Jeg føler mig ensom i mit forhold

Spørgsmål om misforståelser og bebrejdelser 

Jeg skriver til dig, fordi jeg er meget forvirret og føler mig ensom i mit parforhold. Jeg synes, at min kæreste og jeg sårer hinanden alt for ofte, måske fordi vi er meget forskellige. Min kæreste er typen, der handler, mens jeg har brug for, at vi taler sammen, og at jeg også kan få lov til at give udtryk for min sårbarhed uden at blive bebrejdet. For når jeg gør det nu, bliver min kæreste vred. Han kan ikke forstå, hvorfor vi hele tiden skal snakke om tingene og ikke bare kan have det godt.

LÆS OGSÅ: Min familie taler dårligt om min kæreste

Med tiden har jeg lært at sætte ord på min sårbarhed, så jeg ikke lyder anklagende og krævende. Det har resulteret i, at min kæreste i stedet for at føle sig anklaget ikke forstår, hvorfor jeg hele tiden skal gå og finde på ting, jeg er ked af i vores forhold. Vi er ellers de bedste venner, vi elsker at lave ting sammen, og det er vi gode til. Vi har også et lille barn, som stortrives.

Jeg har kendt min kæreste, fra jeg var helt ung. Vi var venner i mange år, og selvom der altid var noget imellem os, så fandt vi først rigtig sammen for fire år siden og blev kærester. Vi har haft det godt, men i den seneste tid har der været så mange misforståelser, fordi vi håndterer livet så forskelligt. Ugentligt bliver jeg utrolig ked af små åndssvage situationer, men når jeg prøver at tale med ham om det, forstår han det ikke.

Min baggrund er turbulent, jeg voksede op i en familie med misbrug, hvor jeg skulle tage mig mere af mine forældre, end de tog sig af mig. Jeg endte med at komme i plejefamilie og stod på egne ben som 16-årig. Jeg elsker min kæreste højt, han er et fantastisk menneske, men han gør mig tit så ulykkelig, og nu er jeg bange for, at jeg gør det samme ved ham. Skal jeg acceptere min kæreste, som han er, eller skal jeg prøve at få ham med i noget terapi, hvilket jeg selv overvejer?

Vibeke Dorph om dårligt selvværd og afmagt

Du lyder til at være et menneske, der på nogle punkter hviler rigtig godt i dig selv, men på andre i den grad mangler selvværd. Det slog mig, at det måske er derfor, du konstant har brug for at spejle dig i og få dine følelser læst, forstået og bekræftet af din kæreste. Den konstante aflæsning af hinanden synes jeg diplomatisk sagt må være ret udmattende både for ham, men da sandelig også for dig selv.

Hvorfor du har det sådan, kan jeg jo kun gisne om, men mon ikke, at den barske barndom, du kun ganske kort nævner i din mail, i den grad spiller ind? Du har jo aldrig selv haft en rolig og harmonisk familiebaggrund, som du nu kan spejle dit eget familieliv i, så din afmagt er jo egentlig ganske forståelig og helt naturlig.

Det er let nok for mig at råde dig til at stoppe med at plage livet af din kæreste ”med al din snak” og i stedet gøre, som de fleste andre kvinder gør: Finder nogle dejlige veninder, som de kan tale kærester og følelser med. Men jeg tror, det er vigtigt, at du indser, at det er den vej, du skal. For du kan og må ikke lave om på din kæreste. Det kan da godt være, at han ikke er så god til det med følelser, til gengæld kan han sikkert en masse ting, du ikke er så god til. Den eneste, du kan gøre noget ved, er dig selv, og her synes jeg i første omgang, du skal tage fat.

LÆS OGSÅ: Jeg kan ikke lægge hans utroskab bag mig

Jeg tror nemlig, at det som nævnt må være svært for dig dels at være i et forhold, dels at blive mor, nu da din egen baggrund har været så turbulent. Om du skal søge professionel hjælp, eller om dine udfordringer er nogle, du selv har lyst til at tænke over, læse og tale med veninderne om, vil jeg lade være op til dig. Vigtigst er det, at du vender fokus væk fra din kæreste og mod dig selv, så din følelse af selvværd ikke længere er noget, andre skal give dig, men noget, der kommer hele vejen inde fra dig selv.