Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Foto: Alamy

Sådan konfronterer du din veninde med hendes mulige spiseforstyrrelse

Spiseforstyrrelsen er en sygdom. Og din veninde er en person, som har brug for hjælp.

- Det er vigtigt, at en spiseforstyrrelse bliver forstyrret, siger Steen Andersen, der er generalsekretær for Landsforeningen mod spiseforstyrrelse.

Men det lettere sagt end gjort, tilføjer han. For hvordan griber man som veninde egentlig ind og rusker i de skadelige spisevaner, man mistænker sin veninde for at have? Det er et tabubelagt emne, muligvis afviser hun at have et problem og uanset hvad, bliver spiseforstyrrelsen ikke fortid efter en dag eller to.

LÆS OGSÅ: Lotus kæmpede med anoreksi i 12 år: "Jeg levede af Cola Light og salte fisk"

Steen Andersen siger, at der er tydelige tegn på en spiseforstyrrelse, længe før den ramte stiger eller falder markant i vægt, eller at det er at det tydeligt, at hun kaster op.

- Hvis du som veninde lægger mærke til, at hun begynder at isolere sig socialt, have "sjove" madvaner eller dyrke meget motion, bør du reagere og snakke med hende jo før jo bedre, siger han.

Når du konfronterer hende med dine observationer, er kommentarer som "du træner for meget", "du spiser jo slet ikke noget?" eller "hold op du kværner meget mad" decideret ubrugelige, og du risikerer, at hun lukker i fremfor at åbne op.

- Det er meget vigtigt, du tager udgangspunkt i din bekymring for hende som person og de følelser, hun bærer på, og ikke taler om hendes fysiske adfærd. Madvanerne er nemlig blot et symptom på noget dybere i hende, siger generalsekretæren.

Marie Steenberger, der er ernæringsekspert og har beskæftiget sig med personer ramt af spiseforstyrrelser, er enig med Steen Andersen.

- Spiseforstyrrelsen er en måde at håndtere noget, der er svært. For dem der har en spiseforstyrrelse, kan den virke som noget, der hjælper, selvom man godt ved, at det ikke nødvendigvis er rigtigt, siger hun.

Din konfrontation må ikke virker arrangeret
Du skal sørge for at gå til hende, hvor hun er tryg, og hvor snakken ikke virker opsat. Det kan være på en gåtur, i toget eller hjemme i sofaen.

- Hvis det virker arrangeret, vil de fleste gå i forsvarsposition. For eksempel hvis vi pludselig skal til samtale på chefens kontor uden at vide hvorfor, indstiller vi os på forhånd på det værste: Er jeg fyret? Hvad har jeg gjort forkert? Hvad skal jeg forklare? Tankerne flyver af sted, og vi føler hverken tillid eller tryghed ved situationen, siger Steen Andersen.

LÆS OGSÅ: "Lykken blev et tal og ikke en følelse"

Marie Steenberger supplerer:

- Man kan åbne ballet ved selv at sige, hvordan man går og har det med mad som for eksempel "puh, jeg synes egentlig, det er lidt anstrengende at gå og tælle kalorier hele tiden", "når jeg stresser, føler jeg mig aldrig flot". På den måde retter man ikke det fulde fokus på hende, men skaber en proces, hvor man kommer hinanden nærmere.

Du skal selvfølgelig ikke lyve om, hvordan du har det, tilføjer Marie Steenberger og forklarer, at det dog er de færreste, der ikke gør sig overvejelser omkring kost, fysisk form og velvære. Dem er det en god ide at trække på.

Forbered dig på, at hun afviser
Selvom du gør, hvad du kan for at vise, du bekymrer dig for hende, gerne vil snakke om, hvordan hun har det generelt, og at du godt kan lide hende, kan det sagtens være, hun afviser at have det problem, du tror, hun har.

Her er det vigtigt, at du ikke med det samme tænker "nå, men jeg prøvede da" og lader din mistanke ligge. Du bliver lidt insisterende nødt til at åbne op for, at det for dig virker til, at der foregår mere inde i hende, end hun fortæller, og at hun skal vide, at du er der for hende, siger generelsekretær Steen Andersen.

