Tine og Jan afslører: Der er meget, man ikke ser på tv
Tine og Jan løfter sløret fra afgørende øjeblikke og samtaler, som seerne aldrig fik at se, men som fik betydning for deres relation.
Når "Gift ved første blik" bliver redigeret, skal flere hundrede timers optagelser komprimeres til blot én times tv. Derfor er det ikke overraskende, at noget materiale må skæres væk, og at seerne ikke får hele historien med.
Artiklen fortsætter under videoen.
Af samme årsag føler Tine en vis uretfærdighed, når hun ser programmet i dag. Hun oplever nemlig, at flere vigtige elementer, som kunne forklare hendes reaktioner i programmet, er blevet klippet væk.
– Det er lidt specielt for mig at se det. Jeg synes ikke, at Jan fremstår helt, som han var i virkeligheden. Det blev lidt grimt mellem os et par gange, og det ser man ikke i programmet. Jan ændrede adfærd på et splitsekund, og det havde jeg meget svært at være i. Men det er jo bare min oplevelse, forklarer Tine til HER&NU, som også fortæller, at der er ting, som slet ikke blev fanget på kamera, men som hun havde ønsket blev vist:
– Jeg kunne godt have tænkt mig, at det blev filmet, hvor sur han blev, da jeg var nede hos ham, eller da han skældte mig ud i telefonen dagen efter, fortæller Tine som henviser til, da hun overnattede hos Jan med sine hunde.
To sider af samme sag
Jan giver Tine ret i, at han var anderledes for og bag kameraerne. Han understreger dog, at situationen, hvor Tine oplevede, at han blev sur og skældte hende ud, kræver lidt mere kontekst.
– Det var en uvant situation for mig hele tiden at have kameraer på og skulle forholde mig til, hvad jeg følte og tænkte. Når optagelserne var slut, havde jeg brug for at trække mig og lade op – nogle gange ved bare at gå ud og sparke til en bold i stedet for at snakke med Tine, forklarer Jan, som også sætter ord på overnatningen i Faxe Ladeplads:
– Vi var begge enormt pressede om lørdagen, da vi stod op. Jeg havde kun fået tre timers usammenhængende søvn, fordi hundene holdt os vågne, og jeg endte med at sove på førstesalen. Næste morgen kommer jeg ned og opdager, at gulvet er fyldt med pletter – både afføring, tis og blod fra hendes hund. Jeg starter dagen i underbukser med pandelampe, mens jeg skrubber mit ubehandlede trægulv og prøver at lette stemningen med en skæv kommentar: “Det var måske ikke den mest romantiske start på dagen.” Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke var den bedste version af mig selv lige der. Det hele føltes lidt intimt, fordi det foregik hjemme hos mig, og jeg var ret nervøs for, at pletterne kunne blive permanente.
– Jeg er helt med på i dag, at Tine føler, at hun fik skæld ud, men når det så er sagt, så tænker jeg, at hun jo også så, hvordan gulvet så ud. Så måske hun kunne kaste en smule glimmer på episoden og smide lidt elastik i min retning, fordi det var ikke min fineste stund, men det har jeg erkendt og sagt undskyld for.
Annonse
Gik skævt af hinanden flere gange
Besøget i Faxe Ladeplads og Jans ageren for og bagved kameraet var ikke parrets eneste udfordring. I flere terapisessioner vendte parret det samme problem igen og igen, hvilket heller ikke blev vist.
– I tre terapisessioner sagde Jan, at jeg er maskulin og påpegede, at jeg ikke har nogen sårbare sider. Men allerede i lufthavnen fortalte jeg ham om nogle oplevelser, som jeg var udsat for som barn, men det spurgte han aldrig ind til igen. Så det provokerer mig lidt, fortæller Tine, som også sætter ord på parrets sidste terapisession, hvor det blev besluttet, at de ikke længere skulle være en del af eksperimentet.
– Jan nævnte igen alle de ting, som han var utilfreds med i forhold til mig, og jeg stillede fortsat spørgsmålstegn ved det. Han sagde igen, at jeg var maskulin, uden at give konkrete eksempler. Vi kom ikke videre, slår Tine fast.
Spørger man Jan, er Tines oplevelse rigtig. Han er ked af, at han brugte ordet “maskulin” i mangel på bedre, og han fortæller om episoden i lufthavnen:
– Da vi var på vej ned for at hente vores kufferter i Københavns lufthavn, fortalte Tine mig henslængt om en episode fra hendes barndom. Jeg må indrømme, det var voldsomt, og jeg skulle lige tage det ind. Min første tanke var, at det var noget, vi skulle tale om på et andet tidspunkt, hvor der var tid til det og uden kameraer. På den måde kunne Tine få min fulde opmærksomhed, som hun fortjente. Jeg tog det ikke selv op igen, fordi jeg fik en smule berøringsangst – hvis det var sket for mig, ville jeg selv vælge, hvornår jeg havde lyst til at tale om det, forklarer Jan.
I dag er Tine og Jan ikke uvenner og har accepteret situationen:
– Flere gange under forløbet blev vi enige om, at der ikke er noget galt med hverken Tine eller mig. Vi er, som vi skal være, men alligevel misforstår vi hinanden på grund af vores forskellige personligheder og den bagage, vi begge bærer på. Hverken Tine eller jeg har haft dårlige hensigter. Vi passer bare ikke sammen, slår jan fast.
