Sofia Manning: Mit forhold til mad

‒ Helt fra jeg var teenager, havde jeg klart et overdrevet fokus på mad, sundhed og vægt. Syntes altid, jeg vejede fem kilo for meget. Kostbøger. Kalorier. Når jeg havde købt slik måtte jeg nærmest putte noget skrald oven på, så jeg ikke spiste hele posen. Det, kender jeg rigtig mange kvinder, der gør. Man har følelsen, at når posen er der, så skal den DØ. Så skal man spise det hele, så skal den UDRYDDES. Det handler om frygt, om at vi misforstået er bange for et eller andet. For os selv. For livet. Savner en mening: Hvorfor er jeg? lyder det fra Sofia Manning, coach og forfatter.

Men da Sofia var 24 år, besluttede hun sig for at gøre op med den indre stemme, der konstant spurgte hende, om det var okay, at hun havde spist, hvad hun havde spist og sagde, at hun hellere måtte løbe en tur for en sikkerheds skyld.

‒ Jeg brugte omkring et halvt år på at bryde mønsteret og det var på mange måder det, der gav mig skubbet til selvudviklingen. Fandt ud af: Hvad er et normalt forhold til mad? Hvad spiser kvinder, der spiser normalt? Og så gik det fuldstændig væk. Jeg havde brugt 30 procent af min tid på at tænke på noget så sekundært! Det gav jo en enorm smerte og havde indflydelse på mit humør. Kost er selvfølgelig vigtigt, men det er misforstået at bruge så meget energi på det. Jeg tænker aldrig over mad og vægt nu. Jeg har ingen vægt. 

Hvordan har du det med dit udseende i dag?

‒ Jeg synes, jeg er meget pæn. Ha ha, skriver du det??? Men det går bedre og bedre. Jeg føler mig tilpas i mig selv. Har også fået andre sider at spille på. Jeg ved, jeg er okay, jeg ved, hvem jeg er. Og hvem jeg ikke er.

DEBAT: Spiser du uden dårlig samvittighed?

Eller tænker du for meget over, hvad du putter i munden? Fortryder du, hvis du er kommet til at spise noget 'forbudt'. eller er du ligeglad? Fortæl om dit forhold til mad her: