Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Vegetar
Foto: Pernille Ringsing

ALT for damerne tester

Sådan gik min uge som vegetar

ALT for damernes sundhedsjournalist, Charlotte Wendt Jensen, er stor fan af kød, men har alligevel taget udfordringen op og kastet sig ud i en uge med en af tidens allerstørste madtrends, vegetarisk kost. Og til hendes egen store overraskelse var det slet ikke så svært at undvære de saftige bøffer.

Jeg er meget glad for kød. Som i meget, meget glad. Er jeg på en restaurant, der serverer steak frites, vil det altid være mit foretrukne valg. Altså de gange, hvor jeg ikke vælger en burger. Bevares, jeg er også ret vild med salater, bare mest når de kommer on the side eller i varianter med frisk tun eller røget laks. Jeg synes ligesom, der mangler noget, hvis hele tallerkenen er grøn. Men måske er jeg en uddøende race.

Jeg har i hvert fald lige læst i Berlingske, at kød som traditionel hverdagsspise er på retur. En måling lavet af TNS Gallup – for avisen – viser, at hver tredje dansker spiser mindre kød end for to år siden, og at 42 procent af os har én eller flere kødfrie dage om ugen. Hele ni procent svarer i undersøgelsen, at de lever efter en helt kødfri diæt. Og jeg har også skrevet nok sundhedsartikler til at vide, at det helt sikkert er sundt for kroppen at luge lidt ud i kødretterne, ligesom det ville hjælpe på de miljøproblemer, verdenssamfundet står overfor.

Ifølge en rapport fra FN's fødevareorganisation er verdens produktion af kød beregnet til at bidrage med 18 procent af den samlede udledning af drivhusgasser, og Gallup undersøgelsen viser da også, at grunden til, at mange fravælger kød, er en blanding af både sundhed og hensynet til klima, miljø og dyrevelfærd. Og jeg forstår det egentlig godt. Selvom jeg er glad for kød, har jeg ofte tænkt, at med en ugemenu, der består af omkring fem dage med kød ud af ugens syv, ville det være fint at skære lidt ned på forbruget, men vanens magt og tiden, der altid synes at være for lidt af, gør, at jeg falder i det samme forudsigelige karruselhjul af retter uge efter uge. Men nu skal det være. Jeg vil prøve at skrue ned for ugens retter med kød. Og jeg har hørt, at når man skal overvinde noget, er den bedste kur en kold tyrker, så jeg springer ud i det. Jeg tester en uge som vegetar.

Farvel kød, goddag tempeh og pintobønner
Et klik på Dansk Vegetarforenings hjemmeside gør det helt klart, hvad det indebærer at være vegetar. Vegetarisme defineres som den praksis at leve af planteføde (frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø mv.) med eller uden supplement af mælkeprodukter og/eller æg. Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr. Jeg vælger at beholde mælkeprodukter og æg i min kost, men fravælger alle former for kød og fisk. Farvel til spaghetti bolognese. Lasagne med oksekød. Frikadeller. Kylling. Laks. Torsk. Tun. Farvel til alle de ting, der for det meste udgør grundingredienserne på min indkøbsliste. I stedet går jeg på jagt i diverse grønne kogebøger og på hjemmesider, der frister med vegetariske opskrifter og laver en udførlig liste. Kikærter, grønkål, pintobønner, spirer, rucola, blomkål, spinat, porrer, kartofler, spinat, og ting, jeg ikke tidligere har haft i mit skab, som tempeh, tamari og tahini. Mit køkkenbord er fyldt med nye beboere, som jeg glæder mig til at lære at kende. Og jeg bliver endnu mere motiveret, da jeg fortæller om min mission til min kollega, ALT for damernes sundhedsekspert, Michelle Kristensen.

– Dem, der er fuldblodsvegetarer og tænker sundheden ind i livsstilen, spiser rigtig mange grøntsager og får mange gode fedtstoffer. Derudover får de ikke særlig meget forarbejdet mad, fordi de ofte bruger tid på at lave maden fra bunden, og det skåner dem for en masse mærkelige ting i kosten, siger hun og lægger vægt på, at fordøjelsessystemet også bliver skånet med vegetarisk kost.

