Foto: Getty Images | Forstå glutenallergi og glutenintolerance på 2 minutter.
Hendes Verden

Træt, oppustet og mavepine: Har du glutenallergi?

Oppustethed, mavesmerter, diarré og træthed er bare nogle af symptomerne på glutenintolerance og -allergi. Men hvad er det egentlig for sygdomme? Og hvordan undgår man symptomerne? Andreas Munk Petersen, overlæge i gastroenheden på Hvidovre Hospital, giver dig det hurtige overblik + 8 skønne glutenfri opskrifter.

Af Anne Schøning Christensen 12.apr.2018 Sundhed

Hvad er glutenallergi og glutenintolerance?

– Man bør skelne mellem hvedeallergi og cøliaki (glutenintolerance). Hvor hvedeallergi er en tilstand, der hyppigst ses hos børn, der reagerer på hvede med egentlige allergisymptomer som udslet, høfeber, maveubehag og i værste fald anafylaktisk chok, er cøliaki en autoimmun reaktion, hvor kroppen forledes til at ødelægge egne celler, i dette tilfælde celler i tyndtarmens overflade. Ved cøliaki skal man undgå alle former for gluten, mens egentlig glutenallergi kun er rettet mod et specifikt glutenprotein, som findes i fx hvede eller rug.

Hvad er symptomerne?

– Der er mange forskellige symptomer, og de kan være både voldsomme og svage. Mest almindeligt er diarré, oppustethed, mavesmerter og træthed. Desuden kan nogle opleve mangel på vitaminer pga. nedsat optagelse gennem tarmvæggen. Der ses også en sammenhæng med kløende hududslet, der skyldes hudsygdommen dermatitis herpetiformis. Personer med dermatitis herpetiformis har de samme forandringer i tarmen, som der ses ved glutenallergi. De skal derfor også spise kost uden gluten.

LÆS OGSÅ: Philippa fik konstateret cøliaki som 24-årig

Hvorfor opstår sygdommen?

– Glutenallergi er delvis arveligt, men hvad der præcis er årsag til, at nogle får det, mens andre ikke får det, vides ikke. Dog er der ofte flere inden for samme familie, som har lidelsen. Blandt det man kalder førstegradslægtninge (forældre, søskende, børn) regner man med, at omkring 10 procent udvikler lidelsen. Derfor er det vigtigt, at førstegradsslægtninge bliver undersøgt, også selvom de ikke har tydelige symptomer.

Hvordan stiller man diagnosen?

– Hvis der er mistanke om cøliaki kan man tage en blodprøve og få bestemt særlige antistoffer, der bekræfter mistanken. Før den endelig diagnose kan stilles, er det nødvendigt at tage vævsprøver fra den øvre mave-tarmkanal i forbindelse med en kikkertundersøgelse Hos personer med lette symptomer kan der gå år, fra første gang symptomerne viser sig, til det kan fastslås, at sygdommen er glutenintolerance. Diagnosen glutenallergi stilles derimod med eksempelvis en priktest på huden eller blodprøver, siger Andreas Munk Petersen og tilføjer: – Ud fra den viden vi har på nuværende tidspunkt, er det dog vigtigt, at diagnosen glutenintolerance stilles og sygdommen opdages – uanset om symptomerne er lette eller svære, fordi man herved kan forebygge senfølger som eksempelvis kan være knogleskørhed.

LÆS OGSÅ: Glutenguide: Jo, du kan godt tåle det

Hvordan undgår man symptomerne? Er der en form for behandling?

– Behandlingen består helt simpelt i at undgå gluten i kosten. På den måde kan slimhindens funktion genoprettes og vedligeholdes. Men sygdommen er kronisk og livslang, så derfor blusser den op, så snart man igen indtager kost med gluten.

Hvor mange danskere lider af glutenintolerance - og er tallet i stigning?

– Omkring to procent. Og nej, der kommer ikke flere til, men der er kommet mere fokus på lidelsen, og dermed bliver der nok også diagnosticeret flere i dag.

Her finder du (typisk) gluten

  • Hvedemel, durumhvede, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sigtemel, hvedeklid, hvedekim, hvedekerner, mannagryn, bulgur, couscous og spelt.
  • Rugmel, rugkerner og ruggryn
  • Byggryn, perlebyg og bygmalt
  • Havregryn, havremel, mysli, havreklid – med mindre det er lavet af glutenfri havre
  • Brød, kager, pasta, panering, kiks, småkager, bageblandinger og ristede løg
  • Morgenmadsprodukter
  • Farsvarer, paté, pølse, pålægsvarer, færdige middagsretter, stuvning, sovs, bouillon
  • Sennep, ketchup, mayonnaise, remoulade, karry og andre krydderiblandinger
  • Fyldt chokolade, lakrids, lakridskonfekt, vingummi og karameller
  • Frosne kartoffelprodukter og chips
  • Øl og milkshake
  • Sojasauce
  • Madlavningsfløde
  • Krydderiblandinger
  • Revet ost

Kilde: Sundhedstyrelsen


Henter...