Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

træn dig glad
Foto: Peter Nørby

træn dig glad

3 kvinder: „Jeg trænede mig tilbage til livet"

Midt i dit livs største krise kan motion være netop dét, der giver dig styrke. Mød Nine, Karen og Sara, der har brugt træning til at komme igennem svære udfordringer.

„Hellere boksning end lykkepiller”

For halvandet år siden faldt 34-årige Nine Haraldsted og fik en voldsom hjernerystelse. Så voldsom, at hun hverken kunne arbejde eller rumme sin familie. Med kickboxing har hun kæmpet sig tilbage til sit gamle jeg.

Navn: Nine Haraldsted
Alder: 34 år.
Job: Leankonsulent i Novo Nordisk.
Privat: Gift og mor til tre børn.
By: Ballerup.

Kort før julen 2013 glider Nine Haraldsted på badeværelset og slår hovedet. Det bløder, og hendes mand kører hende på skadestuen. Men det ser ikke farligt ud, og Nine får at vide, at„ hun bare skal gå hjem og slappe af. Så det gør hun.
– Men det føles, som om jeg har en hat på, der er for lille. Det strammer. Jeg ringer til lægen flere gange, men får besked på at slappe af og ikke blive til en af dem, der gør det værre end det er, fortæller Nine.
Fem måneder senere starter hun derfor på nyt arbejde efter endt barsel. Hun har det skidt efter at have passet baby, to større børn, hus og hovedpine i mange måneder. To timer senere bliver hun sygemeldt.

SE OGSÅ: 10 ting, du skal vide om hovedpine

Min hjerne har taget skade
Nine kan slet ikke se på en computerskærm. Hendes øjne lukker i, og hendes hoved „crasher”. Hun flytter væk fra familien fire dage om ugen, mens hun kæmper for at kunne klare bare et par timer på jobbet, men det går ikke. Efter ni måneder bliver hun henvist til et hjerneskadecenter.
– Mit venstre øje er holdt op med at virke ordentligt, så øjnene kan ikke arbejde sammen. Jeg har ganske enkelt presset mig selv så meget, at min hjerne har taget skade. Men nu får jeg den hjælp, jeg skulle have haft fra starten. Jeg går til øjentræning og yoga, og en konsulent hjælper med at planlægge min hverdag. Og jeg får lov til at starte med kickboxing igen, fortæller Nine.
– I starten går det trægt. Jeg får hovedpine ved hop og må ligge på gulvet, når jeg drejer rundt. Men det bliver bedre hver gang, og i dag træner jeg to-tre gange om ugen – dog ikke sparring.

SE OGSÅ: Vil du booste din form? Så prøv noget nyt

Når jeg træner, er jeg mig selv igen
Nine er opsat på at komme tilbage i form, for hun har læst, at træning kan være et skjold mod posttraumatisk stress og depression, som mange med hjerneskader får.
– Det værste er, at man ikke længere ved, hvem man er. Jeg var mor og havde et karrierejob. Men hvem er jeg nu? Når jeg træner, er jeg mig. Den gamle Nine. Og jeg føler mig ikke syg i de to timer. Træningen har uden tvivl reddet mig fra lykkepiller.
Kampsport kombineret med yoga og mindfulness har givet Nine håb om at få sit liv tilbage, selv om der stadig er et stykke vej. Fire gange om dagen skal hun meditere et kvarter, ellers kan hun ikke rumme sine børn. Og laver hun for meget, kan straffen nemt være tre uger i sengen.
– Lægerne siger, jeg ikke skal regne med at blive mig selv. Det er en hård melding. Men min træning har gjort, at jeg nu kan arbejde i nogle timer, og når jeg kan se, at jeg er en af dem, der er i bedst form, så mærker jeg viljen til at sige „bare vent og se!”

NINES BEDSTE RÅD

1. TÆNK PÅ DIN KROP SOM EN HELHED
Kickboxing gør mig stærk, yoga gør mig smidig – den ene træningsform gør mig bedre til den anden og omvendt.

2. LYT TIL DIN KROP
Man kan sagtens komme i god form, selvom man tager det roligt – det tager længere tid, men du undgår skader.

3. BLIV GOD TIL NOGET
Det er hårdt, når man ikke er god til det, man plejer, men så må man finde noget andet at være god til – for mig er det kickboxing.

4. STOL PÅ DIG SELV
Hvis du kan mærke, der er noget galt i din krop, skal du stole på dig selv og kæmpe for at blive taget alvorligt.