– Det er sværere at fordøje rødt kød end grøntsager, så derfor er det fint at give kroppen en pause fra kødet. Samtidig er det langt sundere for økonomien, da grønt koster knap så meget som kød. Det giver råd til at købe flere lækre grøntsager og mere økologisk, ligesom man mindsker CO2-udslippet. Jeg kan godt lide tanken om, at gevinsten ved vegetarisk kost kommer hele paletten rundt. Det er godt både for samfundet og for din egen krop.

Jeg har valgt at satse på retter, der ikke skiller sig alt for meget ud fra det, vi normalt spiser, og som ikke tager alt for lang tid at lave. Med en søn på tre et halvt år er der ikke lang tid fra afhentning i børnehave til aftensmadtid, så de kulinariske udskejelser må gerne være rimelig overskuelige. Første dag står den på pizza. Ikke med skinke, som plejer at være den foretrukne, men med kartofler. Og det er et hit. Både for sønnen at pynte heeeeele pizzapladen med tynde kartoffelskiver og for smagsløgene. Skal jeg rose egne kokkeevner minder den faktisk en del om min favorit kartoffelpizza, som vi plejer at bestille udefra, og som jeg ofte har overvejet at prøve at lave derhjemme, men aldrig har fået gjort. Første dag og allerede en ny ret på listen over fremtidige favoritter. Det der vegetarliv er måske slet ikke så dumt. Dag to kører vi en salat. Fyldig med rosmarinkartofler, rucola, blommetomater, gulerødder, soltørrede tomater, fetaost og radiser.

– Hvor smager det godt, siger manden og tager tredje portion.

Man kan tydeligvis godt blive mæt af en salat uden hverken kylling eller fisk som ingrediens. Dog slår det mig, om jeg nu får alle de vitaminer og mineraler, jeg skal have, når kødet er væk fra min kost? Ikke at jeg tror, at kroppen bliver slået ud af kurs på en uge, men hvad nu hvis det ender med, at jeg satser på en vegetarisk livsstil på sigt?

Hov, var det kylling?
– Når man er vegetar og ikke veganer, får man jo stadig æg og mælk i kosten, og de er vigtige kilder til D-vitamin, B12-vitamin og calcium, som vi gerne skal have. Sørg for at spise æg tre til fire dage om ugen, så får du nok protein. Mange vegetarer får nærmest flere vitaminer og mineraler end dem, der tænker kød som deres primære måltid, fordi de spiser så mange grøntsager, så der er ikke nogen grund til at være nervøs for, at man mangler noget som vegetar, slår Michelle Kristensen fast.

Det eneste tilskud, hun påpeger som en nødvendighed, er jern, hvis man som vegetar træner meget og stadig menstruerer.

På dag tre er vi ude i en klassiker. Pitabrød. Nu med kikærtefrikadeller, hummus og kidneybønner. Det eneste sønnen piller ud er sidstnævnte, men kikærtefrikadellerne er lige så stort et hit, som dem vi normalt steger af svine- og kalvekød. Tre dage ud af syv er gået uden sure miner eller tomme maver omkring bordet. Jeg føler mig efterhånden som en succesvegetar.

På arbejdet har vi en kantine, der hver dag serverer varme retter og en ret overdådig salatbuffet og lækkert brød. Det gør det nemt at lege vegetar. Jeg fylder tallerkenen med forskellige salater og skæver kun en smule misundeligt til min kollega, der spiser culotte i rødvinssovs. Dagen efter falder jeg uforvarende i, da vi skal have kylling. Helt automatisk ryger der et ben op på min tallerken og først, da jeg er halvvejs igennem, kommer jeg i tanke om mit eksperiment. Jeg vælger at spise videre, nu har jeg jo syndet, men det får mig alligevel til at tænke over, hvor indgroede kødvaner jeg egentlig har. Mon jeg ville kunne springe ud som fuldtidsvegetar? Svaret må vente til ugen er overstået.

