Stabilt blodsukker: Nøglen til en sund krop eller hvad?

Skal du tabe dig, optimere din sundhed eller vil du gerne have energi, overskud og glæde ind i din hverdag, er et stabilt blodsukker tilsyneladende vejen at gå. I hvert fald hvis man kigger i kure og kostplaner. Men er det nu også nødvendigt, at du går så meget op i dit blodsukker, når du nu ikke har diabetes og ellers er rask og velfungerende?
Svaret er ikke så enkelt endda. Spørger man ledende overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, Jan Erik Henriksen, er den videnskabeligt anerkendte forskning om blodsukker nemlig hovedsageligt foretaget på mennesker med diabetes eller andre sygdomme, der forstyrrer blodsukkeret. Derfor ved man ikke med sikkerhed, hvad et ustabilt blodsukker betyder for raske mennesker.
− I årevis har man hørt folk sige: „Nu har jeg for lavt blodsukker.” Og det er måske rigtigt, men der er ikke meget forskning om lavt blodsukker. Det meste blodsukkerforskning beskæftiger sig med syge mennesker, så rent videnskabeligt er det svært at sige, om den fokus, der er på området, er reel eller ej, siger han. En af de mere almindelige sygelige tilstande, som gør, at blodsukkeret bliver påvirket i en sådan grad, at det skal i behandling, er reaktiv hypoglykæmi. Her producerer man for meget af insulin efter at have indtaget mange kulhydrater. Resultatet er, at blodsukkerniveauet daler, og at man får lyst til noget sødt for at få det op igen. Hvor mange, der lider af reaktiv hypoglykæmi, ved man ikke. Til gengæld mener eksperterme, at omkring 200.000 danskere lider af nedsat glukosetolerance. Det betyder, at ens blodsukker er for højt, efter man har spist, fordi kroppen ikke reagerer på insulinen, som den skal.
Men Jan Erik Henriksen påpeger, at forhøjede blodsukkertal skal til, før du får en af de to diagnoser. Ifølge ham holder det altså ikke, når nogle kosteksperter bruger de to fænomener som argument for, at raske skal tage hensyn til deres blodsukker.
− Du skal være oppe på ekstreme niveauer, før det er problematisk. Mange mener måske, at de har for lavt eller for højt blodsukker, men de ved det ikke, for de har aldrig målt det, siger han.

Kend dit blodsukker
Når det kommer til konsekvenserne af et svingende blodsukker, har man ifølge Jan Erik Henriksen i forskningskredse endnu heller ikke fundet ud af, om det i sig selv er et problem.
− Det diskuteres, om det er vigtigt at holde blodsukkeret stabilt. Og der er ikke noget, der tyder på, at et svingende blodsukker er skadeligt som sådan. Men man kan sige, at hvis det er for højt, efter man har spist, er der risiko for at udvikle diabetes på længere sigt og en forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme, forklarer han.
Men hvad nu, hvis du gerne vil undgå at havne i den risikogruppe? Kan det så betale sig for dig at holde dig fra hvidt brød, slik og sodavand, selvom du er rask?
− Er du rask, kan du tåle at spise en hel del sukker. Men der er nogle, der mener, at hvis du spiser mange simple kulhydrater som f.eks. hvidt brød, kan du få problemer med bugspytkirtlen, der producerer insulin. Men det er svært at få dokumenteret, hvad der præcist sker på længere sigt, siger Jan Erik Henriksen. Anette Harbech Olesen er foredragsholder og forfatter til flere bøger om kost og sundhed. Hun har igennem flere år beskæftiget sig med blodsukkeret og mener, at der er en lang række fordele ved at holde det stabilt − også selvom du ikke er syg.
− Blodsukkeret er grundlæggende for alle de kropslige systemer: nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret. Derfor mærker vi det også tydeligt, når der er en ubalance. Vi bliver irritable og kortluntede. Nogle får hovedpine, og endnu flere oplever forstyrrelser i forbindelse med deres cyklus, siger hun.
Anette Harbech Olesen pointerer, at det stigende antal patienter med den livsstilsbetingede form for sukkersyge også peger på, at der er noget galt med den kost, vi indtager.
− Der er så meget skjult sukker i vores mad. Undersøgelser viser, at man i vores del af verden i gennemsnit spiser mellem 38 og 42 kilo sukker om året per person, siger hun.

