Josephine Bredsted: "Når der var fest, kunne jeg glemme tid og sted, og hvordan jeg havde det"

For et par år siden læste jeg bogen ”Sober Curious” af Ruby Warrington. Den udfordrer det faktum, at mange af os drikker alkohol på autopilot i sociale sammenhænge, og så oplister den alle de gevinster, der ligger i at vælge ædrueligheden til. Bogen satte gang i sober curious-bevægelsen, som siden da har bredt sig og fået flere og flere til at sige pænt nej tak til alkohol – uden at det bunder i hverken religiøs forankring eller et tidligere misbrug. Og uden at det er ens betydende med en evig forsagelse af alkohol.

Da jeg læste bogen, fandt jeg således ud af, at jeg ikke er alene. For når jeg synes, det er så svært at holde mig fra de alkoholiske drikke, når jeg er omgivet af andre, der drikker, skyldes det, at jeg hele tiden skal retfærdiggøre mit valg – og fremstå som den kedelige lyseslukker. Og hende vil ingen rigtig være, vel?

Festen og flugten

Josephine Bredsted er trendsætter på mange måder. Hun var en #gannigirl, før det var et hashtag, en synlig it-girl på den københavnske modescene, pr-ansvarlig for flere danske brands, og så var hun altid med til festen. Det var hende, du kunne spotte i en lille glimmerkjole med en drink i hånden til Elle Style Awards og hende, der tog imod med fredagsbobler og et stort smil, når der skulle vises nye kollektioner frem i showroomet.

Men pludselig var den sprudlende og farverige Josephine væk fra festscenen. Hun havde haft en voldsom hjernerystelse, der også havde sat sig som rystelser i hendes liv. Hun valgte at holde en pause. Fra festerne, fra sit job og fra alkoholen.

LÆS OGSÅ: Mary Consolata Namagambe har fravalgt alkohol: Dette har været den største overraskelse

"Inden jeg valgte at holde pause, var alkohol blevet det frihedsrum, som jeg ikke kunne få andre steder. Der var så mange elementer i mit liv, som jeg boksede med på det tidspunkt, men når der så var fest og drinks, kunne jeg glemme tid og sted og hvordan jeg havde det," fortæller Josephine.

"Jeg var stresset på mit arbejde, og jeg vidste ikke, om jeg var det rigtige sted. Samtidig var jeg blevet single, ledte efter kærlighed, og jeg var usikker på hvilken vej, der var den rigtige for mig. Der var noget inden i mig selv, der ikke passede sammen, men natteliv, drinks, modebranche – alt var så forførende … også selvom jeg kunne mærke, at min sjæl ikke var med i det."

Og det var svært at sige fra, for festerne var ikke bare en social ting, de var også en del af Josephines arbejdsbeskrivelse.

" Jeg var ude hver weekend, og fordi jeg arbejdede med pr, hvor alt handler om relationer, så blev alkoholen en nem kickstarter. Alle åbner sig lidt mere, når man lige tager et glas vin – det er en uformel måde at knytte bånd på," fortæller hun.

"Og alkohol bliver også en del af fællesskabet med kollegerne: Fredagschampagnen, hvor du skåler på en god uge eller middagen med vin, hvor man fejrer et veloverstået show. Jeg har aldrig været typen, der skulle have et glas vin derhjemme, men det var heller ikke nødvendigt, for der var alkohol med i så mange andre dele af mit liv."

Josephine Bredsted drak ikke mere, end hvad mange ville opleve som normalt i Danmark, hvor vi altid er gode til at finde en anledning til at åbne en flaske rosé, når solen skinner, eller finde snapsen frem, for nu er det jo påske.

"Det var ikke dødsdruk. Jeg har stor respekt for alkoholen, fordi min far var alkoholiker, og som barn af en alkoholiker, er man er altid bange for selv at blive det. Men jeg kunne mærke, at for mig var det nødvendigt med en pause. Det påvirker kroppen så meget, men det blokerede også for, at jeg kunne mærke mig selv rigtigt. Og når jeg fjernede alkoholen fra mit liv, så var det også en nem måde at afskære de relationer, der ikke nærede mig."

Alkohol er meget mere end sundhed

Ifølge professor Vibeke Asmussen Frank, der har forsket i alkohol og stoffer i 22 år ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, er det helt afgørende, at vi ikke kun taler om sundhed, men også om fællesskab, når fokus rettes på alkohol.

"Jeg er uddannet antropolog og har været meget optaget af ikke kun at besvare spørgsmålet, hvor meget alkohol fylder, men også hvordan det fylder i vores kultur. Og hos os – ligesom man ser det hos briterne, irerne, australierne og newzealænderne – så er alkoholen meget fællesskabs-dannende."

"Vi forbinder den meget tæt med danskhed og vores nationalidentitet, og den ledsager alle vores vigtigste sociale sammenhænge fra konfirmationer og bryllupper til fredagsbarer og arbejdsweekender i andelsboligforeningen. Og det er netop derfor, at det kan være svært at vælge alkoholen fra – også selvom du ikke har en fysisk afhængighed."