Det ender med en flex-model
Om aftenen står den på ratatouille. Jeg skærer squash, aubergine, løg og rød og grøn peberfrugt, mens sønnen får tiden til at gå med Youtube-klip af Disney-rotten Rémy, der bliver stjernekok i Paris og ender med verdens bedste ratatouille. Det vil jeg nok ikke ligefrem kalde min, da den smager lidt for meget af tomat, men den er okay, og for første gang kan jeg faktisk lide squash, som jeg ellers har bandlyst fra min kost siden en traumatisk oplevelse med en overfyldt squashkage i tredje klasse. På femtedagen springer jeg over, hvor gærdet er lavest med en færdiglavet tomatsuppe, men så bliver det weekend, og tiden er til lidt større kulinariske udfoldelser.

Lørdag står på burger, men ikke i traditionel forstand. Oksekødsbøffen er byttet ud med en bøf lavet af sød kartoffel, kogte pintobønner, bladgrønt, forårsløg og havregryn og som tilbehør polentafritter, som er pommes frites lavet på en tyk grød baseret på majsmel. Både vegetarbøffen og polentafritterne tager lang tid at lave, næsten to timer skal tingene trække og være i køleskabet, så det kræver lidt mere tid end en hverdagsaften tillader, men resultatet er godt. For første gang under vores vegetaruge er mand og søn dog knap så begejstret for grøntsagsbøffen, og jeg må da også indrømme, at for en, som er svært glad for burger, smager den altså bare bedst med en saftig bøf af oksekød.

Sidste dag står på vegetarlasagne med spinat, porrer, gulerødder og hytteost, og det er et hit. Den ryger ned lige så hurtigt som den sædvanlige med oksekød, så den kommer helt sikkert til at indgå i menuerne fremover. Og det er der i det hele taget meget, der vil gøre. Ugen uden kød har fået mine øjne op for, at det ikke nødvendigvis er nemmere eller hurtigere at lave mad med oksekød og kylling. Og at grønne retter ikke behøver at være kedelige, det handler bare om at udvide sortimentet af grønt, bønner og spændende dressinger. Som sidegevinster har det været en del billigere at handle vegetarisk, min søn har fået udvidet sit madrepertoire, og flere gange har jeg undgået at være mæt på den meget tunge måde. Jeg kommer nok ikke til at springe ud som det, Michelle Kristensen kalder en fuldblodsvegetar, dertil er jeg alligevel for glad for en god bøf eller en ovnbagt laks, men ugen har været så inspirerende, at jeg helt sikkert overvejer at gøre et par ekstra dage kødfri og udvide mit kendskab til at omfatte nogle endnu mere spændende vegetariske retter.

– Jeg kan godt lide tanken om at gøre hverdagen vegetarisk, så mandag til torsdag er uden kød, og så er der plads til hygge i weekenden, som mange forbinder med et lækkert måltid som en god bøf. De penge, der så er sparet på ikke at købe kød i løbet af ugen, kan jo bruges på at købe noget virkelig lækkert økologisk kød i weekenden, foreslår Michelle Kristensen, da jeg fortæller hende om mine afsluttende tanker.

Og jeg er ret vild med hendes ide. Flexitar har hun tidligere kaldt det, fordi man netop veksler imellem en kødholdig og kødfri kost – og det, tror jeg, passer godt til mig. Jeg glæder mig allerede til weekendens bøf, men også til det bliver mandag morgen og en ny uge starter fuld af spændende, grønne udfordringer.

Vegetar eller veganer

En vegetar lever af planteføde, dvs. frugt og grøntsager, korn, bælgfrugter, nødder og frø. Det udelukker alle former for kød og fisk. Nogle vegetarer supplerer planteføden med mælkeprodukter og æg.

Veganeren går skridtet videre og undgår – udover kød, fisk, mælkeprodukter og æg – også læder, pels, uld, honning og produkter testet på dyr. Dyrevelfærd er et nøgleord for veganere, der er imod menneskers udnyttelse af dyr. Deres kost består derfor udelukkende af planteføde og ikke-animalske produkter.

Kilde: Vegetarforening.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Vegetar