Jeg kan ikke lægge hans utroskab bag mig

Spørgsmål om utroskab og tilgivelse

Jeg er en kvinde på 34 år, mor til fire fantastiske børn, som jeg har sammen med min kæreste gennem 11 år. Jeg fødte vores sidste barn i maj sidste år, og jeg husker den følgende sommer som meget lykkelig. Så kom efteråret, og min kæreste begyndte at opfører sig anderledes. Han blev passiv, negativ og deprimeret. Jeg var sikker på, at han var ved at få en depression, især da han en dag kom hjem og fortalte, at jeg havde fortjent et bedre liv uden ham.

LÆS OGSÅ: Jeg skammer mig over min kæreste

Han var sur og ikke interesseret i vores børn. Her slutningen af november, hvor vi ellers havde hygget os med at købe julegaver, tabte han så sin telefon på vej ud af bilen. Den lyser op, jeg læser beskeden og ser, at den er fra en anden kvinde. De skulle mødes samme aften og dyrke sex. Jeg brød fuldstændig sammen og gik i chok. Det samme gjorde han.

Min kæreste påstod, at han ingen følelser havde for kvinden, han var kørt fast i vores forhold. De havde aldrig nået at have sex, for han kunne ikke. Han syntes blot, der manglede spænding i vores liv, alt gik op i børn og hus. Jeg har følt, at han har været ærlig om forholdet til kvinden, som han havde nået at mødes med fire gange.

Siden afsløringen har min kæreste gjort alt for at få vores forhold til at fungere igen. Han er også blevet gladere og mere sig selv, og han er der for både børnene og mig. Vi husker igen at være kærester, vi sørger for at have alenetid, og vores sexliv blomstrer. Alt dette er meget på hans initiativ. Alligevel har jeg svært ved at tilgive ham, hvilket han godt kan forstå. Jeg kan have dage, hvor jeg isolerer mig, og hvor jeg bare har lyst til at give op. Mest fordi jeg ikke kan slippe tanken om, hvor stor en idiot han har været. Jeg tvivler også på, om han egentlig elsker mig. Kan du hjælpe mig?

Vibeke Dorph om offerkortet og destruktive følelser

Jeg tror helt sikkert, at din kæreste elsker dig. Jeg tror også, at han angrer og erkender, at han i den grad har dummet sig – hvilket han da også har. Nu kan utroskab (næsten) aldrig forsvares, men på mig lyder det til, at din kæreste har befundet sig i en slags tidlig midtvejskrise. Det hele er gået meget stærkt. Fra at være kærester er I pludselig blevet fuldtidsforældre til hele fire børn.

Jeg kan godt forestille mig, at han kan have siddet med en følelse af ”Hjælp, hvad blev der af min frihed og min ungdom, skal jeg nu være lukket ind i det her ægteskab resten af mit liv”. Og ja, det er sikkert umodent at føle sådan, men følelser er intuitive, og til tider kan selv ikke fornuften sætte dem på plads. Det er jo faktisk det, du selv går og kæmper med nu, hvor din fornuft ønsker at tilgive din kæreste, men dine følelser ikke er klar til det.

Så hvad gør du ved det? Ærlig talt, der er ikke så meget, du kan gøre, andet end at lade tiden gå. For der er jo noget sandt i, at tiden læger alle sår, og har du besluttet dig for at tilgive din kæreste, så er det den beslutning, du må holde fast i. Det er fint og helt i orden, at du nu og da trækker dig med din ked-af-det-hed, men du må ikke spille offerkortet og bebrejde din kæreste, når du nu har besluttet dig for at give jeres forhold en chance.

LÆS OGSÅ: Er det mig eller min kæreste, der er skør?

I stedet skal du være tålmodig med dig selv og dine op- og nedture (de går over) og have fokus på, at I kan tale om det skete og jeres forhold, uden at der er bebrejdelser og andre destruktive følelser i luften. Koncentrer jer om at få jeres forhold til at vokse og åbne sig, ikke det modsatte. Det lyder jo allerede til, at I har fået gjort noget ved de problemer, der var med til at udløse utroskaben. Bare fortsæt ad den vej, og husk altid på, at ingen er ufejlbarlige.