Men med regeringens nye fokus på alkoholens skadelige virkninger og Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger om at unge forbydes at købe alkohol, før de er fyldt 18 år, så kan der måske være et paradigmeskifte på vej.

"Vi kan ikke se det i statistikkerne endnu. Men debutalderen er gået op, så de unge starter lidt senere med at drikke end tidligere. Gennemsnitsalderen nu er 14,5 år, hvor den før var 13 år," fortæller eksperten.

"Jeg øjner nogle nye tendenser, som først vil afspejle sig i statistikkerne om nogle år. Der er kommet et boom af non-alkoholiske drikkevarer de seneste tre til fem år år. Alkoholfrie øl bliver markedsført som aldrig før, gourmetrestauranter introducerer saftmenuer side om side med vinmenuen, og du kan købe alkoholfri alternativer til din Gin & Tonic og Cosmopolitan."

At drikke på niveau

Vibeke Asmussen Frank understreger dog, at vi fortsat er en nation, hvor unge såvel som de midaldrende og ældre drikker meget – de unge episodisk og meget ad gangen, de ældre tre-fire dage om ugen og mere moderat; og ja, særligt de højtuddannede kvinder over 40.

"Vi har lavet en række kvalitative interview af 140 unge om alkohol, og det, der overraskede os var, at både drenge og piger har masser af gode grunde til at drikke mindre eller helt lade være. Velovervejede, legitime grunde, som at du bedre kan passe din sport, din krop bliver sundere, huden pænere, og du føler dig friskere," fortæller professoren.

"Men du kan ikke bare selv bestemme, om du vil drikke. De unge taler meget om at “drikke på niveau”. Det er ikke okay at lade være med drikke på vej i byen fredag aften med hele flokken, men man må heller ikke drikke sig stang-bacardi på en torsdag, hvis gruppen har aftalt, at man kun skal have et par øl i byen."

LÆS OGSÅ: Mette er blevet "sober curious" - og det skyldes hendes 16-årige døtres syn på alkolhol

"Alle skal være enige om niveauet. Du kan sagtens have perioder med situationel afholdenhed, for eksempel på grund af eksamen, men det skal spejles ind i det fællesskabsorienterede. Hvor meget eller hvor lidt vi drikker, er i høj grad fællesskabsbetinget – det er ikke en individuel afgørelse."

Af samme grund mener Vibeke Asmussen Frank også, at mange forebyggelsestiltag fejler; for de bygger på præmissen om, at indtaget er en individuel beslutning, når det i virkeligheden er fælleskabets norm, der skal rykkes.

"Sundhedsstyrelsen fokuserer på sundhed – men der er jo mere til den historie end sundhed. Vi må også kun køre 110 km i timen på motorvejen, men vi kører alligevel 130 km. Og nogle gange er det vigtigere at have en hyggelig aften end at være sund og tælle genstande. Mange drikker ikke for nydelsen og for smagen, de drikker for at have det sjovt, feste og slippe nogle af deres hæmninger."

Meditation uden tømmermænd

Det var netop det her med at være ”på niveau”, der gjorde, at Josephine Bredsted drak mere, end hun egentlig havde lyst til.

"Jeg mødte min kommende mand, Christen, i sommeren 2018. Han inspirerede mig til at sige mit job op. Der havde været ”full on party” frem til, jeg mødte ham, men det skar jeg helt naturligt ned for, da vi blev kærester. Vi tog ud at rejse til Bali, og jeg fandt ud af, at jeg ville afsøge min spirituelle praksis. Og der blev jeg jo også ret bevidst om, at det var ikke fedt at meditere med tømmermænd. Så da vi kom hjem, skruede jeg yderligere ned for alkoholen og drak kun ved særlige anledninger," fortæller Josephine.

"I starten kunne jeg godt føle, at det var akavet, at jeg ikke skulle have vin, når alle andre skulle, men jeg øvede mig i at sige nej – og alle kunne jo se, at jeg sagtens kunne snakke og have det sjovt, selvom jeg ikke var fuld."

Men på et tidspunkt forsvandt anledningerne til at drikke helt – og lysten sammen med dem. 

"Corona kom. Nogen gik all in og drak cocktails klokken fem og vin til hvert måltid. Jeg gik den modsatte vej. Sidste aften jeg drak, var nytårsaften 2019/2020. Vi var til et bryllup. Jeg kunne bare mærke, at det ikke gav mig noget; jeg har fyret den nok af. Jeg var klar til at lægge det hele på hylden, og pandemien blev en invitation til at geare helt ned," fortæller Josephine.

I mere end to år rørte hun ikke en dråbe alkohol.

"Det er først her i februar 2022 til en venindes fødselsdag, at jeg fik lyst til at smage lidt. Jeg skal giftes lige om lidt, og der kommer jo nok også en polterabend. Der vil jeg gerne kunne få et glas bobler og en drink."

Josephine Bredsted er på mange måder inkarnationen af den moderne sober curious type, som flere og flere af os flirter med tanken om at blive: en ikke-alkoholiker, der aktivt vælger ædruelighed, men ikke nødvendigvis praktiserer total afholdenhed.

