Skuespillerinde Rosalinde Mynster: “Jeg har lært at nyde mit liv”

Der er sket store ting i Rosalinde Mynsters liv på det seneste. Rollen som den handlekraftige stuepige Fie i TV 2-hitserien Badehotellet har indbragt hende masser af berømmelse og succes – plus en Robert-nominering. Og så er den 25-årige skuespillerinde flyttet fast hjem til Danmark. Sidste sommer gik hun og hendes kæreste igennem seks år, filminstruktøren Nikolaj Arcel, fra hinanden. De to boede i nogle år en del af tiden i Los Angeles.
Et brud er naturligvis altid svært, siger hun. Men når det er sagt, har det været godt for hende at komme hjem.
“Egentlig er det jo underligt at bo to steder på én gang. Jeg følte tit, at jeg gjorde alting halvt. At jeg havde halve relationer på begge sider af Atlanten og også halve arbejdsmuligheder. Nu er jeg helt til stede i København, og det er rart,” siger Rosalinde.
Efteråret 2015 dedikerede hun derfor til to ting: At gå til optagelser på Badehotellet og finde sig til rette med sin nye singletilværelse i København.
“Jeg fandt ud af, at det var okay at holde en del fri og give mig selv et pusterum. Det handlede om at holde op med at bygge mit liv op på mærkelige succeskriterier og om ikke at se livet som en trappe, jeg skulle opad hele tiden. Jeg fandt ud af, at jeg sagtens kan gå et skridt ned, uden at det er en katastrofe. Det har gjort mig rigtig glad. Jeg lærte at nyde at bruge en halv dag på at drikke kaffe på en café. Og følte mig rigtig bohemeagtig og drak en masse vin med mine venner, læste bøger og havde det godt.”

I mors og fars fodspor
Skiftet fra L.A. til København betyder også, at Rosalinde igen bor tæt på sine forældre, Karen-Lise Mynster og Søren Spanning. Begge er anerkendte, roste og garvede skuespillere, der har spillet et utal af store roller, ikke mindst på teatret.
Det var faktisk lige netop derfor, hun i mange år havde så meget modstand mod selv at blive skuespiller. Hun kendte jo teaterverdenen ud og ind og havde gjort det, fra hun var barn. Den var ikke eksotisk nok til at virke tiltrækkende. Heller ikke selv om hun blev meget rost for sin hovedrolle i filmen To Verdener, da hun var 16. Og igen for sin rolle i Nikolaj Arcels film Sandheden om mænd, da hun var 19.
“Allermest havde jeg modstand mod at leve mine forældres liv om igen. Jeg har set utrolig mange teaterforestillinger i mit liv og føler mig hjemme på teatret. Men jeg har altid haft allergi over for den lidt gammeldags, overartikulerede spillestil. Og måske var jeg også bange for at lave teater af den grund – bange for at blive for øvet og lærd. Jeg kunne godt se mig selv som filmskuespiller, men det kunne jeg jo ikke leve af i Danmark. Så jeg prøvede at nærme mig teatret langsomt på min egen måde. Og så fandt jeg pludselig ud af, hvor vidunderligt det er, og hvor meget jeg kan bruge det som et rum, hvor jeg kan lege med rollerne og udforske ordene og mit eget udtryk.” 
Hun har læst hos skuespilleren Lars Mikkelsen og gået på skuespillerkurser i USA og London, men aldrig fået en formel skuespilleruddannelse.
“Jeg søgte ind et år på en teaterskole og kom også til tredje prøve, men ikke videre. Det var fint, det skulle prøves. Siden har jeg slappet mere af og prøver hele tiden at kaste mig ud i nye opgaver og være medskabende i noget, der er anderledes. Noget, som giver mig lov til at opleve den magi, skuespillerverdenen har.”
Lige nu er det magien i rollen som Fie, hun nyder godt af.
“Det er fantastisk i Badehotellet at arbejde sammen med de samme skønne kollegaer hen over flere år og også at få tid til at udvikle en karakter som Fie. Tv er anderledes end teater og film. Det skal gå hurtigere, så det lærer jeg meget af.”

Vild med vegetarmad
Efter en tid i lidt lavere gear har Rosalinde nu igen travlt. Hun cykler rundt i København til teateropgaver, samtidig med at hun skal i gang med optagelser til en ny sæson af Badehotellet. Men hun er god til at passe på sig selv, siger hun, god til at leve sundt.
“Jeg kan tydeligt mærke på min krop, hvad der er godt for den, og jeg elsker sund mad. Jeg synes ligefrem, man kan se på maden, når den vil én det godt.”
Hun bor i et vegetarkollektiv på Østerbro sammen med tre andre. Der er nogle hofretter, som går igen, når de laver mad på skift. Især er de næsten besat af en salat med grønkål, quinoa, fetaost, rødkål og avokado.
“Den smager virkelig godt. Og så spiser vi også meget tit dahl, en indisk vegetarisk gryderet med røde linser. Jeg har været vegetar i halvandet år nu og har det så fint med det,” siger Rosalinde, som også går op i motion.
“Jeg løber. Små ture. Jeg er ikke god til de lange stræk. Det er mest for at få gang i musklerne. Og så cykler jeg også til alting. Men det vigtigste er, at jeg dyrker rigtig meget pilates hos min søster Line, der har LineLine Pilates i Dronningens Tværgade i København. Hvis jeg har tid, træner jeg tre gange om ugen der. Jeg har en ryg, der har brug for at blive strakt ud, og så giver pilates mig også en dejlig varme i kroppen. Det er en god blanding af det zenagtige, hvor jeg får ro på, og så at jeg får lidt sved på panden og bruger andre muskler, end jeg er vant til.”
Der har været perioder, hvor hun har trænet meget i fitnesscentre. Men det er hun ikke vild med længere.
“Sundhed er også, hvad der foregår i dit sind. Og jeg synes, der foregår alt for lidt i mit sind sådan et sted. Jeg vil hellere komme små steder, der er præget af personlighed, og hvor jeg møder omsorg hos dem, der arbejder der.”

