Prins Nikolai snakker
SPONSORERET indhold

”Benedikte er en vidunderlig pige”: 10 ting du (måske) ikke vidste om prins Nikolai

Han er den første ’Nikolai’ i familien, den første mand på forsiden af det tjekkiske Vogue, og så har han kun én rutine i hverdagen. Lær den danske prins Nikolai bedre at kende her.

Af:: Emma Fjalland Lund Foto: Anthon Unger
23. dec. 2021 | Livsstil | ALT.dk

Som den ældste af dronning Margrethes børnebørn, har den unge prins Nikolai fra barnsben fået stor opmærksom fra danskerne. De senere år har han dog også nydt stor opmærksomhed på verdensplan, efter han for alvor indtog verdensscenen som model for bl.a. Burberry, Dior og Vogue.

Men hvad du egentlig om den unge prins?

Læs med og lær (måske) noget nyt her:

1. Den første Nikolai

Prinsen blev født 28. august 1999 på Rigshospitalet i København. Et par måneder efter, den 6. november 1999, blev den lille dreng så døbt Nikolai William Alexander Frederik i Fredensborg Slotskirke.

Ifølge DR er prinsen, så vidt det vides, den første Nikolai i det danske kongehus' historie.

2. Modellen Nikolai

Dronning Margrethe besluttede i 2016, at det blandt alle hendes børnebørn kun er tronfølgeren Christian, kronprinseparrets første barn, som skal have apanage. Prins Nikolai står derfor selv for at skabe sig en karriere og et navn, inden for det eller de fag, som han har lyst til.

Og det har han faktisk allerede gjort. Verden over endda.

For i 2018 sprang han ud som model, da han pludselig gik catwalk for Burberry til London Fashion Week, side-om-side med modelikonerne Edie Campbell, Adwoa Aboah og Cara Delevingne – og når vi skriver ’pludselig’, er det fordi, der dengang ikke var nogen, der vidste han skulle gå catwalk til showet.

 ”Vi havde lagt lidt skjul på det,” fortæller prins Nikolai, der måler 184 cm i højden, om sin catwalkdebut til Euroman.

”Der var ikke nogen, der havde fået noget at vide. Det var først, to dage efter vi kom hjem, at det kom i pressen, og så boomede det. Det var ret sjovt.”

Herfra tog hans modelsucces ellers fart, og han blev hurtigt et velkendt ansigt udadtil for bl.a. Dior.

"Jeg elsker det. Det er et adrenalinkick. Det er meget sjovt. Forskellen er, at det er meget rart at være kendt som “modellen Nikolai” og ikke “prins Nikolai” for noget, jeg selv har opnået. Ikke noget, jeg blev født til," fortæller prinsen om sine modeljobs i den kinesiske dokumentar "A Bigger Role".

Han fortalte dog også i samme ombæring til det nu lukkede danske ugeblad Tæt På, at han mere så det som et job end en karriere at være model.

3. Præfekten Nikolai

Til og med 9. klasse gik prinsen på den private Krebs' Skole i indre København, hvorefter han rykkede til Herlufsholm for at tage både 10. klasse og tre år på gymnasiet.

I 3.g fik han så endnu en fin titel. Han blev nemlig udnævnt til præfekt, en der forventes at være rollemodel for yngre elever.

”Præfekterne har til opgave at sørge for, at skolens regler overholdes og at mægle i konflikter mellem elever og irettesætte dem, der larmer og blæser på sengetiderne. Andre dage må præfekterne trøste dem, som er kede af det og har hjemve,” skriver Euroman i en stor artikel om prinsen.

4. Første mand på forsiden

Som sagt tog prins Nikolai hele verden med storm, da han indtog diverse catwalks verden over i 2018 – og kærligheden til den grønøjede, danske prins nåede også til Tjekkiet.

For udover han tidligere har været på forsiden af bl.a. Euroman, kan prinsen nu også prale med at have været den første mand, der har været på forsiden af den tjekkiske udgave at det verdensomspændende og anerkendte modemagasin Vogue.

