Min veninde gennem mange år svarer ikke på mine beskeder, og det er altid mig, der skal tage kontakt. Jeg ved, hun har meget at se til, men det får mig til at føle, at hun ikke har lysten til at passe på vores venskab, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Jeg er en kvinde i starten af 30’erne, som har en veninde, som jeg har kendt halvdelen af mit liv. Vi er dybt forskellige, men vi har altid virkelig haft nogle gode, lange samtaler. Jeg har også været der for hende og hendes børn, både som barnepige, da børnene var mindre, men også hjulpet hende med mange andre ting. Hun har også støttet og hjulpet mig, så vi har faktisk været rigtig meget igennem sammen og har altid kunnet lave alting og ingenting sammen.
Jeg sidder nu med den følelse af, at det kun er mig, der gør noget for at holde vores venskab kørende. Jeg ved ikke, om vi er vokset fra hinanden, eller hvad der er sket. Når jeg skriver, svarer hun ofte ikke, men hun tager telefonen, når jeg ringer. Når jeg har været hos hende, har det føltes, som det altid har gjort, men det er svært, når det altid kun er mig, der tager kontakt. Det får mig til at føle, at hun ikke har lysten til at passe på vores venskab.
Jeg ved godt, at hun har meget at se til med to børn og en ekskæreste, hvor forholdet er gået i stykker. At hun også er lidt depressiv, gør det ikke lettere. Men hvad kan jeg gøre? Skal jeg blive ved med at presse på, eller skal jeg lade venskabet løbe ud i sandet?
Vibeke Dorph råder til at respektere venindens valg
Da jeg engang – som du – befandt mig i en kærestesorgsagtig tilstand, fordi en tæt veninde pludselig havde det med at brænde mig af, fik jeg et godt råd af en anden klog og lidt ældre veninde. Hun sagde, at hvis man gerne vil bevare og udvikle livslange venskaber, så skal man også kunne rumme, at de har deres op- og nedture. For sagen er jo, at vi konstant forandrer os som mennesker, og der kan derfor være perioder, hvor vi har meget brug for nærvær med andre mennesker og perioder, hvor vi har brug for at trække os væk fra dem igen, og det skal der være plads til, for venskaber skal også udvikle sig.
Nu beskriver du tilmed din veninde som én, der har været igennem en svær tid. Her skal du huske på, at hvor nogle af os i den grad har brug for vores venner, når vi har det svært, så har andre behov for at trække sig. Det sidste lyder til at være tilfældet for din veninde, det er hendes valg, så det må du så respektere. Nu virker du så til gengæld selv som et sundt, livsglad og socialt menneske. Jeg tænker derfor, at du i stedet for at sidde og være ulykkelig og vente på, at hun kommer op ad stolen, søger hende erstattet i nye venskaber. Ikke at du skal droppe din veninde, du skal blot ikke spilde din tid, når der findes så mange andre vidunderlige mennesker, som du kan kaste dit venskab på. Prøv det, og vær så åben og byd din gamle veninde velkommen, når hun får overskuddet til at være en del af dit liv igen.
Om Vibekes Brevkasse - nu på podcast
I podcasten Vibekes Brevkasse kan du blive klogere på alt fra parforholdsproblemer til familiekonflikter og få gode råd til at håndtere svære følelser som svigt, jalousi og vrede. Her vil Vibeke Dorph, der er mangeårig brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, i selskab med journalist og vært Sara Wilkins nemlig gennemgå nogle af de mange dilemmaer, Vibeke har modtaget i årenes løb for at nå til bunds i nogle af de hverdagsproblemer, der fylder allermest hos danskerne.
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