Bliv tjekket hos lægen
Hun erkender dog, at der er forskel på folk, og at nogle bedre kan tåle sukker end andre.
− Der er nogle, der kan leve med et ustabilt blodsukker, uden at det får konsekvenser, mens andre har en tærskel, der er meget lavere, og hvor der ikke skal mange års dårlig kost til, før de udvikler type 2-diabetes, der er en af de hastigst voksende sygdomme i den vestlige verden. Derfor mener jeg, at den almindelige dansker har gavn af at tænke på sit blodsukker, siger hun. Både Anette Harbech Olesen og overlæge Jan Erik Henriksen råder dig til at konsultere din læge, hvis du tror, at du har unormale svingninger i dit blodsukker.
− Måske finder du og din læge ud af, at det er en god ide at købe et apparat til at måle blodsukker med, og så kan du selv følge med i, hvordan tallene ser ud, siger Jan Erik Henriksen. Får du konstateret f.eks. reaktiv hypoglykæmi, bliver du ifølge Jan Erik Henriksen sendt til diætist, der anbefaler, at du spiser små hyppige måltider med komplekse kulhydrater − altså kulhydrater, der tager lang tid for kroppen at nedbryde, og som derfor ikke fører til de store udsving i blodsukkeret.
Det samme anbefaler Anette Harbech Olesen, men hun påpeger, at det kan svært at finde frem til de fødevarer, som kun påvirker blodsukkeret minimalt − f.eks. er et rugbrød ikke længere bare et rugbrød.
− Vi får ikke meget hjælp som forbrugere, når vi handler, for der er så meget dårligt raffineret mad. Faktisk er det meste danske rugbrød det rene sandkage med et højt indhold af raffineret hvedemel og maltsukker, siger hun og råder til, at man kigger grundigt på varedeklarationen, når man handler.
− F.eks. indeholder ketchup mere sukker end cola. Det er jo godt at vide, hvis man bruger den som tomatsovs, siger hun og kommer med det overordnede råd, at du skal vælge råvarer af høj kvalitet, når det kommer til det, du putter i munden. Dermed hører hun heller ikke til den gruppe af kosteksperter, der mener, at du skal holde dig helt fra kulhydrater.
− Du skal have kulhydrater. Det handler bare om, at kvaliteten skal være i orden. Nogle tilhængere af proteinkure forsager grønsager som f.eks. rødbeder og gulerødder, fordi de indeholder kulhydrater, men det synes jeg er en stor misforståelse. Grønsager er en af de fødevaregrupper, du simpelthen ikke kan sige noget negativt om − andet end at de tager tid at tilberede. Fuldkorn er også sundt − hvis der altså reelt set er tale om fuldkorn, siger hun. Og spiser du kvalitet til daglig, er der ifølge Anette Harbech Olesen også plads til en hurtig kulhydrat … eller to … af og til.
− Hvis du giver kroppen gode betingelser til daglig, kan den også klare lidt fest, ballade og lagkage en gang imellem. Det gode ved det er også, at du så mærker, hvad den lagkage rent faktisk gør ved din krop, og det kan bestyrke dig i, at de sunde, daglige vaner kan betale sig, lyder det. Spiser du kvalitet til daglig, er der ifølge Anette Harbech Olesen også plads til en hurtig kulhydrat … eller to … af og til.
− Hvis du giver kroppen gode betingelser til daglig, kan den også klare lidt fest, ballade og lagkage en gang imellem. Det gode ved det er også, at du så mærker, hvad den lagkage rent faktisk gør ved din krop, og det kan bestyrke dig i, at de sunde, daglige vaner kan betale sig, lyder det.

4 FACTS OM BLODSUKKER

- Et normalt blodsukkertal ligger mellem 4 og 7 mmol/L. Medmindre du er syg, kommer tallet ikke op omkring 10-11 mmol/L.

- Selv om du kan føle ubehag ved et for lavt blodsukker, er det ikke i sig selv farligt.

- Forhøjet blodsukker øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes-2.

- Hvis du er sund og rask, kan din krop godt tåle sukker, og det at indtage sukker fører ikke til forhøjet blodsukker, da kroppen producerer den mængde insulin, der skal til for at nedbryde det. 
Kilde: Jan Erik Henriksen

Sådan holder du dit blodsukker stabilt

1. Spis mindre portioner og hyppigere, og lad altid frugt eller grønt ledsages af eksempelvis mandler. Frugt indeholder også sukkerstoffer, der kan få blodsukkeret til at stige, men fedtet og proteinerne fra mandlerne virker stabiliserende. Undgå frugtjuice, og spis den hele frugt, der indeholder fibre.

2. Rør dig hver dag. Motion stabiliserer blodsukkeret − især lange gåture og styrketræning har vist sig at være godt. Men det vigtigste er, at du finder en motionsform, der passer dig.

3. Læs på varedeklarationen, og gå i en stor bue uden om alle fødevarer, der indeholder sukker − også flydende sukker. Men kært barn har mange navne, og sukker er ingen undtagelse. Hold blandt andet øje med ord som: glukose, fruktose, maltose, glukosesirup. Se endnu flere på Fødevarestyrelsens hjemmeside, foedevarestyrelsen.dk

4. Kombiner kvalitetsmad på den rigtige måde. Sørg for, at du til hvert måltid får kvalitetsfedt, kvalitetsprotein og kvalitetskulhydrat.
I stedet for at spise en franskbrødsmad med marmelade, som gør dig sulten igen allerede efter kort tid, så spis en portion skyr med mysli med kværnede hørfrø og bær, der mætter længere.

3 tegn på ustabilt blodsukker

- Du lider af humørsvingninger, træthed eller koncentrationsbesvær.

- Du bliver utilpas, hvis du ikke får dine måltider til tiden. Og du har ofte lyst til noget sødt efter et måltid.

- Du har hormonelle ubalancer som f.eks. præmenstruelle smerter eller en menstruationscyklus, der er ude af balance.

Kilde: „Syv sunde skridt” af Anette Harbech Olesen