”Den eneste. Prins Nikolai er den første mand på forsiden af ​​#VogueCS. Barnebarn af dronning Margaret II af Danmark. Han tjener penge ved at være model ved siden af sine studier, mens hans bedstemor illustrerer bøger og designer tøj,” skriver modemagasinet på Instagram til et billede af den sort/hvide forside.

”Uanset familiebaggrund, så er beslutsomhed, at nedbryde stereotyper og evnen til at gå sine egne veje blandt de største værdier.”

Teksten er efterfulgt af hashtaggene #FollowYourHeart og #KeepYourFamilyClose.

5. Aftenbøn

I forbindelse med Vogue-forsiden til gav prinsen et stort interview til bladet, hvor der ifølge Se&Hør blandt andet bliver spurgt ind til hans daglige rutiner.

”Udover at bede hver aften inden sengetid, har jeg ingen,” svarede prinsen ifølge Se&Hør.

Er du god til tjekkisk (eller måde bare til Google Translate), kan du læse to uddrag fra interviewet her og her.

6. ”New Royal Obsession”

Det er ikke kun i Tjekkiet og de store modehuse, de er vilde med den danske prins. Det britiske Vouge har også meldt sig på banen og kaldte ham i 2018 intet mindre end deres ”new royal obsession”, altså deres nye kongelige besættelse.

Til ære for hans fødselsdag det år lavede de tilmed en billedkavalkade med ham på deres website. Se de mange billeder her.

7. Gæste-DJ på P4

Prins Nikolai giver ellers ikke mange interviews til pressen, men i 2015 lykkes det P4 Weekend at lokke ham i studiet som gæste-DJ.

Her afslørede han blandt andet, at det første album, han nogensinde lyttede til, var Justin Timberlake's FutureSex/LoveSounds fra 2006, og at hans yndlingssang, dengang han var femten, var et Matoma remix af The Notorious B.I.G. og Ja Rule's ”Old Thing Back”.  

Du kan høre remixet her.

8. Har prins Nikolai en kæreste?

Da Euroman i 2018 interviewede prinsen var han ikke meget for at snakke om kærlighed, for selvom han godt nok sagde, at han havde en kæreste, ”foretrak han at holde hende uden for pressens bevågenhed.”

Det er dog senere kommet frem, at den unge kvinde, der har vundet prinsens hjerte, er den jævnaldrende Benedikte Thoustrup, som er datter af Anette Korgaard og forretningsmanden Anders Thoustrup.

Parret mødte hinanden under gymnasietiden på kostskolen Herlufsholm, hvor de gik i samme klasse.

”Benedikte er en vidunderlig pige, som vi er glade for at kende,” fortæller grevinde Alexandra om svigerdatteren til BT.

9. Studieliv i kærlighedens by

Den unge prins skulle som en del af sin uddannelse i Business Administration and Service Management ved Copenhagen Business School have læst et semester i sin mors fødeby, Hongkong. Men grundet coronapandemien måtte planerne ændres.

Og dog… Et billede af ham i en reklame for modehuset Doir kom da trods alt ”afsted” og kunne ses på en stor Billboard i en af byens travle gader. Se billedet her.

Men prinsen valgte i stedet at vende snuden mod kærlighedens by for at studere.

I september kunne Kongehuset bekræfte, at både prins Nikolai og kæresten var taget til Paris som et led i deres uddannelse.

Først kunne man i SE og HØR læse, at parret flyttede sammen. Samme ugeblad kunne dog derefter meddele, at de skulle bo hver for sig af ”praktiske årsager”.

10. Byhuset

Lige inden afgang til Paris, tog prins Nikolai afsked med den lækre lejlighed (tenderende til byhus) i Indre By i København, han ellers har boet i halvandet år.

Salgsopstillingen og billederne af den fine lejlighed ligger stadig online, så du kan få et smugkig ind i boligen her.

Anbefalet til dig