Jeg kan ikke holde min stedsøn ud

Spørgsmål om problemer med stedsøn

Efter at være sluppet ud af et voldeligt ægteskab, blev jeg hovedkulds forelsket i min kæreste for 10 år siden. Jeg mødte ham, fordi min ældste datter gik i klasse med hans søn. Jeg faldt bl.a. for min kæreste, fordi han var en rigtig god far, der tog sig godt af sin søn. 

Min stedsøn har altid boet fast hos sin mor, men han flyttede hjem til os, da hans mor døde af sygdom for tre år siden. Her begyndte tingene at gå skævt. Min stedsøn er doven, han lyver, og han er meget forkælet, både af sin far, men han var det også af sin mor. Han tilbringer stort set al sin tid med at spille computer, og han er meget lidt deltagende i familien. Min kæreste synes selv, at han har en skøn søn, mens jeg og mine to døtre ser en temmelig indadvendt og egocentrisk søn, der har undskyldninger for alt. Han har til forskel fra mine piger ikke et fritidsjob, fordi han har arvet en mindre formue fra sin mor. Han lyver også, og hvis jeg forsøger at få ham til at deltage i de huslige pligter, springer han fra og bliver forsvaret af sin far. Det har nu resulteret i, at ingen af børnene hjælper til herhjemme. 

LÆS OGSÅ: Jeg magter ikke, at min mands datter flytter hjem til os

Jeg ved godt, at det ikke er drengens skyld, at han er endt på den måde, men hverken jeg eller mine døtre kan holde ud at bo sammen med ham. Sidste ferie endte det faktisk med, at jeg hele tiden var sammen med mine døtre, mens min kæreste og hans søn hang ud i det sommerhus, som vi havde lejet. Det var ikke nogen god ferie, og jeg skammer mig over, at vi lever på den måde. Forholdet mellem min kæreste og jeg er efterhånden ikke eksisterende, og mine døtre er også påvirkede over, at stemningen herhjemme altid er dårlig. Har du et godt råd? 

Vibeke Dorph råder til at få noget luft fra hinanden i familien

Min personlige erfaring fra min egen sammenbragte familie er, at hverdagen glider bedst, hvis man lader være med at blande sig for meget i, hvordan ens partner opdrager sine egne biologiske børn. Det er i forvejen ikke let at være barn i en sammenbragt familie, og jeg vil påstå, at det oftest er svære at være barn af en far end af en mor i en sådan konstruktion. Det skyldes, at vi kvinder tit er dem, der står for, at hjemmet kører, og derfor har vi også en tendens til at blande os i, hvordan vores kærester opdrager deres børn, mens mænd ikke går så meget op i den slags. Derfor synes jeg, at du så vidt muligt skal lade din kæreste om at opdrage sin egen søn. I din beskrivelse af drengen, ser jeg heller ikke kun en forkælet dreng, jeg ser en trist dreng, der har det svært. Det er jo egentlig ikke svært at forstå. Hans mor er død, og det kan da godt være, at han har arvet en masse penge, men mon dog ikke, at han hellere ville have sin mor hos sig!

LÆS OGSÅ: Min datter er vred og aggressiv

For at være mere konkret, så vil jeg foreslå dig følgende: Sørg for at gøre noget med dig selv, som giver dig overskud. Sørg for at lav noget alene med dine døtre, som giver jer overskud. Tag væk sammen, lån et sommerhus et sted eller gør noget tredje. Sørg også for, at du og din kæreste får tid sammen uden børn. I har brug for at opleve ting, der ikke handler om jeres børn og de konflikter, de skaber. Foreslå, at din kæreste også laver noget alene med sin søn, og bland dig udenom, hvis han ikke lige gør det efter dit hoved. Få kort sagt noget luft fra hinanden i familien. Det vil skabe overskud, og så kan I langt bedre sætte jer ned og lave nogle konkrete spilleregler for jeres hjem. For selvfølgelig skal børnene hjælpe til, og det vil de sikkert også gerne. Men så længe I er fejlfindere, hvad angår hinandens børn, så ender dét med at være i fokus i stedet for, at I får skabt en harmonisk hverdag sammen.