Én særlig oplysning fjernes nu i ALT for damerne: ”Vi vil gerne undgå, at det bliver et stempel”

Hvert eneste afsnit håber jeg, at det vil blive bedre… At Carrie, Amanda og Charlotte endelig fyrer den af som kloge og sjove kvinder – uden konstante henvisninger, at alderen trykker, og at de ikke kan følge med samfundsudviklingen.

Jeg havde sådan glædet mig til, at en af de største tv-serier gennem tiderne skulle gøre det cool at være at være 50+.

Jeg ville svælge i storby-dronningen Carries gennemførte boheme-stil og spejle mig i den knivskarpe Mirandas no-bullshit-livssyn. Ville elske at se dem være faldet på plads i den gyldne mellem-alder, hvor kurverne for erfaring og energi krydser hinanden perfekt, og der igen er tid til fis og ballade og selvkærlighed efter årene med små børn og etablering af alting. 

Sådan skulle det ikke være, for ”And Just Like That” sætter alderen FORAN det hele.

Alt handler om hoftesmerter, plastikkirurgi, hensygnet sexliv og manglende evne til at forstå de unge.

Serien har bidraget til en diskussion, der allerede var i gang her på redaktionen: Hvad betyder alder? Hvorfor er det vigtigt, at vi viser kvinder i alle aldre? Hvordan kan vi bidrage til at mindske aldersdiskrimination?

For selv om det siges, at alder bare er et tal, så er skønhedsidealet stadig drevet af og mod ungdom. Mange oplever også, at ”ung sult” har højere kurs på jobmarkedet end ”erfaring og modenhed”.

Her på ALT for damerne vil vi gerne bidrage til at brede idealet mere ud og har de seneste år vist masser af stærke kvinder i forskellige aldre på forsiden.

I den bedste af alle verdener bliver kvinder (og mænd) i mindre grad bedømt på alder, og i højere grad på hvad de har at bidrage med.

Derfor gør vi det

Den snak er kun lige begyndt, og fra og med denne uges blad vil vi ikke længere pr. automatik anføre alderen på de kvinder (og mænd), vi interviewer i bladet. Det har ellers været standard altid at skrive alderen lige bagefter navnet i den faktaboks, der følger med de fleste artikler.

Jeg har haft det som mange andre læsere; at alderen altid var noget af det første, jeg lige tjekkede, når jeg læste et interview: ”Hvor gammel er hun?”

Men når jeg spørger mig selv, hvad jeg ærligt har brugt den information til, så bryder jeg mig ikke om svaret...

Jeg har brugt den til - nærmest ubevidst - lige hurtigt at vurdere, om hun holdt sig godt (og bedre eller dårligere end mig selv). Eller til at vurdere, om hun var for ung eller for gammel til, at hendes budskab var relevant for mig. 

Vi har diskuteret beslutningen meget på redaktionen, for vil læserne ikke savne oplysningen?

Det er vigtigt at sige, at alder selvfølgelig ikke er tabu, og hvis interviewpersonens alder har betydning for historien eller falder naturligt ind i snakken, så skal den selvfølgelig indgå.  

Men nu dropper vi altså at angive alder pr. automatik – ud fra den betragtning, at alder ikke skal være et stempel og et uhensigtsmæssigt sammenligningsgrundlag, så nu tager vi den ud af ligningen dér, hvor den ikke har relevans for historien. Og giver dermed mere plads til personen bag alderen og dét, hun (eller han) bringer til bordet. Man er ikke sin alder.

MEN HVAD TÆNKER DU? VIL DU GERNE KUNNE TJEKKE FOLKS ALDER? OPLEVER DU SELV ALDERSDISKRIMATION? OG HVORDAN KAN VI SOM KVINDEBLAD BIDRAGE TIL AT MINDSKE DET?

👉 Skriv til mig på rikke.dal@altfordamerne.dk