Siden "Love Island" blev filmet, er der løbet meget vand gennem åen for deltagerne. Det betyder også, at realitydeltagerne i en længere periode har måttet holde alt fra graviditeter og nye kærester hemmeligt.
Artiklen fortsætter under videoen:
31-årige Nicolaj Rosé er ingen undtagelse, som også har fundet kærligheden efter programmet.
Og det er faktisk ikke usansynligt, at realityfans kender hende på forhånd. Den jyske "Love Island"-deltager er nemlig blevet kæreste med 22-årige Liv Madsen, der er kendt fra "Ex on the Beach".
Turtelduerne, der fik øjnene op for hinanden gennem Instagram, har officielt været kærester siden den 8. september. Det deler kæresteparret, da Realityportalen fanger dem over telefonen.
Foto: Privat
– Det var, fordi pressen allerede dengang ringede til os og sagde, at de har hørt, vi var kærester. Det var vi altså ikke på det tidspunkt. Da vi så lagde på, så satte jeg mig på knæ og spurgte, om vi skulle være kærester, siger Liv.
– Hans lillebror kom pludselig ind og råbte, at Nicolaj havde fået et hjertestop. Jeg fløj op med voks på brynene og begyndte at tude, og så kørte vi ellers mod Aarhus, mindes Liv om de barske timer.
Liv og Nicolaj på hospitalet i Aarhus.Foto: Privat
– Jeg skulle lige samle mig selv. Jeg tror, fordi det er så nyt, så kender jeg ikke så meget til Nicolajs sygdomsforløb. Der er meget, jeg har skulle sætte mig ind i. Nu er jeg bare glad for at være her, siger Liv, der er på hospitalet sammen med Nicolaj.
– Hele situationen var en kæmpe øjenåbner. Man skal lige passe på ham. Jeg tror, vi tager det lidt, som det kommer, og så sørger vi for at passe på ham, som man skal, og så ser vi, hvad fremtiden bringer, siger Liv, der ikke vil sende ham alene på arbejdet de første to uger.
Flyttet sammen
Lige nu tager parret en dag ad gangen og fokuserer på deres nye tilværelse. De er nemlig flyttet sammen i Nicolajs lejlighed i Viborg.
– Nu bor jeg her. Jeg er flyttet ind også. Jeg har længe gerne ville til Jylland, så det passer mig helt perfekt, siger Liv, der før boede på Sjælland.