Den fineste kunst i forhold til at konfrontere din veninde, du mistænker for at have en spiseforstyrrelse, er dog ikke at trænge hende op i en krog, få hende til at føle sig sårbar, udsat og som et offer.

Derfor kan det være en god ide at trække dig lidt, siger Marie Steenberger, for hun skal have lov at sige fra.

- Du kan ikke tvinge en spiseforstyrret til at gå i behandling. Men du kan tage udgangspunkt i den måde, hun konkret reagerer overfor dig. Hvis hun trækker sig endnu mere, end du normalt synes, hun gør, kan du give udtryk for, at du ser hende og spørge ind til den måde, hun opfører sig på.

Både Marie Steenberger og Steen Andersen fremhæver, at det er en god ide at sige, at du gerne vil gå med hende til en læge eller et sted, hvor hun anonymt kan få rådgivning omkring krop, kost og hvad hendes hoved og adfærd ellers ser ud til at kredse om.

Tal for dig selv
Lige så snart du fatter mistanke er det en naturlig reaktion, at du har behov for at dele dine bekymringer med dine og eventuelt jeres fælles veninder og venner. Der findes ikke endelig opskrift på, hvordan man som gruppe undgår at tale bag hendes ryg og potentielt sætte hende i en offerrolle, uden hun ved det.

- Det vigtigste er i hvert fald, at når du eller flere af jer konfronterer hende ikke siger, at I er mange, der har talt om hende. Tag udgangspunkt i dig selv og kun dig selv som veninde, siger Steen Andersen.

LÆS OGSÅ: Fanatisk sundhed skaber ny spiseforstyrrelse

I princippet mener han, at flere veninder godt kan henvende sig med deres bekymring. Men I skal gøre det hver især og tale ud fra egne oplevelser, og ikke hvad I som gruppe er blevet enige om, der sker.

- Man kan uanset hvad regne med frygtelig meget modstand fra hende, der har spiseforstyrrelsen. Den er en del af hende, og derfor er det meget vigtigt, at hun føler sig tryg omkring sine veninder og ikke udsat.

I den sammenhæng siger Marie Steenberger, at man som gode veninder godt kan bringe snakken op, hvor I er flere sammen. Men det er i bund og grund vigtigt, det ikke bliver en afhøring men en samtale, hvor alle åbner op.

Konfrontationen kræver mange, lange, seje træk
Spiseforstyrrelsen er venindens daglige kontrol med og løsning på sit liv, som hun ikke føler sig tilrette i, og potentielt, så kan du godt risikere, at hun skubber dig væk, og at du i værste fald mister hende, siger Marie Steenberger. Men det kommer helt an på, hvor meget tid du sætter af både i dagligdagen og månederne efter til at samle op, give tid og hænge ud.

- Du være klar til, at du bliver nødt til at følge din indgriben til dørs og ikke lade hende hænge, supplerer Steen Andersen.

Han påpeger ydermere, at du skal huske, du muligvis er begyndelsen på, at hun får sin spiseforstyrrelse forstyrret, men du er ikke professionel behandler. Du skal ikke løfte og hjælpe hende alene.

I sidste ende kan din veninde kun hjælpes, hvis hun selv vil, men Steen Andersens erfaring siger ham, at de fleste er taknemmelige for veninder og bekendte, der har rakt ud efter dem:

- Når de først er ude på den anden side af spiseforstyrrelsen, siger de allerfleste, at de ville ønske, at nogle havde hjulpet dem før.

LÆS OGSÅ: Vink farvel til nedturen i prøverummet

LÆS OGSÅ: Eurowomans chefredaktør: Derfor bakker vi op om nyt modecharter

LÆS OGSÅ: "Min typiske patient er en kvinde, der gerne vil gøre noget ud af sit udseende"

Se, hvad vi ellers skriver om: Spiseforstyrrelser