"Jeg var nysgerrig på at starte med at drikke lidt alkohol igen. Ligesom jeg var det på at stoppe. Når jeg drikker nu, er det med en intention og baseret på kærlighed til mig selv. Jeg vil ikke diktere overfor andre, hvad der er rigtigt og forkert at gøre, men for mig er rejsen mod at føle mig sundere og mere ærlig overfor mig selv startet med at opstille nogle regler. Bevæg dig hver dag, spis mad, der nærer dig, omgiv dig med relationer, du trives i, drop alkoholen. Nu har jeg fået balance i mig selv, og så kan jeg lige så stille løsne reglerne igen."

Bevidsthed er vigtigere end ædruelighed

Selvom Josephine Bredsted havde relativt let ved at træffe valget om at undlade at drikke, blev hendes personlige beslutning alligevel udfordret, da restriktionerne lettede, og invitationerne til impulsive drinks og dansefester igen meldte sig.

"Det var de sociale stunder, der gjorde det svært. At jeg altid skulle sige nej og derfor ikke at kunne leve op til mine omgivelsers forventninger."

Særligt i starten følte Josephine Bredsted, at det kom med en pris at vælge ædrueligheden så aktivt til.

"Der var nogle relationer, der faldt fra. Venner? Nej. Bekendte? Ja. Det var en sorg, at jeg måtte vælge festerne fra for at finde ro i mig selv og indimellem også ensomt. Men jeg kunne bare mærke, at det var det, der skulle til, for at jeg kunne lade mig selv op. Det har både været enormt frigørende og en hæmsko at droppe alkoholen i den lange periode. Vi lever jo i en kultur, hvor alkohol fylder meget. Jeg har oplevet flere arrangementer, hvor jeg på et relativt tidligt tidspunkt lige så godt kan tage hjem, for jeg har ikke det der ekstra gear, som alle de stive mennesker omkring mig har," fortæller Josephine.

"Jeg fester ikke på samme måde som før. Det handler ikke om at være ædru, men om at jeg er meget mere bevidst om, hvorfor jeg til- eller fravælger alkoholen. Den er ikke længere en katalysator for, at jeg kan slappe af eller have det sjovt. Det kan jeg klare selv."

Spørger man Vibeke Asmussen Frank, er det kendetegnende for den danske alkoholkultur, at det kan være svært at sige nej, medmindre du er gravid, chauffør eller ædru alkoholiker.

"Vi skal ofte forsvare vores fravalg af alkohol, hvis vi er i en gruppe, hvor alle andre drikker. Men jeg tror, at der er en tendens til, at vi begynder at kigge på alkoholen på en ny måde. Jeg oplever en klar tendens til, at alkohol begynder at blive omtalt som cigaretter i 90’erne. Tobak er jo et rusmiddel, der er blevet stigmatiseret. Vi gider ikke lugte af andres røg, og det er dårlig stil at ryge indenfor. Måske vi kan se en snigende tendens, hvor det hverken er cool eller klogt at drikke en hel masse", siger professoren og fastslår:

"Jeg håber, det bliver lettere og mere acceptabelt at vælge alkoholen fra i fremtiden. Men det kræver, at vi ikke går til problematikken på et personligt plan. Hvis begrebet ”at drikke på niveau”, bliver ved med at leve i vores fællesskaber, kræver det, at alle drikker mindre, for at den enkelte kan gøre det."

Den pointe er Josephine Bredsted helt enig i:

"Det er sværere at være alkoholfri i Danmark, fordi vi skal være moderate i alt. Hvis du ikke drikker eller ikke spiser kød, så bliver du oplevet som ekstrem. Jeg tror, at det handler om, at andre bliver konfronteret med deres egen skam; de føler, at de så også skal lave om på sig selv, for at vi kan være sammen."

LÆS OGSÅ: Tre år uden alkohol: Her er, hvad jeg lærte

"Jeg håber, at vi fremover bliver meget mere accepterende overfor hinandens forskelligheder. Det er en skam, at man kun må droppe alkoholen, hvis man har et reelt problem. Det er jo altid helt okay, at min far ikke drikker."

Josephine Bredsteds bedste råd til andre kvinder, der vil være sober curious, er at bevare et nysgerrigt sind:

"Jeg tror, du skal se det som en livsstilsændring. Det er ikke en forandring, som du laver over night, og der vil være perioder, hvor det er nederen ikke at drikke, når andre gør det. Og det er også okay, hvis du drikker en dag. Du kan bare starte forfra igen i morgen og lade være. Men det kan være svært til en familiefest, hvor alle er stive, at holde fast i sin beslutning. Der skal du huske, hvem du gør det for. Ikke for andre, men for dig selv. Da jeg forrige weekend fik alkohol for første gang i to år og tog et par drinks, der mærkede jeg allerførst efter. Jeg var respektfuld overfor mig selv."

Da vi skilles, er Josephine på vej til en middag med en veninde på Pastis. Skal hun have et glas vin, vil jeg vide?

"Nej ikke i dag. Jeg er stadig hendes veninde Jose, uanset om vi drikker et glas vin sammen. Det har jeg lært. Jeg behøver ikke danse på bordene eller blive fuld – festen har jeg helt i mig selv."