Skal vi være bange for Google og Facebook?

Så hvad sker der med retsstaten i et samfund, hvor alt kan overvåges? Ifølge Flemming Bjerke er der masser af positive potentialer i teknologien, men desværre rummer en overvejende del af dem slagsider, der underminerer privatlivets fred specifikt og retsstaten helt generelt.

– Potentielt kan den digitale overvågning fjerne al kriminalitet bortset fra den statsinterne. Der er også fine initiativer såsom 112-appen, hvor man hjælper mennesker og redder liv. Problemet er bare, at det er ganske sjældent, at der ikke også følger nogle problematiske muligheder med. Et godt eksempel er hastighedsovervågning i trafikken. Det ville være en fantastisk ting at få indført af hensyn til sikkerhed og mulighed for at gennemføre en fornuftig regulering af trafikken. Desværre indebærer det samtidig en ekstrem overvågning af bilister. Sammenholdt med lokalisering af borgere ved hjælp af rejsekortet og mobilmastlogning kan vi få et næsten totalt billede af enhver borgers bevægelser. Så ville vi grundlæggende blive en del af den totale overvågnings- og kontrolstat. Kombinationen af den totale overvågningsstat og såkaldt "predictive policing", hvor man forudsiger, hvem der kunne skabe problemer, inden de har begået en forbrydelse, gør livet vanskeligt for anderledes tænkende. Og så ville vi tendere mod en delvis afvikling af retsstaten.

Detail-magthaverne

Der har været stort fokus på Facebooks magt i Danmark. Måske så stort, at vi ikke har forholdt os til de digitale handelsmastodonter Amazon og Alibabas enorme indflydelse. For de kan ikke alene styre vores købekraft, men også bedrive politik gennem handelsembargoer, undlade at følge bæredygtighedsinitiativer og promovere kønsstereotypiske købemønstre. Flemming Bjerke er enig i, at vi slet ikke er bevidste om den potentielle magtudveksling:

– Jeg tror ikke, at det er helt gået op for disse store firmaer, hvor stort et magtpotentiale de har. Specielt ikke Facebook. Zuckerberg giver indtryk af, at han ikke er andet end en ung, energisk programmør, som tilfældigvis implementerede den rigtige platform på det rigtige tidspunkt. Men nu er han jo altså nødsaget til at finde ud, hvad han vil. Tilsvarende med Amazon og Google. Med Alibaba er sagen anderledes. De samarbejder med den kinesiske regering om udvikling af den totale overvågning. Det mest skræmmende er samarbejdspotentialet mellem disse store selskaber og regeringerne i de forskellige lande. Groft sagt har stat og virksomheder brug for de samme data om folks privatliv til at kontrollere og markedsføre. Dette åbner for en helt ny type markedskræfter, overvågningskapitalismen, hvor Big Data er den valuta, som magthaverne efterspørger og ophober, fordi den kan manipulere og adfærdskontrollere borgerne.

Fremtiden er uforudsigelig

Claus Skytte, iværksætter, foredrags-holder og forfatter til fire bøger om internetiseringen og deleøkonomi, mener ikke, at fremtiden er farefuld – blot uforudsigelig:

– Jeg betragter ikke internetiseringen som nogen trussel. Ikke større end indførelsen af edb under den 3. industrielle revolution, samlebåndet under den 2. industrielle revolution eller dampmaskinen under den 1. industrielle revolution. Jeg ville ønske, at jeg havde haft iwnternettet, da jeg var barn. Det var en meget ensom tid ude på landet. Internettet har givet mulighed for, at vi kan mødes med ligesindede over lange afstande, siger Claus Skytte og bemærker, at det ikke er så mærkeligt, at vi ikke har taget de nødvendige sikkerhedsmæssige forholdsregler, for vi har aldrig kunnet forudsige den eksplosive hast, hvormed digitaliseringen af samfundet har fundet sted.

– Internettet er overalt og ikke mindst på os i vores computer i lommen. Der findes i dag flere mobiltelefoner i Afrika syd for Sahara, end der findes mennesker med adgang til rent drikkevand. Internettet er overalt. Men det gik så hurtigt med udviklingen, at der ikke blev tid til at skabe internetsikkerhed. Derfor er der ingen. Hverken datasikkerhed eller menneskesikkerhed. Når alt og alle bliver forbundet via internettet over de næste ti år, bliver menneskenes internet og tingenes internet til sammen til et stort ukontrolleret kaos. Vi har altid været temmelig gode til at forudse teknologiske forandringer, men vi har aldrig været særlig gode til at gennemskue de sociale ændringer, der sker på baggrund af de teknologiske fremskridt. Claus Skytte har stor tiltro til, at fremtidens internetbrugere bliver langt mere skeptiske og vil stille høje kvalitetskrav.

– De vil tage og bruge alt, som gør deres liv lettere, billigere og bedre. De vil også være meget mere erfarne end deres forældre og bedsteforældre og dermed sundt skeptiske.

Det betyder dog ikke, at vi kan læne os tilbage og håbe på, at de digitalt indfødte skal få orden i geledderne og tæmme de digitale supermagter, når deres tid kommer.

– Vi skal fortsat styrke vores uddannelse i den svære og kedelige demokratisamtale. I takt med at flere og flere vender opmærksomheden væk fra aviser, radio og tv, skal vi have åbnet forsamlingshusene igen for den demokratiske samtale. Samtidig skal journalisterne styrkes gennem bedre uddannelse, så alle ikke kan kalde sig journalist, bare fordi de skriver. Der skal være meget streng kontrol med, hvad politikerne har lov til at sige. Vi har brug for journalistiske programmer som DR Detektor bare i en meget mere avanceret model, hvor man kan miste sin taburet, hvis man lyver mod bedre vidende.

Katrine K. Pedersen og Mie Oehlenschläger er begge erklærede aktivister – men det gør dem ikke til pessimister.

– Jeg er optimistisk i forhold til fremtiden. Vi har alt for længe været drevet af uvidenhed, men vi er jo også de første. Vi er dem, der skal begå alle fejlene, som fremtidens generationer enten kan slå sig på lårene af grin eller græde over. Vi må først forstå, hvad internettet egentlig er for en størrelse, hvilke ingredienser smart-tech indeholder. På nuværende tidspunkt er der en tendens til at agere reaktionært, fordi vi forstår det digitale ud fra en gammel, traditionel mediebrille. Men den er heldigvis ved at gå af mode, siger Katrine K. Pedersen, og Mie Oehlenschläger supplerer:

– Vi vælger selv teknologien hver dag. Men jeg oplever et enormt gruppe- pres i Danmark, som blandt andet stammer fra politikere, der konstant fortæller os, at vi skal skynde os. At vi skal være en digital vindernation. Jeg ønsker tværtimod at bruge min fornuft til at forholde mig kritisk til visse platforme og deres forretningsmodeller og for eksempel udfordre tvangsbrugen af tablets og smartphones i folkeskolen. Dilemmaet for forældre er i dag, at hvis jeg ikke holder øje med mit barns digitale liv, så overlader jeg det de facto til enten staten eller kommercielle virksomheder og deres algoritmer, som har ret fri adgang til mit barn. I det øjeblik, vi insisterer på, at børn skal have frihed til internettet, giver vi i samme åndedrag en række aktører fri adgang til vores børn.