KICKBOXING. Består af intensiv konditionstræning, tekniktræning i boksning og spark og udstrækning. Det styrker din kondition, balance, koordination og evne til at fokusere – og så er det en god måde at komme af med frustrationer. Læs mere på detsundeliv.dk

„Jeg kan altid mærke mig selv på yogamåtten”

34-årige Karen Pallisgaard vågnede en dag og kunne ikke bevæge sine ben. Kroppen reagerede på et liv med for mange pligter og et vaklende ægteskab. Hun gik ned med stress, men har fundet sin vej tilbage til livet med yoga.

Navn: Karen Pallisgaard
Alder: 34 år.
Job: Journalist, yogalærer og forfatter til Begynderyogabogen.
Privat: Har en kæreste og en nyfødt datter.
Bopæl: Østerbro.



For fem år siden er Karen Pallisgaard redaktør på et magasin, i gang med flere uddannelser, altid ude med veninderne, til træning eller på rejser. Hun vil alt – men har ikke tid til det hele. Ægteskabet vakler også og ender med en skilsmisse.
– En skilsmisse er voldsomt stressende, og den fik stresslavinen til at rulle hos mig. Jeg græd, rystede, kunne ikke sove, koncentrere mig eller spise sundt. Men jeg gik på job og opretholdt en fin facade, fortæller Karen, der får alvoren at føle, da hun en dag ikke kan slæbe sig selv ud at løbe og i stedet tager en lur – men ikke kan mærke sine ben, da hun vågner.

– Jeg er handlingslammet. Min krop tvinger mig simpelthen til at blive liggende og slappe af. Så ligger jeg der i mit løbetøj. Dybt chokeret. Men jeg står stadig op og går på job om mandagen.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du udsættes for stress?

Stress passer ikke til mit ego
De følelsesløse ben er et af mange symptomer, som Karen ikke længere kan ignorere, og på en tur til Berlin kan hun ikke få vejret. Lægens dom: Karen har fået en belastningsreaktion.
– Det føles ydmygende. Det passer ikke mit ego, og er jeg nu egentlig så presset, tænker jeg. Jeg kan jo grine og spise. Men jeg har en god chef, der hjælper mig til en stresspsykolog og sygemelder mig med det samme, siger Karen, der er sygemeldt i tre måneder.

Hun er udmattet, ude af stand til at sove eller træne og frygter nærmest at blive førtidspensionist. Men hun vil heller ikke have lykkepiller og er træt af at tale om „det” på en intellektuel måde med psykologen.
– Jeg har brug for at komme ud af mit hoved og ned i kroppen. Jeg løb, styrketrænede og dyrkede yoga i forvejen, men med et hovedløst fokus på at præstere. Nu har jeg brug for at berolige og forkæle mit nervesystem. Det kan man gøre på mange måder, og yoga bliver min metode, fortæller Karen.

SE OGSÅ: 5 yoga-øvelser: Smal talje, stærke arme og mere mod

Yoga er min bedste ven i hverdagen
I dag dyrker Karen forskellige typer yoga og bruger også åndedrætsteknikker, der er med til at forebygge stress.
– Jeg kan altid finde ro og mærke mig selv, når jeg er på yogamåtten. Det er blevet min bedste ven i hverdagen. Yoga er der, hvor jeg tager mig tid til en timeout, også selvom det kun bliver til tre minutter hist og her, fordi jeg er nybagt mor, siger Karen, der nu også underviser, skriver om og stresscoacher andre med yoga som metode.

– Siden min sygemelding har yoga været min primære metode til at holde stress fra døren, fordi det er gode teknikker til at berolige nervesystemet og mærke mig selv. Det er blevet en integreret del af mig og min livsstil. Det lyder så jo forbandet frelst, men i dag er jeg taknemmelig for min stressnedtur, for der ventede det smukkeste liv på den anden side.

KARENS BEDSTE RÅD

1. LEV EFTER DINE VÆRDIER
Indret dit liv efter dine egne værdier, ikke andres. Så er det nemmere at undgå stress.

2. PRIORITER DIN TID
Ofte tilsidesætter vi vores egne behov for at please andre, og vi glemmer at mærke os selv. Det er okay at sige nej!

3. GÅ OFFLINE
Du slapper aldrig af, hvis du konstant er online. Sluk og genoplad dig selv ude i naturen for at få jordforbindelse.

4. TRÆK VEJRET DYBT HVER DAG
Så får du iltet blod og organer ordentligt, og det beroliger dit nervesystem.

YOGA. En flere tusinde år gammel træningsform med fokus på forskellige stillinger, åndedrætsøvelser og afspænding, som skaber forening mellem krop, sind og ånd. Yoga forebygger og lindrer stress, frigør spændinger, styrker muskler og led, gør dig mere smidig og forbedrer din kropsholdning. Læs mere på yogamag.dk

„Min træning er mit frirum"

Sara Mygind, 28 år, mistede både sin sport og hele det sociale liv, som håndbolden gav hende, da hun for to år siden fik konstateret modermærkekræft. Men via styrketræning med andre unge kræftramte kvinder, har hun fået kræfterne og tilliden til sin krop tilbage.

