Skal jeg konfrontere min mand med hans voldelige adfærd?

Spørgsmål om vold i parforholdet

Jeg er en kvinde, der har været gift med min mand i 25 år. Igennem vores ægteskab har han været fysisk voldelig over for mig ca. 10 gange, psykisk lidt mere jævnligt. Vi er nu pensionister, og der er måske derfor kommet mere ro på herhjemme, men han kan stadigvæk godt finde på at smide med tallerkener og den slags. Min mand har aldrig taget ansvar for sin voldelige adfærd, og vi har heller aldrig talt om hans vold.

For nylig så jeg så en serie, "The Maid", der også handler om et voldeligt forhold. Den serie rørte mig dybt, og jeg indså, hvor berørt jeg stadigvæk er over min mands vold, og hvor gal jeg er over, at han aldrig har taget ansvar.

LÆS OGSÅ: Jeg er blevet forelsket i en anden mand

Nu kan jeg ikke finde ud af, om jeg burde lade det ligge og så bare være glad for, at det går bedre eller tale om det med ham? Jeg er stadigvæk bange for ham, og det går nok aldrig væk. Vi er og har aldrig været tætte på hinanden, og jeg tror, at det er derfor, jeg aldrig har fået konfronteret ham.

Jeg tror dog heller ikke, at han ville være i stand til at tage ansvar for sine handlinger og derfor heller ikke vil sige undskyld for dem. Jeg er også ret sikker på, at han ville gøre mit behov for at tale om hans vold til et forsøg fra min side på at ville vinde pointer og spille martyr.

Han har desværre mange narcissistiske træk, så han kan få alt til at handle om ham. Så spørgsmålet er, om det kan betale sig at konfrontere ham, eller om jeg bare skal lade det ligge? Og ja, du tænker nok, hvorfor jeg dog bliver i ægteskabet. Sagen er, at jeg frygter at blive ensom. Vi bor i udlandet, så jeg er væk fra min familie.

Vibeke Dorph råder til at tale om det

Jeg synes helt sikkert, det er vigtigt, at du får talt med din mand. For det lyder til, at I befinder jer i en undtagelsestilstand, hvor din mand godt nok ikke længere er fysisk voldelig, men hvor den vold, han engang udsatte dig for, ligger som en truende skygge i jeres ægteskab. Det er den angst, det afstedkommer i dig, du skal se at få bugt med, for det vil gøre dig godt, og det kan du også godt.

Her tror jeg, det er vigtigt, at det ikke kommer til at handle om, at din mand skal sige undskyld, men at du skal føle dig hørt. For bare det, at du får lejlighed til at fortælle ham, hvad hans vold har gjort ved dig og jeres ægteskab, vil give dig en mental oprejsning, der vil gøre dig uendeligt godt.

LÆS OGSÅ: Min eksmand gør alt for at smadre mit og børnenes liv

Mennesker som din mand er som regel ikke i stand til at tale om tingene, de får nemlig i stedet, som du selv beskriver det, den slags samtaler til at ende i en verbal magtkamp, hvor det kun handler om at få ret. Den banehalvdel skal du derfor slet ikke gå ind på. Du skal i stedet finde et roligt sted i dig selv, hvorfra du taler om, hvordan du har det, og hvad volden har gjort ved dig.

At du er bange, og at du ikke føler, at det er rimeligt, at du skal være det. Lader du være med at angribe og anklage ham, taler du i stedet fra dig selv om, hvordan du har det med fortiden, og holder du fast i det, så har han heller ikke mulighed for at angribe og anklage dig. Han vil alligevel sikkert forsøge på det, men så må du få ham tilbage på din banehalvdel og fortælle ham, at denne her samtale kun handler om, hvordan du har det, ikke om skyld og skam.

Sig til ham, at du er ked af det, at du savner en fortrolighed imellem jer, men at fortiden og den vold, der har været, gør den fortrolighed svær. Du skal ganske enkelt tale ud fra dig selv og det, der ligger og gemmer sig i din sjæl. Og nej, det er ikke sikkert, at det munder ud i, at han stikker dig en undskyldning, men du har fået luft og får stået op for dig selv, og det vil gøre dig ufatteligt godt, alt imens din mand ser dig og selv får noget at tænke over.