Hvad gør du for ikke at blive stresset?
“For mig er det vigtigt at få sovet nok. Indimellem har jeg problemer med at falde i søvn, fordi jeg nemt får tankemylder. Så minder jeg mig selv om, at jeg skal tage en dag ad gangen og ikke bekymre mig for meget om det, der ligger længere forude, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved.”

Angsten for at blive ældre
Mens hun boede i Los Angeles, oplevede Rosalinde, hvordan indstillingen til sundhed kan blive næsten hysterisk.
“Det er ikke nok med et godt liv, det skal helst være fabulous, ekstraordinært og perfekt. Mange amerikanere efterstræber en opstemt stemning af, at de er på vej i fuld fart fremad. Og så bliver der også fokuseret utrolig meget på det ydre i Los Angeles, ikke mindst når du er skuespiller."

Herhjemme oplever hun nu også, at der er store krav om, at skuespillere helst skal holde sig godt.
“Jeg synes, at hele min generation er præget af en stor, stor angst for ikke at se godt nok ud, angst for at tage på, angst for at få en rynke. Tanken har da strejfet mig, at min ungdom allerede har peaket, og at det går nedad for mig fra nu af. Det er helt vanvittigt! Men så irettesætter jeg også mig selv. Jeg gider ikke at være bange for at blive ældre. Jeg vil hellere tænke på, hvor smukt det er at blive gammel. På al den erfaring og klogskab, man får."  
Forholdet til Nikolaj Arcel har betydet meget for hendes udvikling.
“Jeg var jo kun 18 år, da jeg blev kærester med ham, så på mange måder blev jeg voksen sammen med ham. Det er svært at skille ad, hvad han har betydet, og hvad det har betydet, at jeg er blevet ældre og mere moden.”
På hvilken måde er du især modnet?
“I løbet af de sidste tre år er jeg blevet mere bevidst om, at det ikke kun er vigtigt, at jeg selv bliver forløst gennem det teater- og filmarbejde, jeg laver. Jeg vil gerne lave noget, der kan et eller andet ud over mig selv, betyder noget for nogen og også gerne må være politisk. Det gør mig fx ulykkelig, at vi behandler flygtninge så dårligt og ikke er mere forstående over for den forfærdelige situation, de befinder sig i. Det er uhyggeligt. Jeg er nødt til at handle for at tage magten tilbage. Ellers ville jeg blive sindssyg,” siger Rosalinde, der i foråret stod bag en event, hvor 34 asylstramninger blev lavet om til 34 kunstværker på 34 timer.
“Når jeg er i gang med den slags, mærker jeg ikke, hvor travlt jeg har. Jeg kan knokle døgnet rundt, for jeg ved hele tiden hvorfor. Det giver mere mening for mig end alt muligt andet.”

Hvad vil du ellers sige er din største udfordring lige for tiden?
“Indimellem synes jeg, at mit sind er besværligt. Ud af det blå kan jeg blive ked af det og trist, og det skal jeg lære at deale med og forstå. Det behøver ikke at være en katastrofe, at verden føles væltet en tid. Den skal nok komme op at stå igen. De dystre følelser er der jo af en grund. De vil gerne få mig til at tænke og lære mig et eller andet – det skal jeg lære at stole på.”
Heldigvis er hun det meste af tiden glad og kan også godt finde ud af at hive sig selv op igen, når hun beslutter at se lyst på tingene.
“Det gør mig næsten altid godt at være sammen med andre og dele mine tanker med dem. Men jeg vil også gerne blive bedre til at være alene. Jeg tror, det er sundt at få ind under huden, at det ikke er verdens ende at føle sig lidt ensom.”

Genvejen til ny energi
Når Rosalinde har brug for at lade op, tager hun sig en rekreationsdag, hvor hun fx tager i svømmehallen med en veninde eller laver mad til sin familie.
“Og så kan jeg lide at ligge på min mors sofa og få sat verdenssituationen på plads sammen med hende. I det hele taget sparrer jeg meget med mine forældre, også om skuespillet.”
Hvis der virkelig skal sættes ind på energikontoen, rejser hun.
“Jeg har rejst afsindig meget og i mange verdensdele. Og elsker det. Men jeg mangler at se Asien. Jeg har det ikke særlig godt med at være en forbifarende turist, som kun er på besøg. Jeg vil allerhelst bo et sted i længere tid. Føle, at jeg bliver en del af stedet, får venner og hører til. Gerne et varmt sted, så jeg kan slippe for den danske vinter. Jeg skal bare lige få den rigtige ide til, hvordan jeg kan leve af at være skuespiller sådan et sted.”