Navn: Sara Mygind
Alder: 28 år.
Job: Psykologistuderende.
Privat: Single.
By: Svendborg.



„Det der mærke skal du altså få tjekket, Sara”. Sådan siger Saras gode ven flere gange, og endelig går Sara med til det. Ikke at hun tror, der er noget galt, for hun er aldrig syg. Men hudlægen er ikke enig. Det ligner kræft.
– Fire dage senere får jeg fjernet det. Jeg er ikke nervøs, så jeg er alene under indgrebet, men det skulle jeg ikke have været. Det er nemlig modermærkekræft, som har spredt sig til nogle lymfeknuder, siger Sara, der får fjernet både mærket og hele lymfesystemet i højre side.

Kræften har ikke spredt sig til andre organer. Men hun har en genfejl, der øger hendes risiko for tilbagefald, og lægerne tilbyder hende eksperimentelt forebyggende kemoterapi i et år.
– Listen over mulige bivirkninger er skræmmende. Men jeg tør ikke sige nej, fortæller Sara.

Jeg er afskåret fra mit sociale netværk
Sara døjer heldigvis „kun” med udslæt i hovedbunden, plamager på huden, træthed og feber de fleste aftener. Men den tidligere elitehåndboldspiller, der i dag træner andre og læser psykologi på universitetet, har på det tidspunkt ingen energi, kan ikke overskue andre mennesker og har mistet lysten til at træne håndbold.
– Jeg har kun energi til mine forelæsninger, og jeg vil jo gerne stadig være studerende og ikke bare kræftpatient. Men det går op for mig, hvor stor en del sporten er af mit liv. Det er hele mit sociale liv og netværk, som jeg er afskåret fra, siger Sara.

– Hele det år bruger jeg på at planlægge, hvordan mit liv skal blive, når jeg er klar igen. Målet er, at jeg skal op på fuld fysisk styrke igen. Så støder jeg på foreningen Proof of Life, og det er en stor øjenåbner for mig, at der er andre på min alder med kræft, som træner sammen.

Sara starter med at dyrke yoga og mindfulness hos Kræftens Bekæmpelse for at få kontakt til sin krop igen. Derefter begynder hun at styrketræne med de andre kvinder i Proof of Life, der er en forening, hvor unge kræftoverlevere kan træne samme, og pludselig er hun i fitnesscenteret hver dag. Ikke for at slå rekorder, men bare for at komme ud.
– Mine venner og familie har været en kæmpe støtte, men træningen har hjulpet mig mentalt. Min krop har jo svigtet mig, men jeg begynder nu at få tiltro til den igen, siger Sara.

SE OGSÅ: 10 gode grunde til at styrketræne

Jeg giver slip på løbebåndet
I dag træner Sara stort set hver dag. Nogle gange for fuldt skrald i en time, andre gange kun et kvarter. Men træning betyder noget helt andet for hende i dag.
– Før handlede det mest om at præstere, i dag er det dybere rodfæstet og handler om velvære og sundhed. Det eneste, jeg selv kan gøre for ikke at blive syg igen, er at sørge for fysisk velvære og en stærk krop, fortæller Sara, der ofte har grædt under træningen.
– Jeg kan bedre give slip på mine følelser, når jeg kæmper på løbebåndet. Det er mit frirum til at give plads til frustrationen og angsten. For selvfølgelig er jeg da bange for at blive syg igen. Men jeg nægter at leve et liv i frygt.

SARAS BEDSTE RÅD

1. VÆR TÅLMODIG
Det tager tid at komme i god form efter alvorlig sygdom, så husk at fejre de små sejre.

2. DROP KONKURRENCEN
Skidt med, at du ikke løb fem kilometer på løbebåndet. Det vigtigste er, at du kom af sted.

3. SIG FRA
Det er okay at sige nej eller prioritere noget frem for noget andet, fordi du ikke kan magte det hele.

4. TRÆNING SKAL VÆRE SJOVT
Træn f.eks. sammen med andre, så det ikke bliver en sur pligt, og du får en social oplevelse ud af det.

PROOF OF LIFE. Er du mellem 18 og 40 år og har eller har haft en kræftdiagnose, kan du blive medlem af Proof of Life, der er støttet af Kræftens Bekæmpelse og bruger fysisk træning som et led i rehabiliteringsprocessen. Læs mere på proofoflife.dk

SE OGSÅ: Derfor er løb så sundt for kvinder

SE OGSÅ: Skal vi arbejde så meget, kan vi spise os raske og træne os til et sjovere liv?

Se, hvad vi ellers skriver om: Træning, Hjernerystelse, Stress og Karen Pallisgaard