligt, men når kroppen fortæller dig, at du har brug for hvile og restitution, bør du lytte til den.

Fredrik Livheim påpeger også vigtigheden af at begrænse sit nyhedsforbrug. Selv sætter han grænsen ved fem til ti minutter om dagen.

– Det handler ikke om at lukke øjnene for verden, men om at kunne tage information til sig uden at blive handlingslammet. Derudover har vi brug for at genopbygge os selv med noget, der giver mening – såsom kontakt med naturen, en samtale med en anden person eller et øjebliks refleksion.

LÆS OGSÅ

Maja blev kaldt tyk og fed - i virkeligheden levede hun med en skjult sygdom

Maja Aagaard har lige siden puberteten kæmpet med vægten - og lige meget, hvor meget hun trænede og sultede sig selv, hjalp det ikke . Først mange år senere fandt hun ud af, at hun lider af sygdommen lipødem.

Mange unge engagerer sig i samfundsemner, men hvis man ikke giver sig selv tid til at komme sig, risikerer man at blive udbrændt. Der skal være en balance mellem følelsen af engagement og behovet for hvile. Mellem handling og restitution.

– Psykologisk fleksibilitet, som det kaldes, kan trænes. Det handler om at kunne eksistere mellem yderpunkterne og give plads til både glæde og sorg, styrke og træthed, uden at miste retningen.

I en tid, hvor mange mærker håbløshed, er det vigtigere end nogensinde at sætte ord på sine følelser, at drømme om, hvilken verden man ønsker at leve i, og tage små skridt i den retning – sammen med andre.

– Stop op og mærk åndedrættet. Tal med nogen. Se på himlen. Bevæg dig. Små handlinger, der bringer os i kontakt med os selv, hinanden og livet. For i sidste ende er det netop det, vi har mest brug for, når verden føles ustabil: at finde tilbage til mening, fællesskab og det, der virkelig er vigtigt.